Danmark lader vaccine blive på hylden: 'Jeg kan ikke sige, hvilken beslutning vi træffer i næste uge'

Mistanke om sjældne og alvorlige blodpropper må undersøges til bunds, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Danmarks coronavacciner fra firmaet AstraZeneca må foreløbigt blive stående i køleskabet.

Sådan lød budskabet tidligere i dag fra Sundhedsstyrelsen, der har det endelige ord i forhold til den danske udrulning af den efterhånden omdiskuterede vaccine.

AstraZeneca-vaccinen blev i sidste uge sat i forbindelse med meget sjældne og alvorlige tilfælde af blodpropper, blødninger og lave antal blodplader.

Derefter satte Danmark og flere andre EU-lande vaccinen på pause i 14 dage.

Og den pause bliver altså fastholdt, selvom Det Europæiske Lægemiddelagentur i går blåstemplede vaccinen til fortsat brug.

- Vi køber os tid til at grave os endnu grundigere ned i det her. Det er det, der er formålet med pausen, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm ved et pressemøde i dag.

Søren Brostrøm fortalte derudover, at der er flere forskellige, mulige udfald af pausen.

AstraZeneca-vaccinen kan blive genoptaget til alle målgrupper.

Den kan blive genoptaget til visse målgrupper eller med særlige forsigtighedsregler.

Pausen kan også blive forlænget. Og endelig kan vaccinen blive droppet helt.

- Jeg kan ikke sige, hvilken beslutning vi træffer i næste uge, sagde Søren Brostrøm.

- Det ene kan være lige så sandsynligt som det andet.

60-årig kvinde død i Danmark

Sundhedsstyrelsens beslutning om at sætte AstraZenecas coronavaccine på pause i to uger blev truffet, efter yngre, raske mennesker i flere EU-lande blev ramt af et usædvanligt sygdomsbillede med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store blodkar samt blødninger.

I Danmark døde en 60-årig kvinde, efter hun var blevet vaccineret.

På den baggrund satte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der godkender og overvåger lægemidler i EU, i al hast gang i en undersøgelse af, om AstraZeneca-vaccinen har forårsaget de sjældne sygdomstilfælde.

Konklusionerne på undersøgelsen kom i går, og de lyder blandt andet, at der ikke er en generelt forhøjet risiko for at blive ramt af en blodprop, hvis man har fået en AstraZeneca-vaccine.

Men undersøgelsen har ikke udelukket, at vaccinen i meget sjældne tilfælde kan give yngre, raske personer bivirkninger med blodpropper, lave blodpladetal og blødninger.

EMA anbefaler fortsat, at EU-landene bruger vaccinen fra AstraZeneca.

Du kan høre EMA-chef Emer Cooke fortælle hvorfor her:

Kan 'meget hurtigt indhente det'

Sundhedsstyrelsens direktør sagde i dag ved pressemødet, at han godt kan forstå, hvorfor EMA er nået frem til den konklusion.

- Selv hvis der er en mulig, øget risiko for disse sjældne blodproptilstande, skal man tage i betragtning, at hvis man ikke bliver vaccineret og får corona, så er det også en alvorlig sygdom, som i øvrigt også kan give alvorlige blodpropper, sagde Søren Brostrøm.

- Det ændrer ikke på, at vi ud fra et forsigtighedsprincip fortsætter vores pause, for vi er nødt til at forstå det her bedre, så vi med sikkerhed i stemmen kan sige, at vi vil anbefale denne vaccination til raske og yngre mennesker i Danmark.

Efter gårsdagens udmelding fra EMA har en række EU-lande taget vaccinen i brug igen.

Heller ikke det kan dog få Danmark til at ændre kurs, lød det i dag fra Søren Brostrøm.

- Vi føler ikke, vi er voldsomt pressede til at tage beslutningen nu eller til at ophæve vores pause. Vores vaccine står trygt og sikkert i køleskabet. Vi kan i Danmark meget hurtigt indhente det, hvis vi tager den i brug igen.

Sådan lyder EMA's konklusioner:

  • Fordelene ved AstraZeneca-vaccinen i forhold til at beskytte mod covid-19, som også kan forårsage blodpropper, opvejer bivirkninger fra vaccinen.

  • Der er ikke påvist problemer med specifikke partier af vaccinen eller med specifikke produktionssteder.

  • Vaccinen forbindes ikke med en generelt øget risiko for blodpropper.

  • Men det kan ikke udelukkes, at der er sammenhæng mellem vaccinen og sjældne tilfælde af et lavt antal blodplader, blodpropper og blødninger.

Ville selv tage vaccinen

Hvis vaccinen bliver droppet helt i Danmark efter pausen, og man allerede har fået ét stik AstraZeneca, vil man i stedet blive tilbudt en anden vaccine.

Bliver vaccinen derimod genoptaget, er det endnu ikke blevet besluttet, om man kan få en anden type vaccine, hvis man ikke ønsker den fra AstraZeneca.

- Det har vi ikke taget stilling til endnu. Når vi laver vores vurdering, er det klart, vi vil tage stilling til, hvilke tilbud der vil være både til dem, der allerede har fået en AstraZeneca-vaccine såvel som til andre, sagde Søren Brostrøm ved pressemødet.

Her blev han også spurgt, om han selv ville tage imod en AstraZeneca-vaccine.

- Ja, hvis den blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen, så ville jeg, lød svaret.

- Jeg ville tage min plads i køen, og så ville jeg skynde mig ned og blive vaccineret.

I videoen herunder kan du høre Søren Brostrøm fortælle, hvorfor han mener, at vaccinen overordnet er effektiv og sikker:

10 indberetninger om blodpropper i Danmark

På tværs af EU-landene og Storbritannien er der ifølge EMA 20 millioner personer, som har fået vaccinen fra AstraZeneca.

I Danmark har knap 150.000 personer fået mindst ét stik af en AstraZeneca-vaccine. Af dem er kun knap 600 færdigvaccineret.

Frem til 16. marts har Lægemiddelstyrelsen behandlet 449 indberetninger om formodede bivirkninger herhjemme, hvoraf hovedparten omhandler kendte og forbigående bivirkninger.

10 af indberetningerne omhandler dog blodpropper eller symptomer på blodpropper.

Ét af tilfældene – hvor den 60-årige kvinde døde – var ifølge Lægemiddelstyrelsen af den sjældne type med blodpropper, lavt antal blodplader og blødninger.

Sådan er sagen undersøgt

  • En sikkerhedskomité under Det Europæiske Lægemiddelagentur har gennemgået 25 indberetninger om blodpropper og blødninger, hvoraf ni omhandler dødsfald.

  • De fleste sygdomstilfælde omhandler personer på under 55 år, hvoraf hovedparten er kvinder.

  • Komitéen har analyseret laboratorieresultater, kliniske rapporter, obduktionsrapporter og informationer fra de kliniske forsøg af vaccinen.

    Mistanke kan blive afkræftet

    Ifølge enhedschef i Lægemiddelstyrelsen i Danmark Tanja Lund Erichsen er det ikke usædvanligt, at sjældne bivirkninger ikke bliver opdaget i de kliniske studier før godkendelsen, men først efter et lægemiddel er taget i brug.

    - Når man ruller et lægemiddel ud på verdensplan og bruger det bredt, er det dér, man vil se, hvis der er meget sjældne bivirkninger, som ikke vil blive fanget i studierne. For så store studier kan vi simpelthen ikke lave, så ville vi aldrig få et lægemiddel på markedet, sagde hun på pressemødet i dag.

    Både fra europæisk side og herhjemme vil det i den kommende tid blive undersøgt nærmere, om AstraZeneca-vaccinen har forårsaget de sjældne sygdomstilfælde, eller om den bliver frikendt for mistanken.

    Og det er meget muligt, at det bliver udfaldet, lød det i dag fra Søren Brostrøm.

    - Det er det, man oftest har set i andre sammenhænge, at man afkræfter en mistanke.