Danmark betaler 180 millioner for at rydde op efter USA's militær i Grønland

Amerikanske militære efterladenskaber skal fjernes fra Grønland, men et beløb på 180 millioner er for småt, mener ekspert.

Marraq syd for Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq på listen over steder, hvor der skal ryddes op.

Gamle rustne olietønder, udtjente køretøjer, kemikalier og landingsbaner.

Det syn møder én på de militærbaser, som amerikanerne har efterladt i Grønland. Baserne blev lavet med accept fra Danmark under Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Nu har Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og formanden for det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, Kim Kielsen, skrevet under på, at Danmark sender 180 millioner kroner til oprydningen over seks år. Pengene er afsat i regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig.

Oprydning efter USA i Grønland

Danmark betaler regningen for at rydde op efter amerikanske militæraktiviteter i Grønland. Der skal fjernes rustne olietønder, udtjente køretøjer, kemikalier og landingsbaner på de baser, som amerikanerne har efterladt. Baserne blev lavet med accept fra Danmark under Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Se Tema

- Det har været et ønske fra Grønlands side gennem mange år, at der ryddes op efter de tidligere amerikanske aktiviteter. Jeg er glad for, at regeringen nu har påtaget sig et ansvar og taget initiativ til, at vi i de kommende år kan arbejde sammen om at gennemføre oprydningen, siger Kim Kielsen.

Ingen amerikanske penge

I mange år har der været diskussion om, hvem der skulle betale for oprydningen.

- Det er vigtigt med ansvarlighed, siger miljøminister Esben Lunde Larsen (V), der dog ikke ønsker at komme nærmere ind på, hvorfor amerikanerne selv ikke skal kaste penge i projektet.

- Det her er en aftale mellem de danske og de grønlandske myndigheder. I denne aftale går vi ikke videre end det, siger han.

Fra dansk side vurderes der at være 20-25 steder med militære efterladenskaber i Grønland. Grønlænderne mener, at der kan være flere, og nu skal en styringsgruppe undersøge, hvor der helt præcist skal ryddes op.

Kender ikke hele omfanget

Og det har længe været ventet, at Danmark nu tager ansvaret for oprydningen, fortæller videnskabshistorikeren Kristian Hvidtfeldt fra Aarhus Universitet:

- Grønland har hele tiden hævdet, at Danmark burde tage ansvar for at få ryddet op, fordi det var Danmark, der i sidste ende gav tilladelse til, at amerikanerne kunne lave militære anlæg i Grønland. Det skete under henvisning til, at det var under Natos forsvarsstrategi at have anlæg i Grønland. Grønlænderne har presset på, men danskerne har nok været lidt tilbageholdende, siger han.

Striden går mange år tilbage. Amerikanerne oprettede militærbaser på Grønland under Anden Verdenskrig og især under den kolde krig med dansk tilladelse. Mange anlæg blev efterladt efter koldkrigstiden, men der blev ikke ryddet tilstrækkeligt op. Ifølge Kristian Hvidtfeldt har USA i mange år tilkendegivet, at de ikke ønskede at have noget med oprydningen at gøre, og derfor ender regningen nu hos Danmark.

Han mener ikke, at 180 millioner kroner er nok til en totaloprydning.

- Det er ikke tilstrækkeligt i forhold til en totaloprydning efter den amerikanske tilstedeværelse - alene af den grund at vi ikke kender omfanget af affaldsmængderne, siger han.

Aftalen gælder ikke de steder, der er stadig er i brug, som for eksempel Thulebasen på Nordgrønland.

Heller ikke den tidligere amerikanske base under indlandsisen, Camp Century, er omfattet af de 180 millioner kroner. Her arbejder forskere stadig på at kortlægge omfanget af forurening.