Da Margrethe blev tronfølger: Prins Knud protesterede i statsrådet

Grev Ingolf kunne have været konge i dag, hvis tronfølgeloven ikke var blevet ændret i 1953.

Arveprins Knud og hans søn grev Ingolf fylder i dag ikke ret meget i de fleste danskeres bevidsthed. Men de kunne faktisk begge være endt som Danmarks konge.

Da dronning Margrethe var lille, kunne hun ifølge tronfølgeloven nemlig ikke blive landets regent. Det kunne kun drenge, og hendes forældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, fik tre døtre, men ingen sønner.

Dermed havde arveprins Knud udsigt til at blive konge, hvis han overlevede sin bror, kong Frederik 9., og under alle omstændigheder ville hans søn blive det på et tidspunkt.

Men skiftende regeringer ønskede at ændre tronfølgeloven, og kong Frederik 9. bakkede efter lidt betænkningstid op om forslaget, men hans lillebror, arveprins Knud, var imod.

- Lige i denne sag kunne de to brødre ikke se ens på problemet. Er det storebror Frederiks datter, eller er det lillebror Knuds søn, der skal være den næste regent, som Bo Lidegaard, der er historiker og forfatter til blandt andet 'En fortælling om Danmark i det 20. århundrede', formulerer det i DR-serien Frederik IX.

Vedtages ved en folkeafstemning

Ifølge Bo Lidegaard prøvede prins Knud dog ikke at stoppe processen. For han vidste godt, at det var en kamp, han umuligt kunne vinde.

- Det, der bliver vigtigst for ham, det bliver som en slags respekt over for hans egne sønner at vise, at han formelt har protesteret, forklarer Bo Lidegaard.

Forud for lovændringen, der skulle vedtages ved en folkeafstemning, protesterede han derfor i statsrådet, der er et møde, som altid har bestået af den siddende regent, den siddende statsminister samt en række ministre.

- I anledningen af at regeringen i dag i statsrådet har fremsat et lovforslag, der tilsigter at ændre de i tronfølgeloven af 31. juli 1853 indeholdte arveregler, ønsker jeg at udtale, at en sådan ændring efter min opfattelse er i strid med de traktater og overenskomster, der danner det retlige grundlag for tronfølgeloven. På mine sønners og egne vegne må jeg derfor anmode om, at mit skriftlige forbehold herimod må blive fremlagt til statsrådets protokol, udtalte han på mødet.

Udtalelsen, der er genindspillet med skuespillere, optræder i det fjerde afsnit af Frederik IX, og scenen kan også ses øverst på denne side.

Herunder kan du se billeder af protokollen fra statsrådet, som er et referat af, hvad der blev sagt på mødet.

  • Her er prins Knuds formelle protest, som den blev nedskrevet i hånden i statsrådsprotokollen under statsrådet den 4. februar 1953.
  • I disse to protokoller, der opbevares i Rigsarkivet i København, findes alle referater fra statsrådene i perioden 1937 til 1953.
1 / 2

I serien udtaler dronning Margrethe sig også om episoden:

- Det var selvfølgelig et spørgsmål, der skulle klares på en ordentlig måde. Og det blev det også, men det var selvfølgelig ikke så nemt for min onkel. Helt bestemt ikke.

DR har i forbindelse med Frederik IX-seriens tilblivelse fået aktindsigt i statsrådets protokoller, så man har kunnet rekonstruere prins Knud protest på mødet, der fandt sted den 4. februar 1953.

Det var historisk researcher på serien, historiker Marie-Louise Skov Jensen, der fandt arveprins Knuds udtalelse i statsrådsprotokollen.

Arveprins Knud er her fotograferet, da han fyldte 50 år - i 1950. (Foto: Sven Gjørling © Scanpix)

- Arveprins Knuds udtalelse var ny viden for os, som de historikere, vi har arbejdet sammen med på serien, heller ikke umiddelbart havde kendskab til, og vi kunne heller ikke finde noget om udtalelsen i den litteratur, der er skrevet om kongehusets historie, fortæller Marie-Louise Skov Jensen.

- Det var virkelig spændende at finde den udtalelse fra arveprins Knud. Jeg ledte jo ikke efter den specifikt, men gennemgik alle statsrådsmøder fra tiden omkring tronfølgeændringen, siger hun.

Landstinget afskaffes

Senere i 1953, nærmere bestemt den 28. maj, gik danskerne til stemmeurnerne. De stemte samtidig ja til at afskaffe det ene af de daværende to kamre, Landstinget, samt ja til at Grønland blev en integreret del Danmark, hvilket også var ændringer af Grundloven.

Kong Frederik 9. er her i færd med at underskrive Grundloven i 1953, efter at ændringerne er blevet vedtaget via en folkeafstemning. Til venstre ses arveprins Knud. (Foto: Allan Moe © Scanpix)

Men fra politisk side havde man været bange for, at der ikke var nok, der ønskede at stemme, hvis det kun havde drejet sig om Grønland og en nedlæggelse af Landstinget.

Derfor var det et smart træk at få danskerne til at stemme om tronfølgeloven. For kong Frederik 9. og hans familie med de tre små prinsesser, Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, var meget populære i befolkningen.

45 procent af alle stemmeberettigede danskere skulle stemme ja, og det endte med, at 45,76 procent gjorde det. Siden har det "blot" været 40 procent, der har skullet stemme ja til grundlovsændringer.

Inden afstemningen var Knuds titel prins, men det var i forbindelse med grundlovsændringen, den officielt blev ændret til arveprins - selv om han på det tidspunkt altså ikke længere stod til at arve tronen. I så fald først i det tilfælde at både kong Frederik 9. og alle hans tre døtre døde.

Kunne have været konge i fire år

Areveprins Knud døde i 1976, og dermed havde han - hvis tronfølgeloven ikke var blevet ændret - været konge i lidt mere end fire år, idet hans storebror døde 14. januar 1972.

Herover er et klip fra et længere interview, som DR lavede med arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde i 1973.

Men i stedet for at sidde på den danske trone, gled arveprins Knud og hans familie mere og mere ud i skyggen. Ikke mindst da dronning Margrethe og prins Henrik fik sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim, der kom til verden i henholdsvis 1968 og 1969.

Arveprins Knud fik tre børn, en datter og to sønner, og den ældste søn, Ingolf, blev født samme år som dronning Margrethe, i 1940. Så i 13 år stod han altså til umiddelbart at blive Danmarks kommende konge.

Prins Ingolf var endda hans titel helt frem til 1968, hvor han blev borgerligt gift og dermed mistede sin ret til at indgå i arvefølgen.

  • Grev Ingolf og Grevinde Sussie ses her sammen kronprinsse Mary ved offentliggørelsen af årets Julemærke 2019. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)
  • Greve Ingolf og grevinde Sussie ved begravelsen af hans bror, grev Christian, i 2013. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)
  • Grev Ingolf sammen med sin første hustru, grevinde Inge. Fotograferet i 1994. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Prins Ingolf ved sit bryllup med grevinde Inge, 13. januar 1968. . (Foto: PEDERSEN PEER © Scanpix)
  • Grev Ingolf - med pibe i munden - sammen med sin bror, Christian, på trappen til Sorgenfri Slot. Årstallet er ukendt. (Foto: A E Andersen © Scanpix)
1 / 5

Han blev gift med Inge Terney, som blev til grevinde af Rosenborg, mens Ingolf blev til greve af Rosenborg. Men hun døde 1996, i en alder af blot 58 år.

To år senere blev grev Ingolf gift igen. Denne gang med Sussie Hjorhøy Pedersen, der siden ligeledes har været grevinde af Rosenborg.

Grev Ingolf har ikke fået børn.

Ny ændring af tronfølgeloven

Da tronfølgeloven blev ændret i 1953, betød det, at en kvinde godt kunne blive regent. Men havde kong Frederik 9. og dronning Ingrid fået en dreng derefter, var han blevet regent i stedet for sin storesøster.

I 2009 stemte danskerne så på ny ja til en ændring af tronfølgeloven, som betød, at det fremover altid er den førstefødte, som skal overtage tronen.

Tilbage i årene op til ændringen i 1953 var det faktisk kong Frederik 9. og dronnings Ingrids plan at få barn nummer fire i håb om, at det ville blive en dreng.

Men dronning Ingrid havde haft problemer under sine tidligere graviditeter, og derfor blev hun på det kraftigste frarådet at prøve at få endnu et barn, hvilket så heller ikke skete.

Herunder ses en scene fra serien Frederik IX, hvor dronning Ingrid får det at vide.

I dag er det kronprins Frederik, som står til at blive den næste regent, og hans ældste søn, prins Christian, står til at blive hans afløser en dag.