Dagens løgne: Virale flygtninge-historier snød os

Julen er noget vi deler med hinanden. Det samme gælder for de mange historier om flygtninge, som det sidste halve år er blevet delt meget på de sociale medier. Men flere af dem har vist sig at være løgne.

"Wow. Sådan ser der ud på motorvejen nu - 6230 Rødekro”, skrev en bruger på Facebook over et billede. I virkeligheden viste fotografiet en motorvej i Ungarn.

I forbindelse med flygtningedebatten har både falske billeder, faktuelt forkerte oplysninger og falske pressemeddelelser floreret - både på de sociale medier og i mediebilledet.

I dagens afsnit af LøgneDetektor får du en potpourri af falske flygtningehistorier.

Hun var ikke spytte-mandens hustru

Da Information i efteråret bragte et billede af en mand, der angiveligt står på en motorvejsbro og spytter ned på en gruppe flygtninge, der går på motorvejen nær Rødby, kogte de sociale medier nærmest over af harme.

Billedet fik samtidig uheldige konsekvenser for den kvinde, som tilfældigvis stod ved siden af manden på motorvejsbroen. Hun blev nemlig hængt ud på de sociale medier for at være spytte-mandens kone.

Mand står og spytter på asylansøgere, der er på vej mod Sverige efter at de er ankommet i Rødby, Danmark. (Foto: NYGAARD SIGRID © Sigrid Nygaard Dagbladet Information)

Misforståelsen opstod blandt andet, fordi Information havde skrevet, at manden stod på broen med sin hustru. Efterfølgende tilføjede avisen en rettelse til artiklen, hvori de fremhævede, at kvinden ikke var hustru til spytte-manden.

Ryanair ville flyve flygtninge til Danmark

Men historien om spyttemanden, var ikke den eneste falske historie som blev spredt.

Samme måned kom det frem, at flyselskabet Ryanair ville give flygtninge lov til at rejse gratis med fly til Danmark og Vesteuropa.

I en pressemeddelelse udtalte firmaets chief marketing officer Kenny Jacobs.

- Vi står over for den største humanitære nødsituation i vores tid, og derfor lancerer vi vores mission: Vi vil gøre det tilgængeligt for masserne at flyve videre i Europa. Vi har besluttet at gøre vores ruter fra Grækenland og Østeuropa tilgængelige for flygtninge.

Flere medier hoppede på historien om, at Ryanair ville hjælpe flygtninge videre med fly. Men pressemeddelelsen viste sig at være falsk og lavet af en ukendt gruppe aktivister, hvilket Ryanair bekræftede over for Ekstra Bladet.

Rødekro i Ungarn

"Wow. Sådan ser der ud på motorvejen nu - 6230 Rødekro”, skrev en bruger på Facebook over et billede, som viste et område fyldt med skrald - angiveligt efterladt af flygtninge på deres rejse gennem Rødekro i Sønderjylland.

Billedet blev flittigt delt på de sociale medier. Men som den opmærksomme iagttager vil bemærke, er der bjerge i baggrunden af billedet - et landskab der stemmer dårligt overens med det sønderjyske.

I virkeligheden viste fotografiet en motorvej i Ungarn.

Falsk flygtningehistorie skulle promovere fotofestival

Henover juli og august kunne man på Instagram følge senegaleseren Abdou Dioufs farefulde rejse fra Senegal til Europa.

Flere store medier tog historien for gode varer, men den 4. august lagde den falske flygtning et sidste billede ud, hvori han afslørede, at hele rejsen var iscenesat.

Migranten er ifølge BBC spillet af spanieren Hagi Toure, som er lovlig immigrant fra Senegal. (Foto: Instagram)

’Flygtningen’ var, ifølge Time.com, i virkeligheden en spansk skuespiller, som var hyret af reklamebureauet Volga og fotostudiet Mansion, som havde fået til opgave at promovere fotofestivalen Getxophoto i Spanien.

Lastbilchauffør kom med usand afsløring

I september delte en lastbilchauffør en falsk historie på de sociale medier, som han havde hørt fra ”en rigtig god kollega”. Historien blev delt over 6.000 gange på de sociale medier.

Historien gik på, at en flygtning angiveligt skulle have sparket en gravid kvinde i maven på Rødby-Puttgarden-færgen.

Politiet kunne efterfølgende oplyse, at historien ikke havde noget på sig, Til gengæld modtog politiet en lignende anmeldelse, hvor overfaldsmanden var en amerikansk turist.

Sociale medier kan skabe en demokratisk konflikt

De falske flygtningehistorier er en påmindelse om, at man skal passe på med at tage det, man læser på de sociale medier, for gode varer. Det fortæller Jacob Ørmen, ph.d. studerende i nyhedsbrug på tværs af medier ved Københavns Universitet.

- Vi lægger ofte meget betydning i det, når vi ser en historie gå viralt på de sociale medier, men det eneste vi reelt set ved er, at folk har trykket på nogle knapper, siger Jacob Ørmen til DR's Detektor.

Han mener, at der ofte ligger et motiv bag, når folk vælger at dele en historie på de sociale medier.

- Det kan være kommercielle interesser, som vi så med historien om ’flygtningen’ fra Senegal. Historien kan også være baseret på rygter, som i historien om den gravide kvinde, som lastbilchaufføren delte, siger han til Detektor.

Etablerede medier skal agere stopklods

Jacob Ørmen mener, at de etablererede mediers rolle er at afsløre de falske historier på de sociale medier. Men det er ikke nødvendigvis nogen let opgave.

- Det kan være meget svært, fordi vi ofte husker historierne bedre end afsløringerne. Går medierne ind og afslører løgnen, så er de lyseslukkeren, siger han og tilføjer:

- Folk kan nemt komme til at opfatte opslag, som er blevet delt meget som mere troværdige. Men i virkeligheden bliver historierne ofte delt, fordi de viser en vinkel, som folk ville ønske var sand.

Når du hører en historie til julefrokosten, som måske lyder lidt for god, eller dårlig, til at være sand, så er det værd at spørge, hvor den stammer fra. For er det Facebook eller Twitter, der er kilden, er det værd lige at give den et faktatjek.

Facebook
Twitter