Dagpengereform: Kun få står helt uden penge

Selvom 12 procent af de danskere, der har mistet retten til dagpenge, ifølge en oversigt slet ingen ydelse får, så er ingen faldet helt ud af systemet på grund af reformen, siger styrelse.

- Det er en helt usynlig gruppe, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Thomas Bredgaard. (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Flere end 41.000 danskere har siden januar 2013 mistet retten til dagpenge. En detaljeret opgørelse af, hvor de er i dag foretaget af DR's Undersøgende Databaseredaktion, viser, at knap 12 procent af dem hverken modtager en offentlig ydelse eller har en indtægt.

Men i virkeligheden er det ikke udtryk for en gruppe, der står helt på bar bund på grund af reformen, siger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Arbejdsmarkedsforsker på Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er enig så langt, at det er en kategori, som man ved meget lidt om.

For selvom data fra jobindsats.dk, som DR's undersøgende Databaseredaktion har gennemgået, viser, at 12 procent af de danskere, der har mistet retten til dagpenge, ikke er på en anden ydelse, så ved man ikke ret meget om gruppen.

- Vi ved ingenting om de her personer. Hvem de er, og hvad de foretager sig, når de falder ud. Det er en helt usynlig gruppe, siger Thomas Bredgaard.

Kommune får kun få henvendelser

I Dragør Kommune står mere end hver femte af de personer, der har mistet dagpengene, registreret som uden nogen indtægt - hverken løn eller offentlig ydelse. Der er i alt 64 mennesker, der har mistet dagpengeretten i Dragør.

Heraf er det 14 personer – 22 procent af de ramte - der ikke får ydelser eller har anden indtægt.

Men det har Dragør ikke oplevet som et problem, siger borgmester Eik Dahl Bidstrup (V).

- Dragør Kommune har ikke oplevet unaturligt mange borgere, som har henvendt sig vedrørende manglende forsørgelse.

Borgmester Eik Dahl Bidstrup siger, at kommunen havde sat ekstra midler af til borgerservice for at imødekomme de borgere, der blev berørt af reformen. Men kommunen har kun fået to henvendelser i perioden fra januar 2013 til maj 2014.

Derfor får alle fire år med offentlige ydelser

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er de personer, der registreres som uden indtægt eller uden offentlig forsørgelse ikke nødvendigvis personer, der er faldet helt ud af offentlig forsørgelse på grund af beskæftigelsesreformen.

Kategorien – der på landsplan omfatter 4.700 personer – dækker snarere over en gruppe mennesker, der falder ind under en række andre ydelser eller kategoriseringer.

Eksempelvis folk, der allerede har fået dagpenge eller andre offentlige ydelser i fire år, hvilket også var muligt før reformen. Eller personer der får udbetalt 'kompensationsydelse' af deres kommune, fordi kommunen ikke kan finde et seniorjob til dem.

Ifølge styrelsen kan gruppen også indeholde personer, der i perioden er døde eller udrejst af Danmark. Og endelig kan kategorien omfatte personer, der har glemt at melde sig til arbejdsmarkedsydelse, selvom de har ret til den.

Sort arbejde og farvel til kommunekassen

En helt femte mulighed kan være, at personer, der helt melder sig ud af arbejdsmarkedets officielle systemer, falder ind under denne kategori, forklarer Anders Bruun Jonassen, cand. polit. og forsker ved SFI:

- Der er noget, der tyder på, at der er folk, der vælger kontanthjælpen fra, fordi de ikke vil være en del af det system.

- Det er helt klart en mulighed, at man vil søge mod de kanaler, man har. Altså tage en lille smule arbejde eller sort arbejde. Vi ved jo faktisk ikke i sagens natur, hvad det er, der foregår med de mennesker.

Facebook
Twitter