Danmark sender våben til Ukraine: 'Vi ser en enestående heroisk indsats fra ukrainerne, og vi ønsker at hjælpe'

Det er 'op til den enkelte', om man vil tage til Ukraine og kæmpe, siger statsminister Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S) meddeler søndag aften, at Danmark for første gang i nyere tid sender våben afsted til en konflikt. (Foto: © Nikolai Linares, Ritzau Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger det selv: Det er ikke sket i nyere tid.

Men nu sender Danmark våben til en konflikt - til Ukraine, hvor russiske tropper invaderer landet fra flere sider.

Hvor der kører kampvogne og ligger ødelagte missiler blandt murbrokker og glasskår på gaden. Hvor nogle flygter, og hvor andre laver molotov-cocktails ud af ølflasker.

- Vi ser lige nu en fuldstændig enestående heroisk indsats fra den ukrainske befolkning i at slå overmagten tilbage, og det ønsker vi at hjælpe Ukraine med, og derfor gør vi det her med åbne øjne og rank ryg, siger Mette Frederiksen på et kort pressemøde med forsvarsminister Morten Bødskov (S) ved hendes side.

'Det her' er 2.700 skulderbårne panserværnsraketter, som bliver sendt til Ukraine.

- Der er tale om våben, der kan bruges på kortere afstande mod blandt andet pansrede køretøjer, siger Morten Bødskov.

Danmark sender panserværnsvåben til Ukraine, og det er et nybrud. Men i konflikten mellem Ukraine og Rusland må man vælge side, sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde sammen med forsvarsminister Morten Bødskov. (Foto: © Nikolai Linares, Ritzau Scanpix)

Det er kun et par uger siden, at han sagde, at han ville undersøge, om Danmark kunne hjælpe Ukraine med våben - specifikt de meget omtalte Stinger-missiler, der viste sig at være så gamle, at de efterfølgende endegyldigt blev kasseret af Forsvaret.

Men de kommer også i spil nu. I hvert fald dele af dem.

- Danmark er klar til at levere dele af de cirka 300 Stinger-missiler, som Forsvaret selv har lagt til bortskaffelse, så USA selv kan gøre deres egne Stinger-missiler operative, siger Morten Bødskov.

Om Stinger-missilerne skal tilbage til Europa, nærmere bestemt Ukraine, bekræftede han ikke. Til gengæld understreger han, at et bredt flertal i Folketinget står bag beslutningen.

- Alle kan komme og kæmpe

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ad flere omgange bedt om hjælp og våben, mens konflikten med Rusland blussede op, og det britiske medie Sky News kunne i går berette, at 27 lande har lovet at sende ham og hans land våben.

Men den ukrainske præsident har også kaldt 'alle borgere rundt om i verden, venner af Ukraine, fred og demokrati' til kamp.

- Alle, der har lyst til at slutte sig til forsvaret af Ukraine, Europa og verden kan komme og kæmpe side om side med ukrainerne imod de russiske krigsforbrydere, sagde han.

Og der er ikke noget til hinder for, at danskere kan tage til Ukraine, siger statsminister Mette Frederiksen.

- Det er et valg hver enkelt kan træffe. Det gælder både for herboende ukrainere og andre, der mener, at de har noget at bidrage med direkte i konflikten.

  • Soldater og civile søger ly og har lagt sig på jorden, mens sirenerne lyder over Kiev. Foto: Gleb Garanich (Scanpix) (Foto: © GLEB GARANICH)
  • En lokal indbygger i Ukraines hovedstad Kiev har iført sig hjælp og riffel og bærer kæledyr i sikkerhed. Foto: Mikhail Palinchak (Scanpix) (Foto: © MIKHAIL PALINCHAK, Mikhail Palinchak)
  • Ukrainske soldater kæmper mod russiske styrker i hovedstaden Kiev. Foto: Sergei Supinsky (Scanpix) (Foto: © Sergei Supinsky, AFP or licensors)
  • En bygning med butikker og boliger blev ramt af et russisk missilangreb på Kiev. Foto: Gleb Garanich (Scanpix) (Foto: © GLEB GARANICH)
1 / 4

Regeringen annoncerede allerede i går, at Danmark vil sende både beskyttelsesveste, førstehjælpstasker og et mobilt hospital til Ukraine samt 50 millioner kroner i humanitær bistand.

Siden da - endda kort før pressemødet - har EU opsigtsvækkende meldt ud, at unionen er klar til at finansiere ukrainske våbenindkøb, og både dét og den ekstra danske hjælp skal ifølge Mette Frederiksen 'øge chancen og muligheden for, at ukrainske soldater kan slå tilbage'.

- Med den situation, som Ukraine står i, bliver man nødt til at vælge side, og det gør vi - selvfølgelig.

- Vi skal hjælpe Ukraine med alt, hvad vi kan, og det haster, siger Mette Frederiksen.

Gassen er på bordet

Det våben, Danmark, EU og Vesten i det hele taget, knytter flest forhåbninger til, er de sanktioner, der blandt andet begrænser russiske bankforretninger og rammer den russiske elite omkring præsident Vladimir Putin.

Dem er der blevet skruet op for i løbet af de seneste dage, og står det til Mette Frederiksen er det kun begyndelsen.

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kommer til at se endnu flere sanktioner fra Vestens side, så længe Rusland fortsætter den aggressive fremfærd, vi ser i Ukraine, siger hun.

Det ømtålelige spørgsmål er, hvorvidt Europa - og også Danmark - er villig til at sætte en prop i for en af de helt store russiske indtægtskilder: gassen.

Den er bestemt også på bordet i forhandlingerne om flere sanktioner, forsikrer statsministeren.

Ifølge Eurostat er over en tredjedel af EU-landenes forbrug af naturgas og omkring en fjerdedel af olieforbruget blevet importeret fra Rusland i de seneste år.

Det gælder også Danmark, hvor det store og i hovedparten statsejede energiselskab Ørsted, tidligere kendt som Dong Energy, har sendt russisk gas ud til de danske forbrugere i årevis.

Overfor Berlingske afviser Ørsteds administrerende direkte at lave om på det - krig eller ej.

Men da dét bliver fremhævet på aftenens pressemøde, svarer Mette Frederiksen med et usædvandligt skarpt blik.

- Der er krig på europæisk jord, og det har ændret alle spilleregler, siger hun.