Danefæinspektør udpeger de fem bedste detektorfund

En gylden hat, den ældste kristusfigur og en valkyrie, der "ligner en håndboldpige", er blandt de vigtigste detektorfund.

Danmarks ældste kristusfigur blev fundet af amatørarkæologer ved Aunslev på Fyn.

De danske detektorbrugere er det bedste, der er sket for dansk arkæologi, siden spaden blev opfundet.

Det mener Peter Vang Petersen, der er danefæinspektør på Nationalmuseet.

Uden de omkring 4.000 danskere, som bruger deres fritid med en metaldetektor på at lede efter fortiden, ville mange af de vigtigste fund aldrig være blevet gjort.

Han har her udvalgt fem fund, som har haft stor betydning for danmarkshistorien.

Guldmanden, der startede det hele

Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet

Det var fundet af en lille guldstatuette ved Slipshavn Skov på Fyn, der i 1982 satte gang i den danske detektorarkæologi. To fyre fandt først en lille guldfigur, men i stedet for efterfølgende at overlade fundstedet til de professionelle fagfolk fik de af Nationalmuseet lov til at lede videre, hvorefter de fandt den lille mands afrevne arme og ben. Efterfølgende fik de to mænd blod på tanden og blev også finderne af en større samling guld- og sølvgenstande importeret fra Sydeuropa. Fundene i Gudme stammer helt tilbage fra germansk jernalder, der startede omkring 375 efter vor tidsregning.

I fundene var blandt andet romerske mønter og andre pyntegenstande, som er blevet smeltet om.

- Vi har her en masse skattefund, som er lavet af romersk bordservice som fade og pander, der er blevet smeltet om til de nordiske smykker, som man foretrak, fordi de bedre udtrykte det, man tænkte og troede, siger Peter Vang Petersen.

En hat af guld

Foto: Morten Petersen/Museum Vestsjælland

I 2013 fandt amatørarkæologen Christian Albertsen og hans onkel fire guldarmringe på en mark ved Boeslunde. Efterfølgende ledte museumsfolk på marken, men fandt kun nogle enkelte metalspåner, som de ikke mente havde nogen arkæologisk værdi. Christian Albertsen mente dog, at sagen skulle undersøges nærmere og fandt ud af, at spånerne var af det pureste guld. Det fik arkæologerne til at gå i marken igen, hvor de fandt en helt enestående samling af 2.000 guldspiraler, som tilsammen vejer 644 gram.

Arkæologernes teori er i dag, at guldspiralerne kan stamme fra en såkaldt guldhat, som man tidligere har set fra den yngre bronzealder, hvilket vil sige 800 til 1.500 år før vor tidsregning.

- Så man kan forestille sig, at ud over ringe og smykker, så har de rige simpelthen båret gyldne hatte. Det er første gang, at der er blevet fundet sådan en i Danmark, siger Peter Vang Petersen.

Valkyrien fra Fyn

Foto:Nationalmuseet (Foto: John Lee © Nationalmuseet)

Valkyrier – altså en af Odins kvindelige hjælpere – var kendte figurer i sagaer og nordisk mytologi. Men indtil 2012 havde man ikke noget bevis for, at det faktisk var figurer, som man havde troet på i vikingetiden.

Beviset for det fandt en gruppe amatørarkæologer, da de fandt en lille valkyrie iklædt kjole med et sværd hævet i højre hånd og et skjold i det venstre ved Hårby på Fyn.

- Hun ligner grangiveligt en af de fynske håndboldpiger, klukker Peter Vang Petersen.

- Fundet viser, at man har troet på eller påkaldt sig assistance fra væsner, som havde tilknytning til Odin, der var den store, centrale gud før kristendommen. Ham finder vi ingen billeder og figurer af, for han var for stor og farlig til at afbilde.

Krucifiks slår thorshammeren af banen

Foto: Flemming Wedell/Østfyns Museer

Danmarks ældste kristusfigur blev også fundet af amatørarkæologer på en mark ved Aunslev på Fyn. Figuren vurderes til at være fra første halvdel af 900-tallet og er ifølge Peter Vang Petersen det fineste og ældste eksempel på, hvordan vikingerne begyndte at bære krucifikser i stedet for thorshammer.

- Den er samtidig et fantastisk billede på den kraft, religionen var i fortiden, fordi man har lagt så meget omhu i detaljerne, som er så små, at man næsten ikke kan se dem. I dag ville man ikke være så omhyggelig med noget, der er så småt, siger han.

- Det er måske fordi det fra guldsmedens side ikke handlede om at glæde kunden, men også om at glæde guden.

Et pitstop for vikingerne

Foto: Nationalmuseet (Foto: John Lee © NationalmuseetFrederiksholms Kanal 121220 København K.)

Amatørarkæologen Steen Agersø har gennem årene fundet flere tusinde arkæologiske genstande ved Havsmarken på Ærø. På den måde har han ledt arkæologerne på sporet af en slags rasteplads eller et pitstop for de vikinger, der har været undervejs på handelsruten mellem Tyskland og Sverige.

- Der er blandt andet fundet mange udenlandske mønter, som viser, at der har været folk, som har været både i Irland, Sverige, Tyskland og længere østpå. Det er oplysninger, der fortæller noget om vores handelsnet og viser, hvordan handlen er blevet mere international. Viden, man ikke ville få fra andre genstande, siger Peter Vang Petersen.

Facebook
Twitter