Danmark har fået ny epidemilov: 'Der står for meget corona og for lidt fremtidige pandemier på den'

Danmark har fået en ny epidemilov, der blandt andet holder sundhedsministeren i kortere snor.

Danmark har i dag fået en ny epidemilov. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

I dag har et bredt flertal vedtaget den epidemilov, der erstatter den, man vedtog den 12. marts, da Danmark første gang mærkede de store samfundsmæssige konsekvenser af pandemien.

Den giver mere indflydelse til Folketinget, som den siddende sundhedsminister fremover skal henvende sig til for at få opbakning til eventuelle indgreb.

Ministeren kan dog ophæve, lempe eller foretage "uvæsentlige ændringer" af eksisterende regler.

Som den tidligere epidemilov indeholder den en række indgreb som undersøgelser, indlæggelser, isolation og behandling under tvang.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen, Jens Rohde, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique stemte imod det endelige forslag.

Kjeld Møller Pedersen er professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, og han har kigget nærmere på den nye lov.

Hvad er en epidemilov?

(Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Og vi starter med begyndelsen. For selvom ordet epidemilov måske først har fundet vej ind i danskernes sprog, efter vores liv blev sat på standby af pandemien, så har Danmark haft en epidemilov længe - faktisk rigtig længe.

- Vi skal helt tilbage til Christian 4. (1588 – 1648 ), der lavede en epidemilov i forbindelse med pesten. Så vi har altid haft muligheden for, at der kan gribes vidtgående ind overfor en epidemi, forklarer Kjeld Møller Pedersen.

En epidemi kendetegnes altså primært ved, at den giver store beføjelser til sygdomsbekæmpelse. Mens vi har talt meget om den såkaldte solnedgangsklausul - altså et tidspunkt hvor loven skal udløbe - så er det ikke noget, der kendetegner en epidemilov.

- Den er kun kommet ind i denne, fordi vi ændrede den lov, vi havde inden den 12.marts, i løbet af 18 timer. Så vurderede man, at den skulle have et udløb.

- Jeg tror da også, at mange undervurderede levetiden på corona. Der er derfor, at vi nu har skullet lave en ny lov.

Hvad er nyt i forhold til loven fra 12. marts?

(Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © Søren Winther Nørbæk)

Men ikke desto mindre har vi nu fået en ny lov. Og den adskiller sig særligt fra den gamle på beføjelserne til en ganske særlig minister.

- Det nye er i virkeligheden, at der fjernes en lang række beføjelser til sundhedsministeren. Vi har nemlig fået en epidemikommission, som skal rådgive. Den udpeges af regeringen og sundhedsaktører, fortæller Kjeld Møller Pedersen.

Derudover er der blevet ændret i lovteksten, så den stemmer bedre overens med virkeligheden, mener Kjeld Møller Pedersen.

- Den sundhedsfaglige vurdering er blevet nedvurderet, så det står klarere, at det er en politisk beslutning, når man træffer beslutninger. Sådan har det egentlig været hele tiden.

- Så er der nogle, der siger, at den skaber mere gennemsigtighed i forhold til beslutningsgrundlaget. Det har jeg dog svært ved at se.

Hvad får loven kritik for?

(Foto: Søren Winther Nørbæk (Grafik))

Har du været forbi Christiansborg i løbet af december, er du med stor sandsynlighed blevet mødt af lyden af et stykke køkkenudstyr, der blev slået mod et andet af en utilfreds demonstrant.

Epidemiloven er nemlig blevet mødt af stor kritik fra mange fløje. Kjeld Møller Pedersen ved godt, hvad han vil pege på.

- Der er for meget hastværk, og det optimale var, at vi ikke skulle lave en ny lov allerede nu. De tiltag, vi ser nu her, har pandemien for tæt på. Det fjerner overblik, og man har ikke fået helt klart tag om læringerne ved pandemien.

- Der står for meget corona og for lidt fremtidige pandemier på vores nye lov.

Derudover har kritikken af loven gået på en række andre ting.

- Folk har angrebet, at den sundhedsfaglige rådgivning stod svagere, og at der manglede gennemsigtighed. Jeg ser selv et problem i, hvor længe ens data skal opbevares. Man burde jo ikke opbevare den i mere end fjorten dage, for så er der ikke noget smittemoment længere i den sammenhæng.

Der er jo rigtig mange, der har angrebet muligheden for at tvangsvaccinere, hvorfor har man fjernet den mulighed fra den endelige lov?

- Det handler om, hvor stort et indgreb, man kan lave i den personlige frihed. Her har man vurderet, at det er for indgribende, siger Kjeld Møller Pedersen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter