Dårlig integration koster velstand

Vi danskere var noget bedre kørende økonomisk, hvis indvandrerne var integreret bedre på arbejdsmarkedet. Ifølge beregninger fra Økonomi-ministeriet ville det danske samfund have for 13 milliarder kr. mere velstand pr. år, hvis vi var bedre til at udnytte arbejdskraften hos indvandrerne og deres efterkommere - og hvis blot 12.750 flere kom i arbejde.

13 milliarder om året. Så meget mere velstand ville danskernehave om året, hvis vi var bedre til at udnytte arbejdskraften hosindvandrerne og deres efterkommere og blot 12.750 flere kom iarbejde. Det viser Økonomiministeriets beregninger.

For mens 8 ud af ti i den øvrige befolkning går på arbejde hverdag, er det kun 57 procent af indvandrerne og deres efterkommere,der gør det.

- Vi går glip af nogle store ressourcer. Hvis vi var i stand tilat løfte erhvervsfrekvensen hos indvandrere i størrelsesordenen femprocentpoint, ville vi få en samfundsgevinst på ca. 13 milliarderkroner, siger økonomiminister Marianne Jelved.

Og det er bl.a. danskkundskaberne, som er afgørende for, omindvandrere kommer i arbejde. Det viser en anden rapport, somRockwoolfonden har udarbejdet om indvandrere påarbejdsmarkedet.

Rockwoolfondens rapport gør op med en masse myter. Blandt andetafviser den myten om, at diskrimination er den væsentligstehindring for at indvandrere og deres efterkommere kan komme i job.Det siger forskningschef Gunnar Viby Mogensen.

At den manglende integration koster samfundet 13 milliarderkroner om året, kan man kalde en dårlig udnyttelse af potentialet,og ifølge økonomerne burde regeringen sammen med amter og kommunergribe i egen barm. Det siger Jan Hjarnø, der er Centerleder påDansk Center for Migration og Etniske Studier på SyddanskUniversitet.

Men det lykkes bedre for nogle end for andre. Mens det stårskidt til i store kommuner som Odense og Århus, så er det lykkedeslangt bedre for Farum, hvor der ikke er flere arbejdsløseindvandrere, end der er ledige indfødte danskere.

Facebook
Twitter