Dagpenge for nyuddannede skal skæres med 4.000 kroner: 'Det vil kun have en begrænset effekt'

Hver fjerde dagpengemodtager i dag er nyuddannet.

Tidligere i dag fremlagde regeringen et reformudspil, der skal få flere i arbejde. De nyuddannede uden børn vil blandt andet blive skåret med over 4000 kroner i dagpenge, hvis det står til regeringen. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix © DR Grafik/Morten Fogde Christensen)

For mange har champagnepropperne knap ramt jorden, før fejringen over endt uddannelse bliver erstattet af en søgen efter arbejde.

Og mens jobsøgningen står på, kan man få økonomisk støtte med dagpenge, hvis altså man har meldt sig ind i en a-kasse forinden.

Men nu er det netop det beløb, som regeringen vil skære i. Når man er færdig i dag, får man 13.815 kroner før skat i dagpenge hver måned, hvis man ikke har børn. Men står det til regeringen, skal det beløb fremadrettet sænkes med over 4.000 kroner i måneden, så man i stedet får 9.500 kroner før skat.

Derudover skal perioden, du som nyuddannet kan få dagpenge i, sænkes fra to til et år.

Regeringens mål er at få flere hurtigere i arbejde, og faktisk er tanken, at det sammen med en række andre initiativer, som er en del af dagens reformudspil, kan få 10.500 flere fuldtidsansatte ud på arbejdsmarkedet inden 2030.

Effekten vil være begrænset

Spørger man to arbejdsmarkedsforskere, vil initiativet kun have en begrænset virkning, når det kommer til at få de unge hurtigere i job. En af dem er Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

- Jeg tror ikke på det. Nyuddannede vil gerne i arbejde, hvis de kan finde et, der matcher deres kompetencer. Og når de fleste gerne vil have et job, betyder det, at de økonomiske incitamenter ikke virker så godt, som man tror, de vil gøre.

En af grundene til, at virkningen ikke bliver så stor, har også noget at gøre med situationen på arbejdsmarkedet, mener Bent Greve.

- Med den nuværende situation, hvor vi har højkonjunkturer, vil det kun have en mindre virkning. Det vil ikke øge arbejdsudbuddet ret meget.

Højkonjunkturen betyder, at arbejdsmarkedet er mere villigt til at opsluge de grupper, der ellers ville have haft svært ved at finde arbejde.

Bent Greve bakkes op af Flemming Larsen, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, der også mener, at sænkningen af dagpengesatsen kun vil have en mindre effekt.

- Vi taler om en begrænset effekt, fordi der ikke rigtig er nogen, der ved, om der er tale om motivationsproblemer for den her gruppe. Det vil kun virke i den udstrækning, at de nyuddannede mangler motivation.

Han tror dog næppe, at det er manglende motivation, som gør, at de unge kan få svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I stedet ser han det som en naturlig ting, at der er gnidninger, når man overgår fra SU til dagpenge, fordi man ikke står først i køen, når man ingen erfaring har.

Ekspert: Forventingen er, at man vil se en virkning

Spørger man Michael Svarer, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, så viser tidligere erfaring dog, at ydelsessystemets indretning påvirker hastigheden, når det kommer til at få ledige i job.

- Der er nogle erfaringer fra 2017, hvor man reducerede dimmitendtsatsen for udvalgte dimittender, og der så man, at de efterfølgende kom hurtigere i beskæftigelse, så det vil være forventningen.

Men hvis vi for alvor skal have flere i arbejde, er de nyuddannede så den gruppe, hvor det vil batte mest?

- Du kan ikke få mere arbejde ud af gruppen, end gruppens størrelse berettiger til. Det er ikke en kæmpestor gruppe, så arbejdsudbuddet er begrænset af den grund.

Minister: Hovedformålet er ikke arbejdsudbud

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) handler hovedformålet dog ikke om arbejdsudbud.

- Jeg kan konstatere, at der siden 2008 har været en voldsom stigning i antallet af dimittenddagpengemodtagere, så hver fjerde dagpengemodtager i dag er dimittend. Her kan man altså gå fra 6.700 om måneden til pludselig 13.000, lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

- Det er ikke fair, så derfor foreslår vi at justere den del, for til gengæld at investere massivt i uddannelse og hæve dagpengesatsen for de mange, der kortvarigt bliver arbejdsløs med op til 5.000 om måneden, skriver han videre.

Ekspert: Ikke meget erfaring med at stramme dimittendsats

Ifølge Flemming Larsen er det ikke meget erfaring, man har med at stramme dagpengesatsen ind for de nyuddannede.

- Det bliver spændende at se, om det er incitamenter, der mangler for at tage et job, eller om det bare er svært at få et gennembrud i forhold til det første job.

Til gengæld er det ikke noget nyt, at man går efter de unge, da de 'typisk' ikke er etableret med børn og familie.

- Det rammer ekstra hårdt, hvis man er etableret og har købt bolig og bil, så tanken er, at det har dimittender ikke endnu, og derfor kan man godt stramme ind i forhold til dem, siger Flemming Larsen.

I foråret viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) også, at de nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og over hver femte af de nyuddannede akademikere er ledige et halvt år efter endt uddannelse.

Facebook
Twitter