Dagens løgn: Ny type løgn væltede minister

Det startede med, at Pia Kjærsgaard (DF) ville en tur på Christiania, men endte med en "nødløgn" og en vraget minister.

Dagens afsnit af Detektors løgnekalender handler om Christiania-sagen, hvor Morten Bødskov (S) måtte forlade posten som justitsminister, fordi han løj over for Folketingets Retsudvalg. (Foto: Foto: Keld Navntoft © (c) Scanpix)

Mens mange politikere tænker på hashsalg, hippier og sammenstød med politiet, når de hører om Christiania, har tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) formentlig helt andre minder fra fristaden.

Dagens afsnit af Detektors løgnekalender handler om den såkaldte Christiania-sag, der rullede for et par år siden. En sag der endte med, at Morten Bødskov gik af som justitsminister, fordi han fortalte en løgn til Folketingets Retsudvalg.

Men sagen betød også, at danskerne blev bekendt med en helt ny type løgn - en nødløgn.

Pia Kjærsgaard ville en tur på Staden

Det hele starter i sommeren 2011, hvor Pia Kjærsgaard (DF) får lyst til at besøge Christiania - en ide hun drøfter med, Dansk Folkepartis Peter Skaarup, som er medlem af Folketingets Retsudvalg. De to beslutter, at de vil invitere hele Folketingets Retsudvalg en tur på Christiania – en form for studietur.

Pia Kjærsgaards planer vækker dog bekymring hos PET, som står for hendes beskyttelse. De mener nemlig, besøget vil kunne udløse uroligheder, som kan bringe hende og medlemmerne af Retsudvalget i fare. Besøget bliver derfor aflyst.

Men da Morten Bødskov, som på det tidspunkt er Justitsminister, skal forklare Retsudvalget om aflysningen, bruger han imidlertid en anden forklaring. Angiveligt fordi afsløringen af den reelle grund, ifølge Morten Bødskov, vil kunne skade PET's arbejde.

I stedet for at fortælle udvalget om PET's bekymringer, fortæller Morten Bødskov til udvalget, at mødet er aflyst, fordi daværende politidirektør Johan Reimann ikke kan deltage. Men det er altså løgn.

Nogle måneder senere lykkedes det dog alligevel Retsudvalget og Pia Kjærsgaard at komme på besøg på Christiania.

Bødskov væltes

Der går nu over et år, før sagen igen blusser op. Men i november 2013 begynder flere

medier
at grave i sagen, hvilket blandt andet fører til, at daværende PET-chef Jakob Scharf forlader jobbet.

I samme periode vokser presset på Morten Bødskov, og under et samråd d. 10 december 2013 indrømmer han over for Retsudvalget, at han ikke har fortalt sandheden.

Morten Bødskovs forklaring får dog ikke julefreden til at sænke sig over

Christiansborg
. Enhedslisten Pernille Skipper udlægger justitsministerens forklaring på følgende måde:

Efter mødet står det hurtigt klart, at et flertal af partierne på

Christiansborg
har mistet tilliden til ministeren, og Morten Bødskov går af samme dag.

Bødskov har god samvittighed

Et par dage efter overdrager Morten Bødskov Justitsministeriet til Karen Hækkerup (S), og slår samtidig fast, at han har god samvittighed.

God samvittighed eller ej. Karen Hækkerup nedsætter straks efter tiltrædelsen en såkaldt tjenestemandsundersøgelse af hele forløbet - blandt andet af de to topembedsmænd fra Justitsministeriet, som var blevet sendt på orlov, da sagen brød ud, fordi de

angiveligt
var indblandet i konstruktionen af løgnen.

Thorning trækkes ind i sagen

I mellemtiden stiger presset på daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, som også kaldes i samråd for at svare på spørgsmål om, hvorvidt hun har dækket over løgnen om aflysningen af besøget.

Men selv om Helle Thorning-Schmidt frikender sig selv, er flere af Folketingets partier dog parat til at give hende en næse. De kan dog ikke blive enige om grundlaget, og statsministeren slipper med skrækken.

En uskyldig nødløgn

I maj 2014 frikender tjenestemandsundersøgelsen de to

embedsmænd
fra Justitsministeriet. Ifølge undersøgelsen var de nemlig nødt til at opfinde en løgn – en såkaldt nødløgn.

I oktober i år bliver der sat noget, der ligner et

endegyldigt
punktum for sagen. Et ekspertudvalg, nedsat af tidligere justitsminister Mette Frederiksen (S), slår nemlig fast, at ministre i særlige situationer kan være nødsaget til at lyve over for Folketinget.

På trods af, at den mere end fire år lange sag ser ud til at være slut, lever fænomenet "nødløgn" videre i bedste velgående. For selvom politikerne måske ikke er klar over det, er de faktisk nogle gange trendsættere:

Ordet "nødløgn" har vundet indpas i det danske sprog.