- Der er en spænding i maven. Man ved godt, man kunne have gjort det bedre, selvom vi hele tiden gør det bedste, vi kan. Alligevel føler man, det ikke var helt sådan, som det burde have været. Så føler man sig presset, når man går hjem.

Sådan beskriver Annette Skaderis den efterhånden velkendte følelse i maven efter en lang dag som pædagog i en vuggestue lidt uden for Herning.

- Jeg ved, at der er nogle timer i hver ende af dagen, hvor jeg er alene med børnene. Så er man ikke rigtig på, fordi man har antenner mange steder. Og så bliver der kun lidt opmærksomhed til alle børnene, siger hun.

Store kommunale forskelle på normeringer

Danmarks Statistik har lavet en opgørelse over normeringer i alle kommuners daginstitutioner. Og i de opgørelser, med seneste tal fra 2019, finder man et vidt spænd kommuner imellem. Normeringer i denne sammenhæng er, hvor mange børn, der er pr. voksen i institutionen.

Herning kommune, hvor Annette Skaderis er pædagog, ligger i den dårlige ende. Faktisk er der 6,6 børn pr. voksen i 3-5-års alderen i kommunens daginstitutioner. I den anden ende af skalaen ligger til sammenligning blandt andet Fredericia Kommune med 4,6 børn pr. voksen i samme aldersgruppe.

Hold musen over en kommune for at se, hvordan normeringerne er. I toppen kan du vælge, hvilken aldersgruppe, du vil se normeringerne for. Normeringerne er i skemaet antal børn pr. voksen.

Normeringerne, som er opgjort af Danmarks Statistik viser et gennemsnit i kommunen. Der kan altså godt forekomme dage, hvor normeringerne er bedre eller endda værre endnu.

Fra stuen i daginstitutionen til stuen i hjemmet

De dårlige normeringer kan man ikke kun mærke på stuen - de fylder også i tankerne hos de forældre, der afleverer deres børn til stressede voksne hver morgen, inden de drager på arbejde.

- Man får jo helt vildt ondt i maven. Jeg har selv afleveret min pige en dag, hvor det går op for mig, at der kun er en voksen hele dagen til 17 børn, fordi de andre er syge. Det er forfærdeligt at være på arbejde med det i baghovedet. Man får lyst til at køre hjem igen, siger Anita Lund Kjær, som er mor til en pige, der går i daginstitution i Herning Kommune.

Anita Lund Kjær er da heller ikke tilfreds med sin kommune, når det kommer til prioritering af børnene.

- Jeg er enormt skuffet og frustreret. Forældre og fagfolk har påpeget, hvor kritisk det er med normeringer, men Herning kommune prioriterer stadig ikke området. Det er enormt skuffende som forælder, at de ikke lytter til os.

Hos Herning kommune fokuserer de dog ikke på hænder i daginstitutionerne, men børnene bliver stadig prioriteret, vurderer Anne Mette Bang Rasmussen, udvalgsformand Børn og Familie i Herning kommune.

- Det er blevet prioriteret med noget andet end kroner og øre, det er blevet prioriteret, hvordan vi afbureaukratiserer og laver mindst muligt papirarbejde omkring børnene, så pædagogerne er mest muligt sammen med børnene.

Men hvorfor bliver der ikke prioriteret med kroner og øre til flere hænder i daginstitutionerne?

- Næste gang vi skal have budgetforhandling, må vi se ind i, hvordan vi får løftet de her minimumsnormeringer. Men det er hele tiden en politisk prioritering, hvor vi skal fordele den pose penge vi har, som ikke bliver større, fordi der kommer minimumsnormeringer, siger Anne Mette Bang Rasmussen.

Og det ærgrer pædagogernes fagforening, BUPL, at bedre normeringer i daginstitutionerne ikke bliver prioriteret højere i alle kommuner.

- Det, vi gerne vil som pædagoger, det er selvfølgelig at lykkes med vores arbejde. At vi kan drage den omsorg for børnene, som vi ved, de har brug for. Det slider meget på pædagogerne, når vi oplever, at vi nogle gange kommer til kort, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Stor investering i børnenes fremtid

Ved en aftale i 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om, at der i 2024 og fremover skal være 1,8 mia. kr. ekstra på børneområdet, som skal give knap 4000 ekstra voksne i daginstitutioner på tværs af landet.

Netop de flere penge til hænder i daginstitutionerne skal være med til at gøre hverdagen bedre for både pædagoger og børn. Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og undervisningsminister.

- Jeg synes ikke, normeringerne i Danmark er gode nok, og derfor er der sat penge af til, at der kommer knap 4000 ekstra pædagoger over de næste par år. Det er en gigantisk investering, som jeg er glad for.

Hos børnehuset lidt uden for Herning mener Annette Skaderis, at de flere hænder i dagligdagen kommer til at gøre underværker.

- Jeg synes da, det ville være dejligt, hvis vi havde mulighed for at have nogle flere hænder i hverdagen. Det ville betyde, at man kunne være længere tid sammen med børnene og det ville give en mere intens læring for det enkelte barn, siger hun.

Og på arbejdspladsen ville der også sidde en tryggere mor, hvis der var flere voksne til at tage sig af børnene.

- Det, der ville betyde aller mest er, at jeg ville vide, at de kommer derhen og kan være trygge. At der er nogle der ser dem, trøster dem og skifter deres ble. Det ville blive en tryggere barndom, siger Anita Lund Kjær.