Danmark scorer førsteplads i FN-undersøgelse: Kan noget unikt

For anden gang i træk har Danmark fået en FN-førsteplads i digitalisering.

Det er tjenester som NemID og e-Boks, der har scoret Danmark en førsteplads i ny FN-rapport. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Selvom du kan være nok så træt af at rode rundt på Borger.dk for at finde ud af, hvor mange indefrosne feriepenge du har stående, så kunne det være meget værre, skal man tro en ny FN-rapport.

Danmark iklæder sig nemlig førertrøjen, når det handler om offentlig digitalisering.

Det viser FN-rapporten E-Government Survey 2020, der udkommer hvert andet år, og som nu både i 2018 og 2020 har givet Danmark førstepladsen i offentlig digitalisering.

Målingen omfatter 193 lande og rangerer dem efter, hvor langt fremme de er med offentlig digitalisering. I 2018 rykkede Danmark fra niendepladsen til førstepladsen.

Det glæder naturligvis Rikke Hougaard Zeberg, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Hun forklarer, at digitaliseringssuccesen primært skyldes, at de danske myndigheder er gode til at samarbejde på tværs om digitale løsninger.

Rikke Hougaard Zeberg har været direktør for Digitaliseringsstyrelsen siden 2017. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

- Det unikke i Danmark er, at vi kan lave løsninger i fællesskab mellem regioner, kommuner og staten. Mange andre lande kæmper med en meget siloopdelt offentlig sektor. Men i Danmark kan vi arbejde på tværs - og ofte også med den private sektor, siger hun.

FN-rapporten roser Danmark for at have valgt en helhedsorienteret tilgang til offentlig digitalisering, hvor borgeren er i centrum, og hvor der samtidig er stort fokus på at få alle med.

De danske systemer bliver anmeldt som brugervenlige, simple og med god sammenhæng mellem platforme.

'Vi hører altid om ting, der ikke går godt'

I toppen af listen har Danmark følgeskab af lande som Sydkorea, Estland, Finland og Australien. Og flere af disse lande har Danmark et naturligt samarbejde med, hvor man deler erfaringer, lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.

Men selvom det alt sammen kan lyde rigtig positivt, hører man ofte om digitaliseringens problemer. Af eksempler kan nævnes den digitale tinglysning, Skats digitale inddrivningssystem, EFI, og det kuldsejlede politisystem Polsag.

Samtidig har Danmark omkring otte procent af borgerne, der er digitalt udfordrede.

- Digitaliseringen giver en masse fordele - bedre og hurtigere service for eksempel. Men der er også udfordringer. Der er nogle, der har svært ved at bruge digitale services, så de løsninger, vi laver, skal være intuitive og lette at bruge.

- Da vi gjorde de digitale systemer obligatoriske, havde vi for eksempel et godt samarbejde med Ældresagen, siger Rikke Hougaard Zeberg og nævner, at 234 af NemID-brugerne er over 100 år gamle.

Men med førnævnte sager in mente, er vi så måske gode til at finde nye måder at digitalisere på, men dårlige til at implementere dem?

- Vi hører altid om ting, der ikke går godt, men sjældent om dem, der går godt. Digital tinglysning havde startvanskeligheder, men er et utroligt velfungerende system i dag. Borger.dk, digital post, NemID, Sundhed.dk – vi har mange, hvor det går godt, men dem hører man jo ikke så meget om, siger Digitaliseringsstyrelsens direktør.

Hun forklarer, at man har etableret et it-råd i staten med eksperter fra det private erhvervsliv, og at det siden da generelt er gået bedre med it-projekter i staten. Og den brede, tværgående tilgang er nøglen til fortsat succes:

- Bliver vi ved med at lave fælles strategier, bliver vi nok ved med at ligge i toppen.

Facebook
Twitter