Dagens løgn: 'Hjernedronningen' der gik fra stjerne- til skandaleforsker

Fusk med bilag, underslæb, ikke-eksisterende rotteforsøg og løgn om dødsfald i familien. Dagens afsnit af LøgneDetektor handler om en række af løgne, som tilsammen udgør en af Danmarks største forskningsskandaler.

Milena Penkowa ender med to fængselsdomme for hendes løgne. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © (c) Scanpix)

Over en periode på omkring 10 år er hjernedronningen Milena Penkowa gået fra en status som stjerne- til skandaleforsker. En periode hvor hun blandt andet fuskede med bilag, løj om rotteforsøg og løj om, at hendes mor og søster var døde.

I dagens afsnit af Detektors løgnekalender gennemgår vi Danmarks måske største forskningsskandale.

Hun ender med to fængselsdomme for sine løgne. Først i december 2010, hvor hun dømmes for dokumentfalsk og underslæb og dernæst i september i år, hvor retten idømte hende ni måneders betinget fængsel for at lyve om hendes forskning - en forskning, der ellers havde givet hende en doktorgrad og et professorat på Københavns Universitet.

Hædret som eliteforsker i 2009

Tilbage i 2009 var der nok ikke mange, der havde gættet på, at Penkowa skulle ende som hovedperson i en forskningsskandale.

Her modtog hun nemlig den prestigefyldte EliteForsk-pris - en af Danmarks fineste videnskabelige priser.

I videoen fejrer hun modtagelsen af prisen i fint selskab med Kronprinsesse Mary og daværende videnskabsminister Helge Sander. Sidstnævnte ender med at blive en nøgleperson i sagerne omkring Penkowa.

Videnskabsministeren involveret

I 2009 har Penkowa igennem ni år fået afslag på nogle bevillinger, som Det Frie Forskningsråd uddeler. Helge Sander er i den forbindelse blevet beskyldt for at sende 30 kritiske og anonyme spørgsmål til rådet, som anklager rådet for kammerateri og nepotisme.

Rådet nægter at svare på spørgsmålene, da rådet mener, det er et forsøg på bagvaskelse. Til gengæld tror de i stedet, at spørgsmålene i virkeligheden er formuleret af Penkowa selv.

- Vi var ikke i tvivl om, at det var Milena Penkowa, som havde formuleret de anonyme spørgsmål som en straf, fordi hun ikke havde fået penge, siger et medlem af rådet til Weekendavisen i 2011.

Helge Sander nægter, at spørgsmålene skulle komme fra Penkowa i forbindelse med retssagen mod Penkowa i 2013.

I retten forklarer han ifølge Ekstra Bladet, at det var de to forskere Søren Buus og Mogens Holst Nielsen, der var ophavsmænd til spørgsmålene, og han udnyttede altså derfor ikke posten som minister til at hjælpe sin gode veninde Penkowa.

Både Søren Buus og Mogens Holst Nielsen havde dog tidligere forklaret over for retten, at de ikke har formuleret spørgsmålene.

Helge Sander nægter at have hjulpet Penkowa, men lægger dog ikke skjul på, at han har et godt forhold til den omstridte hjerneforsker. Hun har blandt andet som uddannet læge hjulpet til, da der opstod sygdom i Helge Sanders familie.

- Privat har jeg ikke spor at udsætte på hende (Penkowa, red.). Vi er hende stadigvæk en stor tak skyldig, sagde Helge Sander til Politiken i 2011.

KUs rektor handlede ikke forkert

Helge Sander var dog ikke den eneste, der blev påvirket af Penkowas sager.

Rektor ved Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, blev nemlig kritiseret for at have indstillet hende til EliteForsk-prisen i efteråret 2008, selvom hun på det tidspunkt allerede var meldt til politiet for underslæb.

Derudover havde forskerkollegaer i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) ved Københavns Universitet sået tvivl om Penkowas forskning.

Penkowa klarer dog frisag hos UVVU, og en undersøgelse fra Kammeradvokaten fastslår, at rektor Ralf Hemmingsen ikke handlede forkert, da han indstillede Penkowa til prisen.

Brugte forskningsmidler på tøj og middage

I marts 2010, altså året efter hun modtager EliteForsk-prisen, bliver Milena Penkowa tiltalt for underslæb for 27.000 kroner og dokumentfalsk ved at ændre bilag, hvor otte sandwich for eksempel blev tryllet om til 58. Refusionen blev nemlig overført til hendes egen konto.

Derudover prøvede hun at kaste skylden for bedraget over på en af sine studerende - noget hun senere blev dømt for. Men det var kun starten på den såkaldte Penkowa-sag.

To studerende kommer nemlig på sporet af Penkowas fusk, da de laver samme undersøgelse som hende, men når til et helt modsat resultat. Samtidigt kommer det frem i Weekendavisen, at hun har brugt mellem to og tre millioner kroner af sin rekordstore bevilling fra IMK Almene Fond til private formål som advokatregninger, tøj, rejser og middage.

Det bliver "dråben", der får bægeret til at flyde over. Københavns Universitet stikker Penkowa en fyreseddel i november 2010.

Måneden efter, lige før jul i 2010, modtager hun sin første dom.

Hun bliver dømt skyldig for underslæb og dokumentfalsk i Københavns Byret d. 17. december 2010 og får en dom på tre måneders betinget fængsel.

Løj om dokumentation og dødsfald

Men løgnene fortsætter med at dukke op.

I starten af 2011 kan Weekendavisen afsløre, at Penkowa har begået dokumentfalsk for at dække over ikke-eksisterende rotteforsøg i Spanien og samtidig har løjet om, at hendes mor og søster var døde.

Løgnene kan føres tilbage til 2003, hvor Penkowa skal redegøre for rotteforsøgene i forbindelse med sin doktordisputats. Københavns Universitets bedømmelsesudvalg havde kritiseret hendes arbejde, og hun fik tre uger til at besvare kritikken.

To dage inden fristen kommer hun med sit svar og begrunder den sene tilbagemelding med følgende:

- Jeg har ikke kunnet gøre dette endnu tidligere på grund af en meget ulykkelig hændelse i min familie. Onsdag d. 14. maj forulykkede min mor og min søster i Belgien i bil, hvorefter jeg har brugt meget tid på hospitalet og især begravelsen, skriver Penkowa i svaret.

Men begrundelsen er en løgn. En løgn hun faktisk selv afslører, da hun i 2009, altså seks år efter, skriver både sin mor og søster på gæstelisten i forbindelse med modtagelsen af EliteForsk-prisen.

Havde aldrig hørt om Penkowa

Ifølge Weekendavisen brugte Penkowa i 2003 et nyoprettet amerikansk firmas navn og logo på de dokumenter, som hun sendte til universitetet, og som var dateret i 1999.

Problemet var bare lige, at firmaets direktør John Christer aldrig havde hørt om Milena Penkowa. Hans firma er oprettet i 2001 og har heller aldrig været repræsenteret i Spanien, hvor rotteforsøgene ellers ifølge Penkowa foregik.

Avisens afsløringer fører til, at Politiet ransager Penkowas tidligere laboratorium og sigter hende for bedrageri og dokumentfalsk, som hun senere bliver dømt for.

Alligevel har hun igennem hele forløbet fastholdt sin uskyld.

I maj 2011 får Penkowa frataget EliteForsk-prisen af den daværende videnskabsminister efter indstilling fra Københavns Universitet.

- At få en sådan pris er ikke foreneligt med at være dømt for økonomisk underslæb, sagde Ralf Hemmingsen dengang.

I første omgang opgav politiet

Rotteforsøgene foregik angiveligt i slutningen af 1990'erne og dannede blandt andet grundlag for en doktordisputats, som Penkowa indleverede i 2001, men som et bedømmelsesudvalg i 2003 forkastede.

Selvom sagen endnu ikke var afgjort, så lovede den daværende uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard, at der allerede var igangsat initiativer, der skulle stoppe fremtidige skandaler af samme størrelse.

Men faktisk måtte politiet i første omgang opgive at køre en sag mod Penkowa. Sagen blev droppet på grund af manglende beviser, lød det.

Retten slår fast: Penkowa har løjet

Statsadvokaten gav dog ikke op så let og beordrede Københavns Politi til at genoptage sagen.

Og i september 2015 bliver Milena Penkowa idømt ni måneders betinget fængsel, for sine løgne om rotteforsøgene i Spanien. Her Penkowas advokat:

Penkowa har efterfølgende anket rotte-dommen til Østre Landsret med henblik på frifindelse.

Selvom det ikke gik med forskerkarrieren, så bliver der nok råd til julegaverne i år alligevel. I dag arbejder Milena Penkowa nemlig som foredragsholder og rådgiver.

Facebook
Twitter