Danmark er næsten halvvejs med klimalovens mål om mindre CO2-udledning. Den sidste del bliver stram

På 27 år er der skåret knap 32 procent af Danmarks årlige CO2-udledning. Resten skal nås på den halve tid.

(Arkiv). Vindmøller og energiforbedringer har bragt Danmarks udledning ned. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Efter flere ugers forhandlinger blev sidste punktum i aftalen om en klimalov i går aftes sat.

Et flertal bestående af alle partier i Folketinget på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige bakker op om loven, der dikterer, at den danske befolkning, industri og landbrug skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Med andre ord skal de 74,1 millioner ton CO2, som Danmark sendte ud i atmosfæren i 1990, ned på 22,23 millioner ton CO2 i 2030.

Og selvom Danmark allerede har reduceret knap 32 procent af den årlige udledning på 27 år, så skal der rigtig meget til, hvis målet skal blive til virkelighed.

Det siger ekspert i emissionsopgørelser Ole-Kenneth Nielsen:

- Ud fra den reduktion, vi har opnået indtil videre, og med de fremskrivninger, der ligger, er der et pænt gab mellem, hvad Danmark når, hvis vi gør det samme, som vi plejer, og hvad Danmark gerne vil nå i 2030.

Ole-Kenneth Nielsen er chefkonsulent på Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet og leverer de officielle danske klimatal til både FN og EU.

Grøn omstilling skal fordobles for at nå mål

Danmark har siden 1990 været blandt de mest ambitiøse lande på klimaområdet.

Især vindmøller og energiforbedringer har bragt Danmarks udledning ned, og det har betydet, at den årlige udledning af klimagasser ifølge de officielle tal er faldet med 23,5 megaton fra 1990 til 2017.

Med målet, det brede politiske flertal nu skriver ind i en klimalov, skal der skæres yderligere 28,4 megaton inden 2030.

Tallene er officielle danske klimatal. 2018 er endnu ikke opgjort. Resultatet ventes at være klart i starten af 2020. Tal inkluderer ikke international søfart og luftfart og afbrændingen af biomasse er heller ikke inkluderet i FN's regneregler, som de officielle tal bygger på.

Tempoet i den grønne omstilling skal altså mere end fordobles.

- Aktuelle fremskrivninger viser, at Danmark vil opnå en reduktion på omkring 45 procent fra 1990 til 2030, og med den korte tid, der er til 2030, er der er ingen tvivl om, at der skal betydelige tiltag til. I hvert fald hvis udledningen skal reduceres med 70 procent, siger Ole-Kenneth Nielsen.

Der kan skrues på landbrug og transport

Ifølge Ole-Kenneth Nielsen er der oplagte knapper, regeringen kan skrue på for at komme godt fra start med de ambitiøse mål.

Han nævner blandt andet landbrug og vejtransport, der ifølge fremskrivninger vil være de største kilder til udledning i 2030.

- Det er svært at komme udenom at gøre noget i de to sektorer, hvis man skal nå målet om en reduktion på 70 procent. De giver, som det ser ud i dag, størst mulighed for at reducere emissionerne, siger Ole-Kenneth Nielsen.

Nogle sektorer tager lang tid at omstille, og derfor mener Ole-Kenneth Nielsen, at tiltag bør igangsættes indenfor nær fremtid.

- Nogle tiltag virker fra den ene til den anden dag. Andre tager tid. Da folk ikke køber ny bil hvert år, vil der gå et stykke tid, før køretøjsbestanden er skiftet ud, siger han.

Vanskelige skridt venter politikerne

Eftersom klimaloven er bindende, forpligter den siddende og fremtidige regeringer til at arbejde for at reducere CO2-udledningen.

At fastlægge rammer for klimapolitikken, som eksisterer uanset regering, er ifølge Christian Ibsen, direktør i tænketanken Concito, et klogt og vigtigt skridt i kampen om at blive en grønnere nation. Han glæder sig derfor over det brede flertal bag aftalen.

- At det er så bredt et flertal er helt grundlæggende, siger tænketankens direktør og påpeger, at de næste skridt bliver krævende.

En handleplan vil afgøre, hvordan regeringen vil nå længere end blot 45 procent.

- Jeg tror, det bliver vanskeligt, når loven skal fyldes ud med handleplaner for, hvad der skal ske de kommende år, for der er meget, der skal tænkes på en helt ny måde. Alle skal være villige til at leve anderledes, siger Christian Ibsen.

167 af Folketingets mandater står bag klimaloven. Handleplanen ventes at være på plads i foråret 2020.