Danmark går imod: Vi skal ikke sætte grøn omstilling på pause på grund af krigen

Landmand kalder dansk modstand mod af dyrke marker 'egoistisk'.

En fransk landmand på hvedemark. Et flertal af EU-landene er indstillet på at dyrke marker, der ligger brak for at skaffe mere korn og modvirke effekten af krigen i Ukraine. (Arkivfoto). (Foto: pascal rossignol © Ritzau Scanpix)

Krigen i Ukraine må ikke få EU til at gå i panik og sætte den grønne omstilling på pause.

Sådan lød den danske holding, da EU's landbrugsministre i dag var samlet for at diskutere truslen for en fødevarekrise på grund af den russiske invasion af Ukraine.

- Vi er meget optaget af fra dansk side at sikre fødevarer til Europa og resten af verden, men man skal gøre det på den klogeste måde, sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) efter mødet.

Her kom Danmark i undertal, da et flertal af EU-landene besluttede, at såkaldte brakmarker - jord, der ikke dyrkes - skal dyrkes for at skaffe flere fødevarer, blandt andet hvede.

- Vi er skeptiske over for at begynde at pløje brakjord op og bruge pesticider. Udbyttet af den jord vil være ret begrænset, til gengæld vil de klimamæssige påvirkninger være ret store, siger Rasmus Prehn.

Aftalen om brakmarker giver dog de enkelte lande plads til selv at udforme, hvordan det skal gøres. Rasmus Prehn skal nu drøfte en dansk løsning med Folketingets partier.

Storeksportører af hvede

Baggrunden er, at Ukraine og Rusland til sammen står for at dyrke 30 procent af verdens hvede.

Derfor kan krigen medføre mindre hvede og stigende priser - både for forbrugerne og for eksempelvis svineproducenter, der skal bruge korn til foder.

Grafik: Prisen på hvede er steget, siden den russiske invasion begyndte 24. februar.

Men den danske minister mener, at det er en "gammeldags" og "panikagtig" løsning at dyrke brakmarker, når målsætningen i forvejen er, at mere landbrugsjord ikke skal dyrkes for at modvirke klima- og miljøproblemer.

- Vi har været kritiske. Vi syntes, at tiden var inde til at bruge krisesituationen til at sætte yderligere turbo på den grønne omstilling fremfor at trække i håndbremsen, siger han.

I stedet havde han gerne set, at EU benyttede krisen til at satse mere på produktion af planteprotein.

Landmand: Egoistisk

I Mejlby i Østjylland er landmand Niels Aage Arve dog ikke enig med ministeren.

Fra næste år skal han ifølge nye EU-regler lægge fire procent af sin jord brak. Jord, som han kunne have brugt til at dyrke korn til sin svineproduktion.

Han frygter, at krigen i Ukraine vil presse kornpriserne op. Han kan godt klare højere priser, men det kan de måske ikke i Egypten, Indonesien og Bangladesh, som er blandt de største aftagere af hvede fra Ukraine.

- Jeg synes, det er egoistisk, at vi ikke skal producere, det vi kan, når verden mangler fødevarer.

- Vi kommer ikke til at mangle mad i Danmark, det er jeg helt sikker på, men det er der mange andre steder, der gør.

- Og den natur, som vi måtte gå glip af i år, den må vi så genetablere, når verdens kornforsyning er på plads igen, siger han.

Danske brakmarker vil ikke batte meget

Men det batter ikke det store at begynde at dyrke korn på de danske brakmarker, vurderer Jesper Sølver Schou, der er lektor ved Institut for Fødevarer på København Universitet.

Det er kun omkring tre procent af det danske samlede landbrugsareal, der ligger brak, fortæller han.

- Det er ikke særligt meget i forhold til det samlede billede, siger han.

Desuden er de marker, som landmændene vælger at lægge brak, ofte marker, som det ikke kan betale sig at dyrke.

- Det er de jorde med det laveste produktionspotentiale, der er i spil. Min vurdering er, at det vil ikke betyde særligt meget. Det er ikke en løsning, siger Jesper Sølver Schou.

- Man skal også huske, at landmændene har planlagt deres produktion for i år, så de ting, man kan lave, vil overvejende have effekt til høsten i 2023, siger han.

Ekspert tror ikke på tomme hylder

Det er endnu for tidligt er sige, hvad krigen i Ukraine vil betyde for verdens fødevareforsyning, mener Jesper Sølver Schou.

- Det er ligesom at tabe en sten ned i en kop med vand. Det giver et stort plask i starten. Lige nu er vi der, hvor plasket lige er kommet, men for at se den samlede effekt er vi nødt til at se, når vandet lægger sig. Hvor meget er vandet så steget i koppen?

- Der vurderer jeg, at vandet ikke kommet til at stige forfærdeligt meget, siger han.

Han mener ikke, at vi vil komme til at opleve tomme hylder i supermarkederne.

- Det kan jeg altså ikke se for mig i den her sammenhæng, siger han og tilføjer:

- Der vil stadig være masser af hvede tilgængeligt. Der vil bare være lidt mindre af den.