Dårlige karakterer koster drenge uddannelsen

Drenge med dårligere karakterer får alt for ofte ikke en uddannelse. Det viser en analyse fra Center for Ungdomsforskning på DPU Aarhus Universitet.

Hvis en pige får dårlige karakterer i gymnasiet, er der alligevel gode chancer for, at hun fuldfører en uddannelse. Hvis en dreng har de tilsvarende karakterer, ender han ofte med ikke at få en uddannelse.

Det viser en analyse foretaget af forskere fra Center for Ungdomsforskning på DPU Aarhus Universitet, som er i gang med at undersøge, hvorfor et stort antal drenge dropper ud af uddannelsessystemet, skriver Kristeligt Dagblad.

Arbejdet er sat i værk af ligestillingsminister Lykke Friis (V) og foreningen Forum 100%, der arbejder for uddannelse til alle, fordi drengenes manglende uddannelse er et samfundsproblem. - Vi kan se, at drenge, der får en dårlig studentereksamen, ikke kommer videre, mens mange piger trods middelmådige karakterer formår at finde den rette hylde. Typisk inden for uddannelser, hvor der kommer til at mangle hænder og hoveder som pædagog, lærer, sygeplejerske eller sosu-assistent, konstaterer Lykke Friis, som derfor gerne vil gøre en indsats for at få flere studerende af hankøn ind på netop disse uddannelser.

Kortlægger drengenes færden

Rapporten "Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet - hvor blev de af", som offentliggøres efter sommerferien, kortlægger, hvad de 31.224 unge, der blev studenter i 2006, har foretaget sig siden.

Af de mandlige studenter er 37,2 procent endnu ikke begyndt på en videregående uddannelse, mens tallet for kvinder er 29,5 procent. Af de studenter, som ikke er i uddannelse, har 58,2 procent af mændene og 48,2 procent af kvinderne slet ikke forsøgt at uddanne sig.

- Vi er i gang med at interviewe mandlige studenter for at finde grundene til, at mange af dem ikke kan se sig selv på en videregående uddannelse. En forklaring kan være, at drenge i denne alder ikke ser den samme nødvendighed i uddannelse som piger, men vurderer, at der er andre veje til at opnå en høj løn eller på anden måde få succes, siger projektleder og lektor ved DPU Aarhus Universitet Camilla Hutters.

Problemer er mere akutte end før

Netop den kendsgerning, at mange drenge vælger slet ikke at færdiggøre en uddannelse efter studentereksamen, bekymrer ligestillingsministeren. For måske gør de sig overdrevne forestillinger om, hvor let det er at få succes uden en uddannelse.

- Vi står i en situation, hvor problemerne ved at tabe drengene er mere akutte end før. De ufaglærte job rykker til Asien, og derfor er der en større risiko for, at de, der aldrig får en uddannelse, heller aldrig får et job, siger Lykke Friis.

Allerede i foråret søsatte hun kampagnen "Fremtiden er din", som skal inspirere unge af begge køn til at tænke på uddannelsesmuligheder på tværs af traditionelle kønsskel.

Kvindefag og mandefag er rodfæstede

Ifølge Kenneth Reinicke, mandeforsker ved Roskilde Universitet, er kulturen omkring mandefag og kvindefag imidlertid så rodfæstet, at det er begrænset, hvor mange unge mænd man kan få til at blive pædagoger og sygeplejersker:

- Hvis mænd skal ind i de fag, handler det for dem om at finde en strategi til at bevare maskulinitetsfølelsen i faget. Typisk sker det ved at teknificere faget og koble nogle ord på, der nedtoner det feminine element. Men den bedste måde at gøre det legitimt for mænd at søge ind i de fag er at hæve lønningerne, siger han.

Kilde: Ritzau

Facebook
Twitter