I den grønlandske kulmineby Qullissat blev Klaus Frederiksen som barn tit mobbet med, at han ikke var en rigtig grønlænder.
Få år efter Klaus Frederiksen blev født i 1962, forlod hans danske far byen. Det efterlod ham uden rettigheder til farens efternavn eller arveret.
På det tidspunkt var der nemlig ingen faderskabsforpligtelse for mænd i Grønland, og Klaus Frederiksen nåede aldrig at kende sin far før sent i livet.
Han fik sin mors efternavn, men det påvirkede hans opvækst at være uden en far, som han hverken kendte eller vidste hvor var.
Og så var det nok til at blive set på som anderledes i byen, husker Klaus Frederiksen.
- Jeg blev mobbet af både børn og voksne, siger han.
Minderne fra dengang sidder stadig i hukommelsen på dagen, hvor Klaus Frederiksen er klar til at tage et opgør med den forskelsbehandling, som i mange år gjorde ham og mange andre grønlændere juridisk faderløse.
- Staten har, på trods af at man påstår, at vi er på lige fod med den danske befolkning og under samme grundlov, forskelsbehandlet os – som en kolonialist vil jeg tillade mig at sige.
Klaus Frederiksen vil have den danske stat til at erkende, at Danmark ikke levede op til sin forpligtelse over for menneskerettighederne, når det gælder retten til familieliv.
Derfor rejste han i juni sidste år sammen med 25 andre juridisk faderløse kravet om kompensation over for den danske stat med et krav om godtgørelse på 125.000 kroner.
Nok er nok
Kravet blev direkte rettet mod Socialministeriet i Danmark, men siden da her der været stille i det danske ministerium.
- Vi har ventet og ventet og har ellers villet undgå en retssag, men de har ikke givet en tilbagemelding til os. Derfor har vi besluttet sammen med vores advokat, at nok er nok, og derfor er der nu indledt en retssag, siger han og tilføjer:
- Jeg tror, alle og enhver i den her sag ønsker, at der sker en hurtig afklaring, og at staten indrømmer sin fejl og retter op på det og giver kompensation.
Helt frem til 1974 havde børn i Nord- og Østgrønland, der var født uden for ægteskab, nemlig ikke mulighed for retligt at have en far.
Barnet havde heller ikke arveret eller ret til efternavn. Børnene havde simpelthen ikke adgang til oplysningerne om deres biologiske far, som børn født uden for ægteskab i Danmark ellers havde det.
I 2014 blev loven ændret, så juridisk faderløse kan rejse faderskabssager og arve deres fædre.
Det gælder dog ikke, hvis dødsboet er gjort op. Men problemet er, at den lov ikke tager højde for de sager, der har været afgjort før 2014, forklarer Klaus Frederiksen.
Svær opvækst
Først i 2004 fandt Klaus Frederiksen frem til sin far og nåede at møde ham et par gange.
- Jeg plejer altid at sige, at indtil han gik bort, havde jeg en biologisk far i to-tre dage, siger han.
Klaus Frederiksen var ikke ene om at have det svært med en tilværelse som juridisk faderløs.
Det kom blandt andet også frem i en rapport, som Børne- og Socialministeriet i Danmark i 2017 selv satte i værk. Rapporten havde til hensigt at afdække den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs.
Her giver flere af de personer, der medvirker, udtryk for, at de blev udsat for mobning i deres barndom og oplevede en ”grundlæggende skamfølelse af mindreværd i deres barndom”, som der står i rapporten.
Det er også et billede, Klaus Frederiksen kan genkende. Han beretter om, at han blev set ned på og modtog tilråb om, at han ikke var rigtig grønlænder og skulle rejse hjem.
- Men hvor skal man rejse hjem til, når man fra nærmest fra begge sider føler sig uønsket, både fra den danske side og den grønlandske side, så det har ikke været nemt for mig. Jeg er bekendt med, at mange mennesker også har haft den følelse her på Grønland, siger han.
Intet svar fra dansk side
Nu håber han på, at Socialministeriet snart giver lyd fra sig, så sagen kan få en afslutning.
- Jeg håber bare, at staten kan være voksen nok til at sige, at det har været helt hul i hovedet at behandle os på den måde, på trods af at vi som den øvrige befolkning i Rigsfællesskabet er borgere under grundloven.
- Nogle af deltagerne er oppe i årene, og man ved ikke, hvornår helbredet siger fra. De fleste af os har efterkommere, og de spørger til deres familiemedlemmer i Danmark, som mange ikke kan svare på.
DR har forsøgt at få et interview med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om sagen, men hun har ikke mulighed for at stille op, lyder det fra ministeriet.