Julerengøringen startede tidligt i den konservativt ledede regering i 1989. I hvert fald garanterede daværende statsminister, Poul Schlüter, at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet.

De berømte otte ord bliver sagt den 25. april 1989 fra Folketingets talerstol, hvor statsministeren forsøger at berolige tilhørerne ved at slå fast, at alt er kommet frem i den såkaldte Tamilsag.

Men ordene har som bekendt ikke den ønskede effekt.

Dagens afsnit af Detektors løgnekalender handler om en af de største politiske skandaler i Danmark. En sag, der ender med, at landets daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen bliver dømt ved Rigsretten og Poul Schlüter trækker sig som statsminister.

Tamilsagen starter

Sagen starter i 1987, hvor den såkaldte firkløverregering netop er kommet til magten.

Året inden er 3000 tamilske flygtninge kommet til Danmark fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. De har ret til at få deres ægtefælle og børn til Danmark ifølge udlændingelovgivningen, der er trådt i kraft i 1983. I paragraf 9 står der, at alle, der opholder sig i Danmark, har ret til at blive sammenført med deres familie.

Men den ret vil justitsminister Erik Ninn-Hansen gerne have begrænset. På et ministermøde kort tid efter regeringens tiltræden foreslår han derfor, at den ret bliver indskrænket. Men Kristeligt Folkeparti, der er en del af regeringen, er imod.

Justitsministeren tager loven i egen hånd

Justitsminister, Erik Ninn-Hansen tager derefter sagen i egen hånd og sørger for, at behandlingen af de tamilske familiesammenføringssager i Direktoratet for Udlændinge bremses. Sagsgangen bliver forhalet, processen forsinket og der bliver spærret for, at nye kan ansøge i og med, at direktoratet kun kan behandle et vist antal sager ad gangen. På grund af den kunstige forsinkelse, kan nye ansøgere altså ikke søge.

Samtidig erklærer Justitsministeriet, at der er fredeligere tilstande på Sri Lanka, hvilket ifølge ministeriet betyder, at sagsbehandlingen ikke længere har høj-prioritet. Men situationen er, ifølge blandt andre FN, ikke blevet bedre på Sri Lanka på det tidspunkt.

Sagen ruller

I 1988 retter Dansk Flygtningehjælp henvendelse til Justitsministeriet samtidig med, at nogle af de tamilske flygtninge klager over sagsbehandlingen gennem en advokat. Det får Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen til at sætte lys på sagen.

Tamilsagen er ved at blive en belastning for regeringen. Da posten som Folketingets formand bliver ledig 10. januar 1989, lykkes det Poul Schlüter at få justitsminister Erik Ninn-Hansen valgt til posten. På den måde er han væk fra Justitsministeriet og kan ikke drages til ansvar, da ombudsmanden endelig afleverer en kritisk rapport om det 16 måneder gamle stop for tamilske familiesammenføringer.

Kritik fra kolleger

Siden er H.P. Clausen blevet justitsminister og har normaliseret familiesammenføringsproceduren, og det er det, Poul Schlüter forholder sig til, da han siger de berømte ord på talerstolen i Folketinget:

- Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Erik Ninn-Hansen kritiseres dog fortsat i Folketinget. I klippet kan man se SF's Ebba Strange skyde med skarpt mod Justitsministeriet.

Om Poul Schlüter skulle have ønsket sig et tykkere gulvtæppe for at dække over justitsministerens lovbrud vides ikke. Men sagen vil ikke dø. Ved Folketingets åbning i 1989, stemmer et flertal Erik Ninn-Hansen væk fra posten som formand for Folketinget, og der hersker stadig et krav om, at sagen skal undersøges til bunds.

Der var fejet noget ind under gulvtæppet

Godt hjulpet på vej af en DR-Dokumentar: ”Blodets Bånd”, der især belyser, at Erik Ninn-Hansen sammen med top-embedsmænd har stillet sig over loven og et flertal i Folketinget, bliver en dommerundersøgelse sat i gang.

En tre-årig undersøgelse går i gang, og 14. januar 1993 kommer en 6400 siders rapport lavet med højesteretsdommer Mogens Hornslet i spidsen.

Og her står det klart, at Poul Schlüter og resten af regeringen er dybt belastet, og at Erik Ninn-Hansen bevidst har handlet ulovligt.

Der er altså fejet noget ind under gulvtæppet, og i rapporten bliver udtalelsen: ”karakteriseret som særdeles misvisende” og ”den afsluttende udtalelse om ”gulvtæppet” måtte betegnes som urigtigt" og konkluderede "at Poul Schlüter med det kendskab til sagens realiteter, som han må antages at have haft den 25. april, måtte indse dette”.

Schlüters farvel

Poul Schlüter trækker sig samme dag på et pressemøde efter at have siddet ved regeringsmagten i ti år og fire måneder. Konklusionen fra Højesteretsdommer Hornslet var så kritisk, at vurderingen var, at det kunne have ført til en rigsretssag for Poul Schlüter. Men fordi han trak sig, betalte han sin pris for Tamilsagen.

Tidligere Justitsminister, Erik Ninn-Hansen blev derimod dømt ved en rigsretssag to år senere i 1995. Dommen lød på fire måneders betinget fængsel for med vilje at have bremset sagsbehandlingen i de tamilske familiesammenføringssager. Han gjorde sig dermed skyldig i at have forbrudt sig mod ministeransvarlighedsloven.

Forklaring kommer 16 år senere

16 år efter at Poul Schlüter har holdt den berømte gulvtæppe-tale kommer han med en forklaring. Det sker i en artikel i Kristeligt Dagblad fra 17. juli 2015.

- Det var afslutningsordene til den tale, som Justitsministeriet havde lavet til mig. Jeg synes nok, at det var lidt flot, men hvorfor ikke bruge det, når Justitsministeriet anbefalede os det.

- Jeg tog det som embedsmændenes garanti, at den tale i enhver forstand var korrekt. Det er mig, der hænger på den. Sådan er det.