Danielle fødte sine venners børn: Hvorfor ikke hjælpe, hvis man kan?

Ekspert vurderer, at der fødes omkring 50-100 danske rugebørn om året.

Danielle Rechnagel Mcdavis havde egentlig aldrig tænkt, at hun ville være rugemor.

Men som tiden gik, kom tanken snigende. Hun lærte nemlig sin mands ven fra gymnasiet Lars Lundgaard Hansen og hans mand Bjarke Damm bedre og bedre at kende.

Bjarke og Lars havde været sammen i 16 år, og hun kunne se, at der manglende noget i deres liv.

- Jeg kunne se, hvor inderligt de gerne ville have børn. Så hvorfor ikke hjælpe?, siger 41-årige Danielle Rechnagel Mcdavis, der til dagligt arbejder som quality engineer hos Lego.

Derfor tilbød hun Bjarke og Lars at bære deres barn, hvis de ønskede det.

- Jeg ved godt, at det ikke er ligesom at sige, at man gerne vil hjælpe med at flytte. Det her er jo en form for hjælp, der påvirker en meget, siger hun.

Før hun tilbød at være rugemor, var der dog lige en person, der skulle godkende, at hun skulle være gravid for et andet par – hendes mand Henrik.

- Jeg var solgt på idéen, så det afgørende udfald var egentlig, om Henrik var med på det eller ej. Der skulle dog ikke megen overvejelse til, for han er meget samme slags person som mig. Hvis man kan hjælpe hinanden, så gør man det, fortæller Danielle, der bor i Billund med Henrik og deres datter Isabella på fem år.

Overraskende scanning

Da Danielle tilbød Bjarke og Lars at være rugemor, vidste hun ikke, at de allerede var i gang med at undersøge muligheden. Og hun var ikke den eneste, der ville hjælpe parret. Det ville Bjarkes storesøster Pia også, og parret takkede ja til begge tilbud.

Ligesom langt størstedelen af par, der vælger at få børn ved hjælp af en rugemor, brugte Bjarke og Lars ikke rugemødrenes egne æg, men derimod en ægdonor. Parret valgte en ikke-anonym ægdonor, da de mener, at det er vigtigt for de fleste at kende sit biologiske ophav.

Da det i Danmark ikke er lovligt for sundhedspersonale at hjælpe rugemødre med at blive gravide, var Bjarke, Lars, Danielle og Pia nødt til at tage til udlandet for at få hjælp.

Derfor tog de til USA, hvor man kan få hjælp fra professionelle. Først blev Pia gravid, og omkring to uger senere blev det Danielles tur. Når rugemødre i Danmark først er blevet gravide, behandles de dog som alle andre gravide i sundhedsvæsenet, hvorfor de også kan gå til jordemoder.

Ved første scanning efter syv uger fik Danielle at vide, at barnet var sundt og raskt, og man kunne endda høre hjerterytmen. Ved anden scanning havde hun både Bjarke og Lars med, men her lød hjerterytmen noget anderledes.

- Vi fandt ud af, at der ikke kun var en hjerterytme, men to. Så Bjarke og Lars skulle have tre børn inden for to uger, siger Danielle.

- Lovgivningen halter efter

29. januar sidste år kom først Anna til verden, og to uger senere fødte Danielle tvillingerne Lilli og Nora.

Alle tre piger har samme biologiske moder, den ikke-anonyme ægdonor, mens Bjarke er biologisk fader til tvillingerne og Lars til Anna.

Bjarke og Lars har forældremyndigheden, men de er ikke juridiske forældre til pigerne. Ifølge de danske regler er det nemlig kvinden, der føder barnet, som er den juridiske mor – i dette tilfælde Pia og Danielle.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)
(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

Det betyder, at Danielle og Pia har gensidig arveret og forsørgelsespligt over for barnet, indtil Bjarke og Lars kan stedbarnsadoptere pigerne, når de bliver to et halvt år.

Det mener Danielle er forældet, og derfor har hun sagt ja til at være med i DR-dokumentaren ’Rugemor – Må vi låne din livmoder’, der følger flere par, der gør brug af en rugemor.

- Lovgivningen vil altid halte efter, når der kommer nye tendenser i samfundet. Derfor har jeg også sagt ja til at dokumentere alt det her for at ruske lidt op i politikerne, siger Danielle.

Reglerne for rugemødre stammer fra midten af firserne, hvor teknologien var et helt andet sted. Den gang brugte man rugemorens eget æg, hvilket dog kun sker i sjældne tilfælde i dag.

I Danmark må rugemoren heller ikke få betaling, da det betyder, at en stedbarnsadoption ikke vil være mulig, hvilket Danielle mener er forkert. Hun forstår heller ikke, hvorfor man ikke kan få professionel hjælp herhjemme.

- Hvorfor har man ikke en platform, hvor parterne kan mødes, skrives, gennemgå forventningerne og lave en lovlig kontrakt, så der er styr på, hvad der skal ske?, siger Danielle.

Pia og Danielle med de tre små piger. (© dr)

Født til at være forældre

Selvom det var noget af en mundfuld for Bjarke og Lars lige pludseligt at stå med tre små piger i favnen, synes Danielle, at de klarer det fantastisk.

- De er naturlige forældre, og de har en masse kærlighed og omsorg.

Danielles mand Henrik var igennem graviditeten bekymret for, om det ville være for svært for Danielle at give slip på tvillingerne. Det skulle dog vise sig, at det var afsavnet til deres egen datter Isabella, der var det sværeste.

- Vi havde egentlig aftalt, at jeg skulle blive hos Bjarke og Lars og ”malke ud”. Men efter to dage savnede jeg min familie så meget, at jeg måtte hjem, siger Danielle.

Danielle og hendes datter Isabella. (© dr)

Isabella måtte nærmest sige til Danielle, at hun skulle gå væk, fordi hun hele tiden ville være ved hendes side.

Danielle er i dag ikke i tvivl om, at Isabella led på den ene eller anden måde under graviditeten, hvor Danielle havde meget kvalme og nærmest ikke kunne noget i de sidste uger.

- Jeg havde så meget kvalme, at min mand og datter tog på sommerferie uden mig, fordi jeg lå i sengen og sov og sov og sov. Jeg kunne knapt rejse mig til sidst, og min datter hjalp mig på med sokkerne, fortæller hun.

Derfor er det også sidste gang, at Danielle føder andres børn, selvom hun kalder deres historie en solstrålehistorie.

- Jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det for Lars og Bjarke. Vi overlevede, og Isabella har det godt i dag. Men jeg ville ikke gøre det igen.

Facebook
Twitter