Mystik om overskydende danske missiler, der kan opfylde Ukraines største ønske

Missiler af typen 'Stinger' kan nedkæmpe russiske kampfly og helikoptere, forklarer ekspert.

De danske Stinger-missiler blev sparet væk som en del af forsvarsforliget 2010-14 og senere placeret på et restlager. (Foto: © Forsvarsgalleriet)

Opdateret klokken 17.52 med oplysningen om, at Hans Peter Michaelsen er med i bestyrelsen for Venstre i Stevns Kommune.

Ukraine mangler antiluftskyts. Det vil sige våben, der kan skyde angribende russiske fly og helikoptere ned.

Ukraines ambassadør Mykhailo Vydoinyk har tidligere sagt til TV 2 News, at det netop er den slags grej, man ønsker sig i våbenhjælp.

Det er dog et ønske, som Danmark ikke er i stand til at opfylde. Simpelthen fordi Forsvaret ikke selv har den slags våben, sagde forsvarsminister Trine Bramsen (S) tidligere denne uge.

- Det skal jo være våben, som vores soldater ikke selv skal bruge. Eller som de efterspørger. Eller nogle våben, vi har. Mange af de ting, der står på den liste, er slet ikke noget, vi har i Danmark, lød det onsdag i 'Lippert' på TV 2 News.

Men noget tyder på, at Danmark faktisk har våben, der kan hjælpe Ukraine. Endda våben, vi ikke selv bruger længere.

Nemlig luftværnsmissiler af typen 'Stinger', som det danske forsvar tidligere har benyttet.

Det viser et folketingssvar fra efteråret 2020.

Solgte missiler i 2018

Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) vil af sikkerhedspolitiske hensyn officielt hverken be- eller afkræfte, om Stinger-missilerne fortsat er på lager og klar til brug.

- Vi ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvilke specifikke, udfasede våbensystemer, vi måtte have på depot - eller om deres eventuelle antal eller tilstand, skriver FMI.

Våbentypen blev sparet væk i forrige forsvarsforlig og placeret på et restlager hos FMI.

I 2018 blev et parti af dem solgt til Letland, hvor de aflagte danske våben fik en varm velkomst.

- Stinger er en signifikant styrkelse af kapaciteterne hos Letlands væbnede styrker, sagde forsvarsminister Raimonds Bergmanis til den statslige, lettiske tv-station LTM ved levereingen i efteråret 2018.

Salget betød dog ikke, at det danske restlager dengang blev tømt. Tværtimod.

- Vi har stadig et betragteligt antal tilbage, selv efter kontrakten med Letland, sagde FMI’s kommunikationschef Svend Oluf Vestergaard til LTM, da handlen blev offentliggjort året før.

Ville genbruge missiler

Så sent som i efteråret 2020 oplyste forsvarsminister Trine Bramsen (S) i et folketingssvar, at Forsvaret havde overvejet at genbruge Stinger-missilerne til et nyt system, der skal beskytte Hærens 1. Brigade mod angreb fra fly.

- De nævnte missiltyper, AMRAAM (Missil til F-16-kampfly, red.) og Stinger, anvendes af flere andre Nato-lande som en del af deres luftforsvarssystemer. Missilerne opdateres jævnligt, således at de kan løse de operative opgaver, lød det fra Trine Bramsen.

Planerne om at genbruge Stinger-missilerne måtte dog opgives. Blandt andet fordi skytsets resterende levetid ikke viste sig lang nok til at indgå i et system, der efter planen skal virke fra 2024 og årtier frem.

Ekspert: Kan gøre en forskel

De danske missiler vil kunne gøre en forskel i Ukraine, der står overfor Ruslands militære overmagt.

Det mener militæranalytiker Hans Peter Michaelsen, der selv er tidligere officer i det danske flyvevåben. Derudover er han med i bestyrelsen for Venstre i Stevns Kommune.

- Stingerne vil være ganske effektive mod helikoptere, hvor man kan ligge i skjul og pille dem ned, som det skete i Afghanistan, hvor det virkelig gjorde ondt på daværende Sovjetunionen, siger han.

- De er også effektive mod kamp- og bombefly. Men det forudsætter, at de kommer tæt nok på til at skytten kan se dem visuelt. Fordi missilets infrarøde øje skal kunne låse sig fast på varmen fra motoren, forklarer Hans Peter Michaelsen.

Et dansk Stinger-missil bliver affyret fra fregatten Absalon i november 2007. (© Forsvarets Materieltjeneste)

K: Bør straks undersøges

Konservatives forsvarsordfører mener, at Forsvarsministeriet straks bør undersøge, om Stinger-missilerne kan gøre nytte i Ukraine.

- Som udgangspunkt kan jeg ikke se, hvad der skulle afholde os fra at sende dem afsted. Men det må til enhver tid bero på en militærfaglig vurdering, og den har jeg ikke. Politisk kan jeg ikke se nogen hindring for at gøre det, siger Niels Flemming Hansen (K).

Bør vi ikke gemme den slags våben til eget brug?

- Vi bør i hvert fald vurdere, hvor mange der er tilbage, hvad vi selv skal bruge og hvad resten kan. Men så vidt jeg ved, så har vi ikke længere egne enheder, der bruger Stinger-missiler, siger Niels Flemming Hansen.

Ifølge lederen af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, så er direkte våbenhjælp et meget sensitivt og følsomt politisk emne.

Det kan forklare, hvorfor regeringen ikke tilbyder Ukraine retslageret af danske missiler.

- Hjælper et land med våben, så risikerer de våben at blive anvendt, og så har man bidraget meget konkret til den ene parts evne til at slås, siger Henrik Breitenbauch.

- På den måde bliver landet en del af en særlig gruppe, som derved risikerer en helt særlig opmærksomhed. Både negativt fra Rusland, men også positivt fra allierede.

DR Nyheder har blandt andet spurgt Forsvarsministeriet, om Danmark vil tilbyde et eventuelt restlager af luftværnsmissiler til Ukraine som våbenhjælp.

Videoen herunder forklarer på en overskuelig måde, hvorfor Rusland kan udfordre Nato militært.