Dagens løgn: Vi fejrer Jesus - men formentlig på den forkerte dag

Du kan godt tage anden ud af ovnen, sætte juletræet væk og pille julepynten ned. Jesu fødselsdag, som jo er det vi fejrer, er formentlig slet ikke i julen. Men hvad er det så, vi fejrer?

Det er langt fra sikkert, at Jesus blev født julenat. Her en julekrybbe med Jesus og Jomfru Maria i Sct. Peders Kirke i Næstved. (Foto: Christian Lindgren © (c) Scanpix)

Vi synger det i salmer, vi lærer det i skolen, og vi hører det i kirken. Jesus blev født julenat. Men det er formentlig løgn.

Det sidste afsnit af Detektors løgnekalender handler om det, nogle formentlig forbinder med juleaften - fejringen af Jesu fødsel. Men det er bare langt fra sikkert, at det er i juledagene for et par tusind år siden, at Jesus bliver født.

Derimod kan noget så ukristeligt som julefrokosternes druk- og ældegilder bringe os tættere på en forklaring på, hvorfor julen ligger, hvor den ligger. Før kristendommen gjorde sit indtog i Danmark, var det nemlig i denne tid, at vikinger fejrede "Jól" og skålede for de nordiske guder ved Vintersolhverv.

Ingen dokumentation for fødselsdag

Er det Jesus vi vil fejre, kan vi lige så godt gøre det en anden dag på året, fortæller pensioneret Lektor i Teologi ved Københavns Universitet, Geert Hallbäck:

- Der står ikke noget om, på hvilket tidspunkt af året Jesus blev født. Så det kan man ikke vide noget som helst om, og derfor kunne det være en hvilken som helst anden dag, siger han.

Faktisk findes der ingen præcise kilder, der kan dokumentere, at det netop var julenat mellem den 24. og 25. december, der skulle have været tidspunktet, hvor Jesus kom til verden.

- Forvirringen omkring Jesu fødsel skyldes, at ingen kendte til ham, da han blev født. Han var ikke kendt, da han blev født. Ingen lagde mærke til ham, og derfor blev det ikke dokumenteret, siger Geert Hallbäck

Årstallet er sådan cirkus præcist

Historien om Jesus bliver nemlig først skrevet ned mere end 70 år efter, han bliver født. Altså nærmest to generationer efter han kom til verden. Og ud fra de kilder, er der ikke enighed om, hvilket år præcist, han bliver født.

I både Matthæusevangeliet og i Lukasevangeliet beskrives Jesu fødsel. Her står der i Matthæus-evangeliet, at Jesus blev født under Kong Herodes den Store, som døde fire år før vor tidsregning, mens der i Lukasevangeliet omtales en folketælling, som fandt sted i år seks efter vores tidsregning. Man har derfor sjusset sig frem til et estimeret fødselsår inden for en ti-årig periode.

- Folketællingen fandt sted, fordi der skulle opkræves skat, og derfor skulle man vide, hvor mange man skulle opkræve skat fra. Der er altså et spænd på ca. 10 år mellem Matthæus’ og Lukas’ datering af Jesu fødsel, men et sted der imellem passer sikkert meget godt, siger Geert Hallbäck.

Årstiden er helt hen i vejret

Det er først i år 300, at man begynder at interessere sig for Jesu fødselsår, og dermed begynder at granske kilderne. Dog peger flere på, at tidspunktet på året – altså i december måned – er helt hen i vejret.

- Historien om, at hyrderne opholdt sig under åben himmel om vinteren med deres dyr, er forkert. Man opholdt sig udenfor med dyrene fra april til november måned, og derefter kom dyrene indenfor. Bethlehem er for kold på den tid af året til, at man kan overnatte udenfor, siger Morten Warmind, Lektor i Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Astrologer har gennem tiden forsøgt at finde ud af, om der var en kraftig, lysende stjerne og noget tyder på, at der enten var et sammenfald af to planeters bane, der gjorde, at det lignede en enkelt stjerne, eller at Haleys komet er kommet forbi. Men historien om en stjerne optræder kun i Matthæus-Evangeliet.

Og historien om stjernen kan have hjulpet Jesus på vej i forhold til at udbrede kristendommen, vurderer Morten Warmind:

- Jesus er jo blevet blandet sammen med en slags solgud, hvor han ifølge kristendommen er blevet fejret på solens dag – altså om søndagen eller ”Sunday” på engelsk, siger Morten Warmind.

Fejring af jul længe før Jesus

Og netop solhvervsfesten, som er blevet fejret i mange forskellige kulturer om vinteren, kan ifølge Morten Warmind og Geert Hallbäck være blevet kædet sammen med Jesus.

- Grunden til, at det er blevet i julen, at vi fejrer Jesu fødsel, skyldes formentlig, at den periode på året også var hellig tid før kristendommen. Vintersolhverv har været fejret i mange forskellige gamle religioner. Blandt andet heroppe nordpå. Men også i Syrien og Judæa. Så der har muligvis været inspiration, som har påvirket kristendommen, siger Geert Haalbäck.

Solhvervsfesten har været en markering af at gå mod lysere tider, og ifølge gammel hedensk tradition drak man jól. Det vil sige, at man drak julen ind ved en række af fester, hvilket ifølge kilder kan trække paralleller til nutidens julefrokoster med masser af mad og drikke.

Nyd andestegen med god samvittighed

Så egentlig har julen ikke været de kristnes kop te eller glögg, vurderer Morten Warmind.

Men man forsøgte at kristenificere julen ved blandt andet at kalde den kristmesse frem for det hedenske ord ”Jól”. Det havde man held til i England, hvor man mener, at ordet Christmas kommer af det.

- Kirken har været uglad for at holde fest, og egentlig er det, at vi holder julegudstjeneste noget relativt nyt, siger Morten Warmind.

Så selvom noget tyder på, at det altså ikke netop er Jesu fødselsdag, vi fejrer i dag, så er det altså ikke en løgn, at vi har en tradition for at fejre denne tid på året.

Dermed er der vel al mulig grund til, at lade andestegen syde færdig i ovnen og lade kravlenisserne hænge. Når alt kommer til alt, er julen hvad man gør det til.

Nogle kan lide det.

Andre kan ikke.

Rigtig Glædelig Jul!

Facebook
Twitter