Dagen før IC4-rapport: Optagelse afslører nærved-ulykke

En lydoptagelse dokumenterer, hvor tæt det var på, at et IC4-tog i 2011 blev impliceret i en ulykke. Fredag kommer en rapport, som afgør IC4-togenes fremtid.

Henrik Dons Christensen var ikke klar over, at han og hans medpassagerer var tæt på at blive impliceret i en togulykke.

7. november 2011 var et IC4-tog på vej over Fyn. Ved Marslev udenfor Odense bremsede toget pludselig op.Henrik Dons Christensen sad i toget på vej til Aarhus. På daværende tidspunkt var han ikke klar over, at han og hans medpassagerer var tæt på at blive impliceret i en togulykke.Nu viser en lydoptagelse af en samtale mellem lokomotivføreren i IC4-toget og stationsbestyreren, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, at IC4-toget var få hundrede meter fra at påkøre et forankørende godstog med 180 km/t.

- Jeg kan ikke stoppe, for satan da. Jeg har bremset helt ude i siden. Alt hyler herinde, og det viser fejl på alle ting, lyder det fra lokomotivføreren i samtalen.Skrot togeneSagen satte endnu en gang spørgsmålstegn ved de dyrt indkøbte tog. Fredag kommer en rapport, der afgør IC4-togenes fremtid.Rapporten, som er udarbejdet af det schweiziske konsulentfirma Prose, fastslår, om det er økonomisk og risikomæssigt forsvarligt at fortsætte med togene.Ifølge Ingeniørforeningen IDA er der ingen tvivl. DSB bør skrotte de udskældte IC4-tog.- Alle de her fejl blandt andet nærved-ulykker viser, at det her ikke er et godt tog. Det har det aldrig været, så lad os sætte en streg og tænke fremad, siger siger Rolf Ask Clausen til DR Nyheder.

Om DSB vælger, at følge ingeniørernes råd afgør rapporten fredag, fastslår kommunikationsdirektør i DSB Lars Kaspersen.- Det kommer til at give sig selv. Hvis det er det, rapporten siger, så må vi jo gøre det, siger direktøren.Ifølge Havarikommissionen var det glatte skinner på grund af nedfaldne blade og en udkoblet bremse, der var årsag til problemerne ved Marslev i 2011.Dyr forsinkelseDSB bestilte i år 2000 i alt 82 IC4-tog fra den italienske AnsaldoBreda, men kun 68 tog er godkendt til passagerdrift i dag. 32 tog er i gennemsnitligt i daglig drift.Togene kører på strækningerne Esbjerg - Aarhus, Aarhus - København og København - Kalundborg.Efter planen skulle togene have været på skinnerne i 2006. Samlet har forsinkelserne med IC4-togene kostet 6,2 milliarder kroner.

Facebook
Twitter