Daginstitutionsledere: Ja tak til minimumsnomeringer, men følger der penge med?

Flere ledere er dog bekymrede over, om der følger penge og uddannet personale med.

Mange daginstitutionsledere ønsker minimumsnormeringer, men er bekymrede for, om der følger penge og uddannede pædagoger med. (Foto: (C) DR Nyheder © (C) DR Nyheder)

Med over 160 børn er der nok at se til for personalet i børneinstitutionen Lindehuset på Frederiksberg.

Derfor glæder det leder Rune Bjørklund, at den nye socialdemokratiske regering sammen med støttepartierne har som mål at indføre minimumsnormeringer.

- Minimumsnormeringer er jo et kæmpe skridt i forhold til at højne kvaliteten i vores daginstitution, siger han.

Flere pædagoger, ja tak!

Han er en af de 1.009 daginstitutionsledere, der har svaret på en rundspørge lavet af DR omkring normeringer og pædagogisk personale i institutioner. Og han er samtidig blandt de 85 procent, der er enige eller delvist enige i, at minimumsnormeringer bør indføres.

Men Rune Bjørklund ønsker ikke blot mere personale. Han ønsker mere pædagogisk personale.

- Vi skal have flere uddannede timer, altså flere pædagoger. Der er evidens og viden, der siger, at uddannelse og viden giver daginstitutioner af høj kvalitet, fordi pædagogerne har viden om, hvordan de skal agere med børnene både omkring dialogen og deres behov. Så hvis vi skal sikre den trivsel og omsorg, som børnene har brug for, så har vi brug for flere pædagogtimer.

'Vi har ikke børnekenneler'

Den holdning deler formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, Elisa Rimpler.

- Alle ved, at daginstitutioner ikke bare handler om opbevaring. Det er ikke børnekenneler, vi har. Vi har brug for, at der er høj faglighed til stede. Så vi har brug for, at der er fokus på uddannelsesniveauet og på, hvordan det højnes.

Hun mener, at det først fremmest handler om at få sat en prop i de besparelser, der ifølge hende konstant er på området. Men med minimumsnormeringer bør der følge penge med, mener hun.

- Vi skal bruge omkring to milliarder kroner, hvis vi bare skal lægge en bund, hvor dagligdagen hænger sammen. Og så har vi brug for, at der bliver bygget ovenpå, så vi får de faglige ressourcer, der skal til at modsvare de 61.000 flere børn, der kommer til de danske institutioner de næste 10 år, siger hun.

Reel bekymring

I rundspørgen er der en generel bekymring blandt de adspurgte omkring, hvordan minimumsnormeringer vil blive ført ud i livet, og om der følger penge og mere uddannet personale med.

Og den bekymring er reel, mener BUPL-formand, Elisa Rimpler.

- Hver gang en ny regering har tilført midler til et løft af børneområdet, er de midler blevet modsvaret af besparelser ude i kommunerne. Så vi har aldrig kunne mærke det ude i den enkelte institution. Så hvis det her skal lykkes, er det afgørende, at børn, forældre og pædagoger kan mærke det her ude i den enkelte institution, siger hun.

Penge er en selvfølge

For leder af Lindehuset, Rune Bjørklund, er det en selvfølge, at der følger en kæmpe pose penge med.

- Og der er i den grad vores ansvar, at de penge bliver forvaltet så godt som muligt, siger han og nævner den gevinst, som flere pædagoger sandsynligvis vil betyde.

- Vi vil sandsynligvis få fat i flere af de børn, som har brug for noget særligt. Og der kan vi (med flere pædagogtimer, red.) i langt højere grad hjælpe og støtte med det. Så min tese er, at vi i så fald vil opleve færre børn med særlige behov i folkeskolen, mener han.

Elisa Rimpler mener også, at det bør ligge til højrebenet, at minimumsnormeringer er lig med flere penge til flere pædagoger.

- Vi er et af de rigeste lande i verden. Det her skal vi prioritere. Det er sund fornuft.

Facebook
Twitter