Danmark er verdens mindst korrupte land

Danmark er verdens mindst korrupte land. Det viser en årlig undersøgelse fra organisationen Transparancy International.

Danmark er et af verdens mindst korrupte lande. Sammen med New Zealand og Finland ligger Danmark ligger helt i top i en ny måling fra organisationen Transparency International.

Kør selv musen rundt i grafikken ovenfor og se, hvor korrupte landene er. Tallene i grafikken er udtryk for deres score i undersøgelsen.

Ranglisten har Sverige på fjerdepladsen, Norge på syvendepladsen og Island på plads nummer 11. Det betyder, at alle nordiske landet ligger blandt de bedste. Vores tyske naboer ligger som nummer 13, Storbritannien på nummer 17 og USA nummer på 19. I bunden ligger Somalia, Afghanistan og Nord Korea.

Sidste år lå Danmark og Finland på en delt andenplads, mens New Zealand havde førstepladsen alene.

Dårligt resultat for andre lande

Men selv om resultatet er positivt for Danmark, giver undersøgelsen samlet set et dårligt resultat for Europa, mener dokumentationschef Finn Heinrich i Transparency-hovedkvarteret i Berlin.

- Det er jo forfærdeligt, at to tredjedele af alle lande kommer under middelniveauet 50, forklarer han og henviser til, at lande som Italien ligger på en plads 72, mens det kriseramte Grækenland ligger på plads 94 - kun lige foran Indien.

Mistillid til politikerne

Målingen viser også, at de adspurgte ikke tror på, at myndighederne formår at skærpe indsatsen mod korruption. For undersøgelsen viser også, at politiske partier i mange lande anses for at være korrupte.

- Mange europæere har en ret god næse for, at korruption ikke kun handler om kuverter med penge. Men at det drejer sig om at skaffe sig selv eller venner fordele, som måske er ikke er ulovlige, men som er etisk forkerte, siger Finn Heinrich.

Han mener, at især uigennemskuelig partistøtte er noget, befolkningen betragter som et særligt stort problem. Også i Danmark.

- De europæiske politikere har ikke helt opfattet, hvor stor mistilliden de egentlig mødes med, forklarer Finn Heinrich.

Transparency International laver listen ud fra en metode, hvor man undersøger indtrykket af korruptionen hos en lang række personer, der har professionel kontakter i et givent land.

Facebook
Twitter