Daginstitutioner lagt ned af corona-syge medarbejdere: Støttepartier vil have ministeren på banen

SF, Radikale og Enhedslisten vil have en løsning for coronaramte kommuner.

Daginstitutioner flere steder i landet er så hårdt ramt af sygemeldinger blandt personalet, at man har svært ved at overholde pasningsgarantien. (arkivfoto). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Coronasmitten rammer i disse dage landets daginstitutioner voldsomt, og de oplever stribevis af sygemeldinger.

Mange steder er presset så stort, at man har svært ved at holde institutionerne åbne.

I Bryggehuset på Amager går leder Henrik Bugge Skou således hver morgen og gruer for at der skal komme endnu en sygemelding.

- Når jeg har en ansat, der skal møde og åbne, så risikerer jeg, at vedkommende, der skal åbne, blev testet positiv, siger han og tilføjer:

- Det kommer hele tiden og det kommer lynhurtigt.

Ti medarbejdere er syge

Inden for få dage er han gået fra at have ti faste medarbejde til at passe børnene - til ti sygemeldinger.

Derfor må han selv sammen med køkkenpersonalet passe børnene.

Bryggehuset er langt fra den eneste institution, der er ramt. Fagforeningen BUPL har i perioden 7.-11. januar lavet en rundspørge blandt de medlemmer, der er ledere på daginstitutionsområdet.

Her svarer 8 ud af 10 ledere, at de inden for den seneste uge har haft medarbejdere, som ikke kunne møde på arbejde, fordi de selv var smittet med corona eller var nær kontakt.

- Smitten er højere end nogensinde. Det betyder, at der er rigtig meget personalemangel, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Vikarbureauer er også ramt

Samtidigt er det stort set umuligt at skaffe vikarer, fortæller Henrik Bugge Skou fra Bryggehuset.

- Hvis man prøver at få fat i nogen, så er vikarbureauerne også udsat for sygdom, så jeg ved ikke, hvor jeg skal finde dem henne. Desuden bruger jeg min tid på at passe børn, så jeg kan ikke bare gå fra og lave en masse opsøgende arbejde, siger han.

BUPL-formanden mener derfor, at det er tid til politisk indgriben.

- Det er små børns liv, det handler om. De skal føle sig trygge, og det skal familierne også. Det dur ikke, så vi er nødt til at få politikerne til at handle nu, siger Elisa Rimpler.

Det mener man også hos regeringens tre støttepartier.

Kommuner skal overholde pasningsgaranti

Som det er nu, bliver kommunerne nemlig straffet for, hvis de i strid med pasningsgarantien lukker en institution eller forkorter åbningstiden på grund af personalemangel.

Det vil SF's børneordfører, Charlotte Broman Mølbæk, have børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at ændre.

- Når vi står i de her akutte, akutte situationer, så skal vi have en sikring for, at hvis de gør noget alternativt ude i kommunerne, at vi ikke kommer og slår dem i hovedet med en ekstra regning, siger hun.

Hos Enhedslisten mener Peder Hvelplund også, at ministeren skal slække på reglerne.

- Det er klart i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at få personale, så er det ikke rimeligt, at en kommune og en institution skal straffes på baggrund i det, siger han.

Også De Radikale vil have ministeren på banen for at finde en løsning.

- Det går jo ikke bare at lukke institutionerne og efterlade forældre i stikken, siger børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.

Ønsker at justere åbningstider

I Aarhus Kommune har enkelte institutioner nogle dage ikke kunnet åbne forsvarligt på grund af et tårnhøjt antal sygemeldinger blandt personalet.

Her efterlyser børne- og ungerådmand Thomas Medom fra SF også at kunne justere på åbningstiderne uden at blive straffet:

- Så kunne vi måske stadig holde åbent tre fjerdedele af dagen, siger han.

I Bryggehuset på Amager mener lederen også, at politikerne skal træde i karakter.

- Jeg tænker, at man politisk burde have meldt ud, at når man når et pres af den her størrelse, så burde man have mulighed for en nødpasning, og det kunne faktisk havde hjulpet rigtigt meget bare at lave en kortere åbningstid, siger Henrik Bugge Skou.

Han fortæller, at hverdagen kun hænger sammen, fordi mange børn holdes hjemme.

- Vi er så heldige, at børnene i stor stil bliver holdt hjemme af forældrene. Ikke på grund af opfordring fra min side, men simpelthen på eget initiativ har de beslutte sig for at beholde deres børn hjemme. Så vi kan lige klare den, som det er nu, siger han.

Minister: 'Nødbremse' koster ikke økonomisk

Lægger store dele af personalet sig syge samtidig, kan kommunerne bruge en såkaldt 'nødbremse' og sende børnene hjem helt eller delvist, fordi det ikke kan lade sig gøre at holde åbent på almindelige vilkår. Den mulighed findes allerede i dag, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Det er bare ikke alle steder, man har kendt til ordningen - eller benyttet den af frygt for økonomiske sanktioner.

- Det har nok ikke fremstået tydeligt nok, at nødbremsen var der, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Vi havde en periode lige op til jul, hvor der var rigtig store udfordringer. Og der vil jeg egentlig også mene, at de har ret i, at det havde været godt, hvis kommunerne havde vidst, at de kunne bruge denne her nødbremse, siger ministeren.

Hun understreger samtidig, at der ikke er nogle økonomiske sanktioner forbundet med at bruge af nødbremsen.

- Der er ingen økonomiske sanktioner. Så skulle der sidde en kommune derude, som ikke har hørt det endnu, så er det sådan, at når man bruger nødbremsen, så er der ikke en økonomisk sanktion.

Artiklen er opdateret med citater fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

FacebookTwitter