Da Anna Castberg blev udnævnt til direktør for kunstmuseet Arken i Ishøj, var der store forventninger. Hun havde nemlig fine eksamenspapirer fra de prestigefyldte universiteter Sorbonne i Paris og The Courtauld Institute of Art i London. Men mindre end et år efter indvielsen af museet forlader Anna Castberg sit nye job. Hun har nemlig løjet om sit CV.

Dagens afsnit af Detektors løgnekalender handler om det historiske bedrag, som bragte Anna Castberg helt til tops i den danske kunstverden, men som også endte med at fælde hende.

En international kunststjerne

Det hele startede i februar 1994, da udenlandsdanskeren Anna Castberg blev udnævnt til direktør for det endnu ikke åbnede kunstmuseum i Ishøj, Arken.

Anna Castberg havde boet i London og havde ved første øjekast et CV, der gjorde hende perfekt til direktørstillingen på Arken.

Hun havde arbejdet som konsulent ved det internationale auktionshus Sotherby's i London. Hun havde været rådgiver for Nationalgalleriet, Kunstindustrimuseet og Det Jødiske Museum i Prag. Hun havde skrevet artikler i internationale, kunstfaglige tidsskrifter og optrådt som kunstformidler i Udenrigsministeriet.

Hun havde endvidere studeret kunsthistorie og æstetik ved Sorbonne i Paris, og i 1973 tog hun en doktorgrad fra Courtauld Institute of Art ved University of London over emnet: Københavnske malere i nordisk perspektiv.

Kort sagt var Anna Castberg en stor kanon i udlandet, men i Danmark var hun endnu ukendt.

Store visioner

Anna Castberg havde store visioner for Arken. Museet skulle både rumme internationalt anerkendt kunst, men der skulle også være plads til det hjemlige.

- Det publikumsvenlige med forskellige udstillinger vil blive sat i højsædet, så museet ikke kun henvender sig til fagfolk. Vi vil prøve at skabe et nyt syn på begrebet museum. Det skal være folkevenligt, sagde Anna Castberg i sin programerklæring, da hun tiltrådte som museumsdirektør.

- Det skal være en platform for det bedste og det mest interessante i moderne dansk billedkunst efter 1945. Både set med nationale og internationale øjne, sagde hun.

Kritiseret som direktør

Men Anna Castberg bragte ikke kun velsignet bud til Arken.

Arken åbnede i marts 1996 med en udstilling af den tyske kunstner Emil Nolde. Valget af udstilling blev kritiseret af kunstanmeldere for at være kedeligt og forudsigeligt. De mente, at udstillingen var upassende for et moderne, eksperimenterende museum.

Den efterfølgende udstilling bestod af tre store danske navne: Michael Kvium, Christian Lemmerz og Erik A. Frandsen. Denne udstilling blev kritiseret for at sætte kunstneren i fokus frem for kunsten. Navnene var simpelthen for store og oplagte.

Anna Castbergs tvivlsomme kunstviden tittede frem ved flere lejligheder. Endvidere blev direktøren kritiseret for at overskride museets ”konsulentkonto” med godt og vel 800.000 kroner.

Ingen Anna indskrevet på universitetet

Den 20. august 1996 forlod Anna Castberg pludselig sin direktørpost. Et døgn inden havde Jyllands-Posten henvendt sig til hende og fremlagt dokumentation, som rejste tvivl om hendes påståede uddannelser.

Henvendelsen kom i kølvandet på en fotokopi fra et engelsk kunstmagasin til Jyllands-Posten, som Anna Castberg havde sendt til almen orientering om hendes fortid som kunsthandler i London. I artiklen stod der, at Anna Castberg havde en doktorgrad fra Københavns Universitet.

Men i sin ansøgning til Arken havde Anna Castberg skrevet, at hun i 1973, som 25-årig, tog en doktorgrad ved London University. Jyllands-Posten kontaktede London University, som kom frem til, at der slet ikke var nogen med fornavnet Anna, som tog en doktorgrad på kunstfakultetet i 1973.

Anna Castberg benægtede. ”Det er en typisk journalistfejl. Jeg har ikke, og har aldrig sagt, at jeg havde en dansk doktorgrad”, sagde hun til Jyllands-Posten, da de konfronterede hende.

Samtidig undersøgte Politiken Castbergs forbindelser i Prag og fandt ud af, at ledelsen i Nationalgalleriet i Prag aldrig havde hørt om hende. Hun var et ukendt navn for flere tjekkiske kunsthistorikere, selvom hun påstod, at hun var konsulent for nogle af de største kunstinstitutioner i Prag.

Indrømmelse

Efter afsløringen tog Anna Castberg til London. Ifølge hendes advokat tog hun af sted for at finde dokumentation for sine eksaminer.

Den 12. september 1996 indrømmer Anna Castberg dog sin løgn over for Politiken

- Det må vel være kvalifikationerne, der tæller. Jeg ser sådan på det, at jeg i min ansøgning til Københavns Amt romantiserede visse af mine eksamener. Mere vil jeg ikke sige om den sag. Men det var selvfølgelig dumt. Utroligt dumt, sagde hun.

I 1997 indvilgede Castberg i at give et interview til DR. Her påstod hun, at hun var offer for politiske magtkampe, pamperi og amatørisme. Men hun indrømmer at have løjet på sit CV.

En ting, som Anna Castberg med ro i sindet kan skrive på sit CV, er musiker. Som syttenårig udgav hun nemlig en single for det engelske pladeselskab Decca under pseudonym Leslie-Ann Beldamme.