Danmark er EU-mester i social retfærdighed

Danmark er det land i EU, der har den største sociale retfærdighed. Det har et tysk forskningsinstitut regnet sig frem til, efter at have undersøgt de 25 medlemslande på områder som uddannelsessystemer, ligestilling og indkomstfordeling.

Danmark er det land i EU, der har den største sociale retfærdighed. Det viser nye beregninger fra et anset tysk forskningsinstitut.

Danmark er det land i EU, der har den største sociale retfærdighed.

Det har det ansete uafhængige forskningsinstitut Hans-Böckler Stiftung i Düsseldorf regnet sig frem til.

Instituttet har undersøgt de 25 medlemslande på 35 områder lige fra uddannelsessystemer til ligestilling og indkomstfordeling, skriver Politiken.

Ros for indkomstudjævning

Danmark ligger i spidsen inden for områder som indkomstudjævning og adgang til arbejdsmarkedet - lige med undtagelse af, hvis man er udlænding.

Generelt har alle gode chancer på det danske arbejdsmarkedet sammenlignet med de fleste andre europæiske lande.

Vi roses også for vores videreuddannelsessystem, der gør det muligt at hente ledige tilbage til arbejdsmarkedet.

Stor opsigt i Tyskland

Undersøgelsen har vakt stor opsigt i Tyskland, ikke mindst fordi landet selv får bundkarakter.

I den samlede stilling er Tyskland nummer 21. Bagefter kommer kun lande som Italien, Slovakiet, Grækenland og Malta.

Tyskland er ellers lige så rundhåndet med sociale udgifter som de skandinaviske lande. Men ifølge undersøgelsen har pengene ikke helt samme effekt.

Facebook
Twitter