Dan var splitsekund fra at skyde fortvivlet mand: 'Han ville dræbes af politiet'

Politiet rykker ud til flere og flere tvangsindlæggelser. Juleaften var det ved at gå helt galt ved en af dem.

Vintermørket har nærmest opslugt den lille landejendom, da den hvide patruljevogn holder ind ved indkørslen.

På vej op mod husets hoveddør udløser de to uniformerede skikkelser de automatiske lys.

Store spots blænder indkørslen op. Inde fra huset kan de to politibetjente høre mærkelige lyde.

- Det lyder som om, der er nogen, der flytter rundt med møblerne, fortæller Dan Søberg.

Han er politiassistent ved Østjyllands Politi, og denne juleaften er han på arbejde. Det er en ubehagelig og potentielt farlig opgave: En tvangsindlæggelse.

Betjentene banker hårdt på døren og råber; "det er politiet". Intet svar. De holder vejret.

Lydene tager til.

Pludselig springer døren op, og en mand viser sig i døråbningen. Han skriger af sine lungers fulde kraft, smækker døren i og låser den.

Dan Søberg kigger på sin kollega. Skal de vente, eller skal de gå ind?

I samme øjeblik rives hoveddøren igen op med voldsom kraft. Manden kommer frem fra døråbningen.

Over sit hoved holder han en halvanden meter lang økse.

- Det første, der løber gennem på hovedet på mig, er: Jeg vil fandeme ikke skyde en mand juleaften, fortæller Dan Søberg.

Tvungne indlæggelser presser politiet

Normalt er det Dan Søberg, der lytter.

Ud over jobbet som patruljebetjent ved Østjyllands Politi er han også tillidsmand for sin afdeling.

Han hører ofte kollegaer fortælle om voldsomme sager, når betjentene har haft til opgave at tvangsindlægge psykisk syge mennesker.

- Tit og ofte bliver vi kaldt ud til personernes eget hjem. Og vi aner ikke, hvad der befinder sig af mennesker eller våben derinde. Derfor sker det altid med stor usikkerhed, siger Dan Søberg.

Over det seneste årti er antallet af sager om tvangsindlæggelser på landsplan steget med 74 procent, viser data, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har hentet hos Rigspolitiet.

Hos Østjyllands Politi er antallet af sager mere end fordoblet. Fra 310 sager i 2007 til 625 sidste år.

Kredsen er også den politikreds i landet med flest sager i 2017, hvis man sammenholder med befolkningstallet i politikredsen.

Ud over de konkrete sager, hvor politiet skal indlægge mennesker med tvang, så oplever Dan Søberg også, at psykisk syge spiller en stadig større rolle i andre af de opgaver, som politiet kører ud til.

- I de 14 år, jeg har været i Østjyllands Politi, der er det blevet en større del af hverdagen, at vi har med psykisk syge at gøre. Det er klart blevet værre i de senere år, siger han.

De indlæggelser, som politiet hjælper til med, kan nogle gange klares med en beroligende snak og en kop kaffe.

Men situationer, hvor mennesker med mentale sygdomme er nået helt derud, hvor politiet bliver inddraget, har det med at kunne eskalere meget hurtigt, fortæller han.

- Det ene øjeblik kan du tale stille og roligt med en person, det næste øjeblik kan man ligge på gulvet og rode rundt, siger han.

"Hvad er det værste, der kan ske?"

Netop den usikkerhed, som tillidsmanden ofte har hørt sine kollegaer fortælle om, oplevede han selv på nærmeste hold den juleaften i 2016.

Mens de fleste andre har opmærksomheden rettet mod flæskesteg og juleand, er Dan Søberg i fuld fart på vej til en mindre by lidt uden for Aarhus. Han er sammen med sin kollega kaldt ud til et raseret hus, hvor en mand skal tvangsindlægges.

- Konen var flygtet fra huset tidligere på dagen. Hun fortæller os i telefonen, at der er en stor økse derude, som hun har gemt, fortæller han.

Dan Søberg er som erfaren betjent klar over, at der ikke er tale om en helt almindelig opgave. På vej mod adressen forsøger han at berolige sin makker, så godt han kan.

- Jeg kører med en ung kollega, som lige er startet. Han er faktisk så ny, at han stadig skal have vejleder på, og derfor kører han sammen med mig som ældre kollega, fortæller han.

Mens vejskilte og træer suser forbi, spørger Dan Søberg den yngre kollega: Hvad er det værste, der kan ske?

Men selv begynder den erfarne betjent at mærke tvivlen: For hvad venter dem på adressen?

- Jeg tænker da selv, hvad det kan være, der møder os derude. Men vi er nødt til at køre ud og banke på, for at finde ud af det, siger han.

Suicide by cop

Det er ikke noget, der sker hver dag. Men i politiet er der alligevel efterhånden opstået en officiel betegnelse for det, fortæller Dan Søberg.

- Internt betegner man det med et engelsk begreb; 'suicide by cop'. Altså en person, der vil begå selvmord ved politiets mellemkomst, siger han.

Det er ikke sager, som politiet i Østjylland ser flest af. Men det er altid en meget ubehagelig oplevelse for betjentene, når de står ansigt til ansigt med et menneske, der ønsker at blive slået ihjel af politiets kugler.

Se Dan Søberg fortælle om sine oplevelser som patruljebetjent:

Modsat sagerne om tvangsindlæggelser så fører politiet ikke særskilt statistik over disse episoder. Men spørger man Dan Søberg, er det hans klare oplevelse, at det er et fænomen, der er taget til i de seneste år.

- Der har været så mange eksempler, at der er kommet et begreb for det. Og det er da i sig selv skræmmende, at der skal være et begreb for, at man vil skydes af politiet, siger han.

"Smid øksen"

Det er langt fra hverdagskost, at politiet trækker våben, og det sker særligt sjældent, at fingeren flyttes til tjenestepistolens aftrækker.

Men den juleaften for to år siden tager Dan Søberg ingen chancer.

- Vi råber ham an flere gange og siger, at han skal smide øksen. Men han råber: Det gør jeg ikke, så må du skyde mig, fortæller han.

En tvangsindlæggelse er kørt helt af sporet, og lige over sigtekornet på sin tjenestepistol ser Dan Søberg en mand med en økse hævet over hovedet.

- Der er ingen tvivl om, at han har været inde og hente øksen, for at politiet skal skyde ham, fortæller betjenten.

Samtidig skal Dan Søberg passe på sig selv og sin kollega, der kun står få meter fra den fortvivlede mand.

De trækker sig tilbage. Manden følger med.

"Jeg håbede, I ville skyde mig"

Af alle dage, hvor det her kunne ske, er juleaften dog den værste, når Dan Søberg at tænke.

Han kigger over på kollegaen, der også har trukket sit våben. De står meget dårligt, hvis manden slår ud med øksen.

Det står klart. Han er nødt til at skyde, hvis manden går videre frem mod dem. Det er helt surrealistisk for politimanden at tænke den tanke.

- Jeg kommer frem til, at hvis han jokker et eller to skridt frem mod os, så bliver jeg nødt til at skyde ham, siger Dan Søberg.

Men manden træder ikke frem. I stedet bliver han bare stående med øksen i hænderne, og efter lidt tid falder han mere til ro.

- Vi får talt ham forholdsvist ned, men han vil stadig ikke smide øksen. Så det ender med, at jeg skyder varselsskud, og kollegaen giver ham peberspray. Og så går der 5-10 sekunder, så smider han øksen fra sig.

Manden bliver lagt i håndjern, og inden han køres væk, får Dan Søberg øjenkontakt med ham.

- Han siger til os: Jeg håbede, I ville skyde mig.

Hænger fast i systemets svingdør

Som politibetjent er det hverken Dan Søbergs opgave at sætte diagnoser på eller blande sig i, hvordan sundhedssystemet håndterer de mennesker, han møder, når han er på vagt.

Det understreger han.

Men gennem sit arbejde er det samtidig blevet tindrende klart for patruljebetjenten, at psykiatrien er under pres.

Betjentene møder i stigende grad mennesker, der alt for længe har hængt fast i systemets svingdør, fortæller han.

- Det er frustrerende at se, at folk, der bliver indlagt, i løbet af én til to dage står nede på samme gadehjørne igen. Og det er jo fordi, de er så knappe med ressourcer i det psykiatriske system, siger han.

Og det er med til at presse betjentene, at de ser flere af de sager, hvor mennesker er nået så langt ud, at den eneste løsning er en tvangsindlæggelse, fortæller han.

- Nu skal det ikke lyde grimt, men vi er jo sådan set samfundets skraldemænd. Når andre har givet op, så ringer de til os, siger Dan Søberg.

Facebook
Twitter