DA om sexchikane: 'Tonen' må aldrig være en undskyldning

Fra fagforeningen HK lyder det, at det ofte nye og yngre medarbejdere, der bliver udsat for chikane.

- Vi ser det som et kæmpe problem, at arbejdsgiverne ikke har det overordnede ansvar for, at ingen føler sig chikaneret, siger Rene Knudsen fra HK Service Hovedstaden. (Foto: Martin Fält Hansen © (c) DR)

Mange sager om sexchikane på arbejdspladsen bliver afvist med en begrundelse om, at der er en 'frisk tone' på arbejdspladsen.

Men den begrundelse burde ikke godtages i retssystemet, og arbejdsgiverne bør tage mere ansvar og sørge for, at der bliver sat en klar grænse for, hvor tonen går.

Det mener Rene Knudsen, der er formand for fagforeningen HK Service Hovedstaden.

- Der skal være et minimumniveau på alle arbejdspladser for, hvordan omgangstonen skal være - uanset branche. Vi ser det som et kæmpe problem, at arbejdsgiverne ikke har det overordnede ansvar for, at ingen føler sig chikaneret, siger Rene Knudsen.

Igennem de seneste 30 år er der ført godt 100 sager om sexchikane ved forskellige retsinstanser i Danmark.

Forskerne fra Statskundskab på Aalborg Universitet konkluderer på den baggrund, at godt halvdelen af de sager, der har nået domstolene i perioden fra 1989-2016, afvises. Og i godt hver tredje af afgørelserne frifindes chefen for sexchikane, fordi dommerne vurderer, at krænkelsen ”hører med” til den fri eller familiære omgangstone på arbejdspladsen.

Arbejdsgiverne må tage ansvar

Ifølge HK Service Hovedstaden er det ofte nye og yngre medarbejdere, der bliver udsat for chikane. De kan nemlig have svært ved at vurdere, hvordan tonen er på den enkelte arbejdsplads, hvis der ikke er lavet en politik for det på arbejdspladsen.

- Det er desværre domstolenes opfattelse, at det er muligt at have forskellige niveauer for, hvad der er lovlig og ikke lovlig adfærd afhængig af, hvilken branche man er i. Sådan mener vi ikke nødvendigvis, at det skal være. En bager kan jo godt have en lidt jovial omgangstone, men der er jo også andre folk, der kommer i butikken, sige Rene Knudsen.

Rene Knudsen foreslår, at man efterligner den svenske model, hvor arbejdsgiveren er ansvarlig for al chikane, der foregår i virksomheden.

- Arbejdsgiveren er ansvarlig, uanset om det er mellem ligeværdige eller mellem kunder og ansatte. Det vil sige, at man er nødt til at lave politik for, hvilken tone der skal være.

- På den måde vil det være nemmere for os at se, om reglerne er overtrådt de enkelte steder og nemmere for nyansatte at vide, hvilken tone der er og dermed være bedre stillede, end de er nu, siger Rene Knudsen.

Tonen må ikke være en undskyldning

Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening har fuld tillid til de konkrete afgørelse om sexchikane.

Men hun medgiver, at det er arbejdsgiverne, der har ansvaret for, at der er en god tone på arbejdspladsen.

- Den generelle tone må aldrig være en undskyldning. Hvis nogen ikke trives, er det noget, man skal have en dialog om. Man kan både have retningslinjer eller en politik på området, siger Pernille Knudsen.

Hun pointerer, at der ofte er tale om komplicerede sager, og at det er individuelt, hvordan de skal behandles.

- Vi tydeliggør overfor virksomhederne, hvad det er for nogle systemer, man har til at håndtere det. Og det er også vigtigt, at man som kollega ser, om folk trives og giver et hint til chefen eller taler med andre kolleger, siger Pernille Knudsen.

Ifølge professor Anette Borchorst, der er den ene af forfatterne bag den nye omfattende undersøgelse af sexchikane fra Aalborg Universitet, handler det om, at på nogle arbejdspladser har omgangstonen udviklet sig over mange år, hvor der måske ikke var kvinder ansat.

- Men i dag er der jo næsten 50 procent kvinder på arbejdsmarkedet. Hvis vi skal fastholde kvinder på alle arbejdspladser, så bliver man simpelthen nødt til at pille ved det, der er en grov kultur. Den eneste måde er at sige, at det er et ledelsesansvar, at der en ordentlig kultur, hvor man klart tager afstand fra seksuel chikane.