Danmark vil sende fire kampfly og en fregat til de baltiske lande efter russisk trussel

Bidraget skal sendes afsted for at hjælpe Nato med sikre, at en væbnet konflikt ikke bryder ud mellem Rusland og Ukraine.

Fire F16-kampfly og en fregat kan sendes afsted til de baltiske lande.

Sådan vil regeringen udvide det danske bidrag til Nato i konflikten mellem Ukraine og Rusland. I alt er der tale om fire fly og 70 personer og en fregat med 160 personer.

Det fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

- Det er et meget stærkt bidrag, siger Trine Bramsen.

- Det er vigtigt at stå op for de værdier, vi tror på, og sende et meget klart signal til Rusland, siger hun.

Efterspurgt bidrag fra NATO

Det er et konkret efterspurgt bidrag fra Natos side, som det danske militær nu tilbyder at hjælpe med, og opgaverne er nogle, Danmark både har god erfaring med og er hjemmevant i, lyder det fra forsvarsministeren.

- Det, vi med kampflyene skal gøre, er at patruljere og sikre suverænitetshævdelse. Med vores fregat er det et situationsbillede, og det er patruljering, siger hun.

Flyene og fregatten vil udelukkende skulle være til stede i de baltiske lande og ikke i Ukraine, siger Trine Bramsen.

- Men vi har træningsindsatser med Storbritannien og Canada, og vi kigger på, om vi kan sende yderligere mandskab til den opgave, tilføjer hun.

Ukrainske forsvarsstyrker ved grænsen den 9. januar (Photo by Anatolii STEPANOV / AFP) (Foto: AnatoliI Stepanov © Ritzau Scanpix)

Situationen nær Ukraine er 'alvorlig'

Bidraget kommer, efter at Rusland har opmarcheret store styrker, der vurderes på op mod 100.000 mand, langs grænsen til Ukraine.

Frygten hos Ukraine, USA og EU er, at Rusland har planer om at udføre en invasion, der minder om den, som førte til annekteringen af Krim for snart otte år siden.

Derudover har Rusland også krævet en ny sikkerhedspagt, som skal sørge for, at NATO's styrker ikke længere kan operere i de baltiske lande samt en garanti for, at ingen nye lande i nærheden af Rusland må blive optaget i Nato. Det kan fx være Finland og Sverige.

Udenrigsminister Jeppe Kofod kalder situationen 'alvorlig'.

- Vi har en meget alvorlig situation i Ukraine med Ruslands opbygning af tropper, siger han.

- Jeg vil gerne sige, at vores tilgang til Rusland og Ukraine er i to spor. Det ene en stærk forsvars- og afskrækkelsesprofil, hvor vi rykker sammen i Nato, når der er trusler.

- Og så er der dialogsporet, hvor vi er klar til en dialog. Men det kræver, at Rusland stopper sine provokationer og trusler, siger han.

Venstre: Flere midler til forsvaret

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen bakker op om at udvide Danmarks bidrag til NATO.

Bidraget bliver bakket op af et flertal i Folketinget, lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen.

Og spørger man Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, så er situationen langs Ukraines grænse helt uacceptabel.

- Det må være sådan i verden anno 2022, at frie lande selv vælger, hvilke foreninger de har lyst til at være i alliance med. Derfor bakker vi selvfølgelig op om regeringens ønske om at stille kapaciteter til rådighed til Nato.

- Men det er vigtigt, at det også hænger sammen med et signal, en vilje og en evne til at passe på os selv. Det er vigtigt for Venstre også, at vi sætter flere midler af til Forsvaret og afskaffe vores forsvarsforbehold i EU, siger han.

Flere lande, herunder USA, har kritiseret Rusland og meldt ud, at der vil vente dem 'massive sanktioner', skulle de invadere Ukraine.

I dag mødes USA og Rusland for at diskutere situationen og for at afværge en potentiel invasion af Ukraine.

FacebookTwitter