Danmark sender seks F-16 fly til Libyen

Danmark vil sende seks F-16 fly samt et militært transportfly til at håndhæve flyveforbuddet mod Libyen, oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech

Danmark vil sende seks F-16 fly samt et militært transportfly til at håndhæve flyveforbuddet mod Libyen, oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech

Danmark vil sende seks F-16 fly samt et militært transportfly til at håndhæve flyveforbuddet mod Libyen, oplyser forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

Ifølge forsvarsministerne, så afgår de seks kampfly fra flyvestation Skrydstrup til NATO-tjeneste klokken seks i morgen tidligt.

Fire skal kunne indsættes for at håndhæve FN-resolutionen, mens to er i reserve, fortæller Gitte Lillelund Bech.

Styrken bemandes med 90-100 mand, men det er ikke afgjort, hvilke sydeuropæiske luftbaser de skal operere fra, siger Gitte Lillelund Bech.

Hurtig beslutning i Folketinget

Og Folketinget er klar til at lynbehandle et forslag om dansk militær indsats mod Gaddafis styrker i Libyen, siger Folketingets formand Thor Pedersen til DR Nyheder.

Han er klar til en hasteprocedure, så Folketinget allerede idag kan nå at genemføre de to behandling, der kræves for at vedtage et beslutningsforslag.

Thor Pedersen siger til DR Nyheder, at han er parat til hurtig handling, så snart der kommer en henvendelse fra statsministeren, efter at Lars Løkke Rasmussen fredag har haft møde med partiernes ledere.

FN tog beslutningen

FN's sikkerhedsråd vedtog torsdag aften en resolution, der tillader "alle nødvendige tiltag" for at beskytte civilbefolkningen, herunder også en flyveforbudszone. Resolutionen "ekskluderer en besættelsesstyrke".

10 af Rådets medlemmer stemte for, mens fem undlod at stemme, heriblandt Rusland og Kina, der begge har vetoret. En vetoret der kunne have bremset forbuddet.

Resolutionen indeholder også beslutning om at indefryse værdier i Libyens nationale olieselskab og i landets centralbank på grund af disses forbindelser til Libyens leder, Muammar Gaddafi

NATO-baser mod Libyen
FacebookTwitter