Verdenssundhedsorganisationen WHO har en liste over, hvilke antibiotika der er vigtige for at redde menneskeliv. Derfor skal læger og dyrlæger være særligt varsomme med at bruge netop dem, i håb om, at bakterier ikke udvikler resistens overfor antibiotikaen.

- Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger Peter Collignon, der er formand for WHO’s ekspertudvalg for overvågning af antibiotikaresistens og professor i mikrobiologi.

Det viser sig, at regeringens vægtninger af antibiotika strider direkte mod WHO's anbefalinger. Flere antibiotika, som ifølge WHO er kritisk vigtige for mennesker, optræder på den danske liste som almindelige antibiotika, som svineproducenten ikke behøver at være ekstra varsom med at bruge.

Hvis man ikke er varsom, så udvikler bakterier resistens – eller modstandsdygtighed – overfor disse antibiotika, der nu ikke længere kan slå bakterierne ihjel.

Det er skidt for folkesundheden, for disse antibiotika er helt essentielle til behandling af alvorlige infektioner hos mennesker.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) underskrev i sommeren 2016 en ny klassificering af antibiotika til svin – det såkaldt Differentieret Gult Kort.

Her skal antibiotika, der er vigtigt for mennesker, tælle – eller vægte - ekstra meget i medicinregnskabet, så svineproducenterne tilskyndes til at bruge stoffer, der er mindre vigtige i behandlingen af syge mennesker.

Kritisk vigtige stoffer vægtes meget lavt

Næsten halvdelen af alt antibiotika, der gives til danske svin, består af stofferne penicilliner, makrolider og aminoglykosider, men lige præcis disse tre stoffer er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kritisk vigtige for mennesker.

Alligevel tæller stofferne meget lavt i svineproducenternes medicinregnskab i regeringens nye Differentierede Gule Kort ordning.

Her vægtes antibiotikummet Aminoglycosider med 1 – altså neutralt. Det falder Peter Collignon for brystet.

- Det er et stof, som jeg ville vægte højere. Når stoffet står på WHO’s liste som kritisk vigtigt for mennesker, så er det udtryk for, at de eksperter, der har lavet WHO’s liste, ikke er enige i, at det står i den laveste danske kategori. Det giver ikke mening, og det svarer ikke til WHO’s liste, siger professoren.

Også stoffet makrolider er ifølge WHO kritisk vigtigt for mennesker, og det vægtes også kun neutralt i Danmark.

Peter Collignon forstår ikke den danske vægtning af makrolider.

- Hvis du spørger mig, om jeg ville placere makrolider i en højere kategori end neutral, så ja, det ville jeg bestemt, siger formanden for WHO’s ekspertgruppe til DR.

Penicillin er vægtet i laveste kategori

Ifølge WHO er også penicilliner kritisk vigtige for mennesker, men alligevel vægter Fødevarestyrelsen kun stoffet med 1. Et forbrug på 100 gram tæller altså med 100 gram i medicinregnskabet.

Det forstår professor Peter Collignon heller ikke.

- Fra et australsk og internationalt perspektiv ville jeg rangere penicillin højere, og hvis danske mikrobiologer og humanlæger havde været involveret i vægtningerne, tror jeg, at det havde været vægtet højere. Jeg ved ikke, om det skulle være 3 eller 7, men de fleste mikrobiologer og humanlæger ville afgjort rangere penicillin højere end 1, siger Peter Collignon.

Danmark risikerer at miste førerposition

Ifølge den australske professor Peter Collignon bærer den danske vægtning af antibiotika til svin præg af, at landbrugets interesser er tilgodeset på bekostning af folkesundheden.

- Hvis man gør det her for at beskytte folkesundheden, så skal man have humane læger og mikrobiologer med til at lave vægtningen. Så kan det ikke hjælpe noget, at det kun er veterinærer og landbruget, der gør det, siger Peter Collignon.

Hverken humanlæger eller mikrobiologer sad i den arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, der i foråret 2016 diskuterede, hvordan de forskellige antibiotika skal vægtes.

I arbejdsgruppen sad udover Fødevarestyrelsen repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Veterinærmedicinsk Industriforening, Dyrlægeforeningen samt veterinærer fra KU og DTU.

- Det giver ikke mening at sige, at man gør det for folkesundheden, når man ikke involverer eksperter, der arbejder med infektioner i mennesker, siger Peter Collignon.

Han peger på, at Danmark er kendt for at gå foran i bekæmpelsen af resistens, og at ingen andre lande har indført en differentieret ordning, hvor man ved at vægte stofferne forskelligt forsøger at tilskynde landmænde til at bruge stoffer, der ikke er kritisk vigtige for mennesker.

- Jeg er imponeret over den nye danske lovgivning, men hvis Danmark skal bevare sin førerposition, så skal humanlæger og mikrobiologer involveres i at lave disse vægtninger. Den nuværende vægtning bærer præg af, at de ikke har været involveret, siger altså formanden for WHO’s ekspertgruppe i overvågning af antibiotikaresistens, professor Peter Collignon.

Minister: WHO anbefalinger ikke det eneste, der tæller

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) understreger, at Danmark er det første land i verden, der vægter problematiske antibiotika tungere i medicinregnskabet.

- Udgangspunktet for det differentierede gule kort er, at syge dyr skal behandles, og at der med ordningen skabes et klart incitament til, at denne behandling sker med mindst mulig risiko for menneskers sundhed, siger fødevareministeren.

Ministeren understreger, at WHO's anbefalinger ikke er det eneste, der tæller i vægtningen af antibiotika til svin.

- I den videnskabelige risikovurdering indgår en række parametre, herunder – men ikke isoleret til - WHO-klassificering i forhold til kritisk vigtighed i human behandling. Derudover vurderes blandt andet risiko for, at behandling af dyr med et givet antibiotikum skaber resistens, risiko for at denne resistens i givet fald kan overføres til mennesker, og i så fald om den overførte resistens skaber behandlingskrævende sygdom hos mennesker, siger fødevareminister Esben Lunde Larsen.

48 procent af al den antibiotika, der gives til svin (2015), består af de kritisk vigtige antibiotika penicilliner, makrolider og aminoglykosider.

Bakterier, der bliver resistente overfor disse antibiotika, kan sprede sig fra svin til mennesker.

Det mest kendte eksempel på antibiotikaresistente bakterier, der har spredt sig til normalbefolkningen fra svineproduktionen, er MRSA CC398 - den såkaldte svinebakterie - der i 2016 blev fundet hos over 1.200 nysmittede danskere og indtil nu har medvirket til syv dødsfald.

Alle MRSA CC398 bakterier er resistente overfor penicilliner, og 43 procent af MRSA CC398 bakterierne er resistente overfor makrolider (Danmap 2015).