Danmark oppe på 600 coronarelaterede dødsfald

Det seneste døgn er der registreret to yderligere coronarelaterede dødsfald, oplyser Statens Serum Institut.

38 personer er indlagt på hospitalet med coronavirus. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at 600 personer i Danmark er døde, mens de har været smittet med coronavirus.

Der er registret to coronarelaterede dødsfald det seneste døgn.

Antallet af indlagte er faldet med en til 38 personer.

Seks ligger på intensiv, mens tre er så syge, at de har brug for en respirator. Det er en mindre siden gårsdagens opgørelse.

50 nye tilfælde

I alt er 14.149 blevet testet for coronavirus siden den seneste opgørelse.

Der er desuden blevet bekræftet 50 nye tilfælde af virusset herhjemme.

I alt har man taget 859.514 prøver for virusset. En person kan have fået foretaget flere tests, og defor viser antallet af prøver, hvor mange tests man har analyseret.

Opdateret: Tallene er blevet taget fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. De har lavet en tastefejl, så der i første omgang stod, at der var 40 nye bekræftede tilfælde. Det rigtige tal er 50 nye smittetilfælde.

Facebook
Twitter