Dagens løgn: Da Fogh-regeringen ville i krig

Der er små snehvide juleløgne. Og så er der løgne, som fører lande i krig. Sådan en løgn leverede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen forud for Irak-krigen.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende udenrigsminister Per Stig Møller. Forslaget om at gå i krig i Irak blev vedtaget efter ni timers debat i Folketinget. (Foto: KELD NAVNTOFT © (c) Scanpix)

- Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem. Det kan verden ikke være ligeglad med, sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2002 efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Dagens afsnit af Detektors løgnekalender handler om begrundelsen for, at Danmark i foråret 2003 sendte væbnede styrker til deltagelse i Irak-krigen. En begrundelse, der viste sig at bygge på en løgn.

Op til beslutningen om dansk deltagelse udtalte Anders Fogh Rasmussen adskillige gange i pressen og i Folketingssalen, at der ikke var den mindste tvivl om, hvorvidt Irak rådede over masseødelæggelsesvåben.

Afvæbning var målet for dansk deltagelse

Den 21. marts 2003 besluttede et snævert flertal i Folketinget, bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, at Danmark skulle bidrage med væbnede styrker til den amerikansk-britiske invasion af Irak.

En beslutning, som fik hård kritik af den daværende opposition.

Men regeringen fastholdt, at Irak var en trussel mod verdenssamfundet, og USA i særdeleshed.

Krigen i Irak var kontroversiel, da den ikke var godkendt af FN's Sikkerhedsråd, hvilket medførte kritik fra flere lande, der ikke mente, at man kunne invadere et land uden FN's tilladelse.

Ingen beviser

Efter krigens begyndelse eskalerede diskussionen om, hvorvidt Irak rent faktisk var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Og i 2004 kom amerikanske våbeneksperter med en rapport, der slog fast, at der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben i Irak.

Men hvor opstod løgnen så?

I månederne før krigen havde Forsvarets Efterretningstjeneste og de tidligere FN-inspektører fremlagt, at der ikke fandtes nogen klare beviser for, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

- Der foreligger ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben, idet det i høj grad er lykkedes Irak at hemmeligholde et eventuelt aktivt program, stod der i vurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Afviste at pynte på FE-vurdering

Ved et pressemøde i april 2004, forsøgte Anders Fogh Rasmussen at feje al tvivl om regeringens håndtering af krigen af vejen.

- Der er en fuldstændig overensstemmelse mellem de oplysninger, vi har fået fra FE, og de svar, vi har givet i Folketinget.

Anders Fogh Rasmussen afviste at have pyntet på FE-vurderingen eller strammet formuleringerne for derved at retfærdiggøre den danske krigsdeltagelse. Han fastholdt, at Irak ”sandsynligvis” rådede over masseødelæggelsesvåben.

Oppositionen tolkede dog vurderingens konklusioner anderledes.

Ingen eftersøgning

Til pressemødet fremhævede Anders Fogh Rasmussen samtidig, at alle var enige om, at våbnene eksisterede op til krigen og afviste samtidig oppositionens krav om en tilbundsgående eftersøgning af krigens grundlag.

- Nu synes jeg faktisk, at tiden er kommet til at se fremad, sagde han og tilføjede: - Det er spild af tid af penge, tid og ressourcer, og vi har andet at bruge kræfterne på her i Danmark, sagde han ifølge TV2.

Journalist bad om svar 670 gange

Mediernes søgen efter svar stoppede dog ikke. Særligt en journalist, Bo Elkjær, forsøgte ihærdigt siden 2003 at få svar på en række spørgsmål om årsagen til, at landet blev ført i krig.

Foghs konsekvente afvisning af et interview med Bo Elkjær gik ikke ubemærket forbi Folketingets Ombudsmand, som kritiserede Fogh. Og det endte med, at Fogh stillede op til interview i august 2007.

Du har blod på hænderne

I marts 2003 lykkedes det to aktivister at komme ind på Christiansborg. Den ene smider rød maling på Anders Fogh Rasmussen.

Det sker mens Fogh netop har forladt et møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor han går på en af Borgens gange omringet af pressen.

Aktivisten når at hælde den røde maling udover Fogh og råbe: ”Du har blod på hænderne”, inden han bliver overmandet.

Den anden aktivist hælder maling på daværende udenrigsminister Per Stig Møller.

Per Stig Møller blev fejlinformeret

I en dokumentarserie på DR2 fra 2013 fortæller Per Stig Møller, hvordan han flere gange blev fejlinformeret i tiden op til Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Blandt andet mente han, at han blev fejlinformeret af daværende vicepræsident i USA, Dick Cheney, under et møde i Washington i 2002.

- Der er jo ikke blevet sagt et sandt ord til mig der, siger Per Stig Møller i dokumentaren.

I dokumentaren beskriver han også, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste ved et personligt møde gav ham det indtryk, at våbnene fandtes.

- Nu må jeg jo ikke referere fra den slags møder, men jeg kan sige, at den svarede til den internationale vurdering, siger han.

Lukning af Irak-kommissionen

Selvom medierne i nogen grad havde afdækket forløbet op til krigen, var det ikke alle Folketingets politikere der mente, at alt var klarlagt. I november 2012 nedsatte den daværende S-R-SF-regering derfor en kommission, som skulle undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i Irak-krigen.

Kommissionen blev dog nedlagt kort efter, at den nuværende Venstre-regeringen kom til magten i 2015. Begrundelsen var, at grundlaget for krigen var ”tilstrækkeligt belyst”, og at pengene i stedet skulle bruges til at styrke indsatsen for danske krigsveteraner.

Tidligere medlem af Irak-kommissionen, professor Jørgen Albæk-Jensen, var ikke tilfreds med nedlæggelsen.

- Der er flere forhold, som ikke er blevet fuldt belyst endnu omkring grundlaget for Irak-krigen. Det er jo derfor, vi havde indkaldt vidner i sagen. Så tanken om, at alt skulle være oplyst, kan jeg godt afvise, sagde Jørgen Albæk-Jensen til Jyllands-Posten i juli.

Selvom Irak-kommissionen nu er lukket, er politikerne formentlig ikke færdige med at diskutere Irak-krigen. Ligesom julen er en fast tradition i mange danske hjem, er diskussionen om Danmarks deltagelse i krigen nemlig blevet et tilbagevende emne i dansk politik.

Tilføjelse:

Her er et link til beslutningsforslaget, der blev fremsat og vedtaget i Folketinget i forbindelse med Danmarks indsats i Irak. Under punkt VI kan man blandt andet læse:

-Regeringen finder, at et dansk militært bidrag til en multinational indsats i Irak vil medvirke til at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen. Et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke-spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben.