Danmark sætter stopper for nye olieeventyr i Nordsøen

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at der ikke bliver givet nye tilladelser til at lede efter olie og gas i Nordsøen.

En række andre lande har allerede sagt nej til nye olietilladelser. Det gælder f.eks. Frankrig, som vil have stoppet alle aktiviteter i 2040. (Foto: Tom Ingvardsen/Mærsk Olie og Ga © Scanpix)

I sommeren 1972 åbnede Prins Henrik hanerne for den første danske olie og udtrykte håbet om, at Danmark nu kunne "gøre sig gældende blandt andre olienationer".

Nu er der sat et punktum for det danske olie- og gaseventyr.

Et bredt flertal i Folketinget har sent torsdag aften besluttet, at der ikke vil blive givet flere nye tilladelser til at lede efter ny olie og gas i Nordsøen, og at det fra 2050 skal være helt slut med de fossile aktiviteter.

- I dag tror jeg, at vi må sige, at vi har truffet en historisk beslutning for Danmark. Vi har med bred opbakning lavet en aftale for fremtiden i Nordsøen (...) Den flugter med vores beslutning om at være fossilfri i 2050, siger klimaminister Dan Jørgensen.

- Vi er EU’s største olieproducent, og derfor vil det give genlyd ude i verden, siger han.

Aftalen giver stadig mulighed for enkelte nye boringer, hvis de ligger i forbindelse med et allerede aktivt bore-område.

Her gælder det dog også, at aktiviteterne skal stoppe i 2050.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Mindre tab

Danmark har siden 1972 tjent over 541 milliarder kroner på Nordsøolien.

Selvom olien altså har skæppet godt i den danske statskasse gennem tiden, forventes aflysningen af nye licenser kun at give et mindre økonomisk tab.

Skatteministeriet har tidligere vurderet, at nye boretilladelser isoleret set ville give en gevinst på under to milliarder kroner.

Beløbet kan endda vise sig at være endnu mindre, mener Klimarådet - de uafhængige eksperter, der rådgiver regeringen om grøn omstilling.

Rådet har i en analyse regnet ud, at gevinsten kan være under en milliard, hvis det tages med i beregningerne, at oliepriserne vil falde i takt med, at verdens lande går væk fra fossile brændsler, som de skal for at kunne leve op til Parisaftalen.

Nye eventyr

Ud over en stopdato har partierne bag aftalen besluttet, at der skal sættes gang i initiativer, der skal understøtte beskæftigelsen i Esbjerg, hvor de fleste arbejdspladser i olieindustrien er. Derudover skal der sættes gang i et arbejde med at undersøge, om de tomme olie- og gasfelter i fremtiden kan udnyttes som CO2-lager.

CO2-lagring er et af de områder, som regeringen satser stort på i deres klimapolitik, og det nationale forskningscenter Geus har tidligere fastslået, at det er muligt at bruge nogle af de tømte lommer i Nordsøen.

- Det har været en svær beslutning at tage, fordi olien har betydet så meget, siger klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers.

- Der har været mange arbejdspladser i oliebranchen. De kommer til at være i andre brancher. De kommer til at være i vind, og i at vi skal fange CO2 og putte det ned i nogle af de oliefelter og dermed bruge den samme infrastruktur og kompetencer, som oliebranchen har, siger han.

Kun et selskab var tilbage

Regeringen meldte for et lille år siden ud, at de ville udskyde beslutningen om Nordsøolien for at have bedre tid til at overveje de økonomiske og klimamæssige gevinster og tab ved at fortsætte udvindingen eller stoppe.

Siden har flere af de olieselskaber, der havde søgt om nye tilladelser, valgt at trække sig, og det var indtil i dag kun det britiske selskab Ardent Oil som holdt fast i deres ansøgning.

Flere andre lande i verden har allerede sat en stopper for nye olieeventyr. Det gælder blandt andre Frankrig, Belize, Costa Rica og New Zealand.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter