Danmarks største biomanipulation er i gang: 45 tons fisk skal slås ihjel for at genoprette sø

80 procent af fredfiskene i Hostrup Sø i Sønderjylland må lade livet for klarere vand og flere rovfisk.

Biolog Bjørg Graves Hvidt og miljøkonsulent Mathias Wessman trækker vod i Hostrup Sø. Genopretningen tager mindst to år.

Der finder en fiskemassakre sted lidt syd for den sønderjyske by Aabenraa i disse dage.

Det er fiskearterne skalle og brasen, der er ofrene. Men der er ikke tale om makaber blodrus, men derimod et forsøg på at genoprette Hostrup sø, hvor det hele udspiller sig lige nu.

Søen er blevet overtaget af de to fiskearter, og derfor må 45 tons skaller og brasener - hvad der svarer til 80 procent af bestandene - lade livet til fordel for det, der bliver kaldt 'Danmarks største biomanipulation'.

Planen var, at de døde fisk skulle blive til biogas. Men i fraværet af egnede anlæg i området bliver de i stedet kørt til forbrænding i Sønderborg. (© DR Nyheder)

Og det skærer lidt i hjertet på biolog Bjørg Graves Hvidt, når hun er med til at hale fiskene op til den visse død.

- Hvis man begynder at tænke på det store hele, hvorfor det lige er, at man gør det, at det jo ikke bare er for at dræbe fiskene, men det er jo for at forbedre økosystemet, så har man det bedre med det. Men man tænker da lige over det, siger hun.

De mange skaller og brasen skal fiskes op, fordi de spiller en hovedrolle i et usundt vandmiljø med for mange alger.

De såkaldte fredfisk mudrer bunden op i deres jagt på snegle og bunddyr, og når de er små, æder de den dyreplankton, for eksempel dafnier, som skulle æde algerne og dermed gøre vandet klarere.

- Det er en ond cirkel, som søen er kommet i, og som man nu forsøger at bryde, siger Søren Byskov Nielsen, der er agronom i Aabenraa Kommune.

Gedden ryger ud igen - dem vil man gerne have mange af i Hostrup Sø. (Foto: (C) DR Nyheder)

Lys, planter og rovfisk

Sørestaureringen begyndte i april og skal fortsætte gennem to år.

Når vandet begynder at klare op igen, betyder det, at rovfisk som gedde, aborre og sandart igen får bedre vilkår for at jage fredfiskene.

- De vil bedre kunne orientere sig, og forventningen er, at når der går nogle år uden så mange fredfisk, så vil rovfiskene blive større og stige i antal.

Lysforholdene i Hostrup Sø betyder samtidig, at der ikke er vokser undervandsplanter bortset fra langs bredderne.

Agronom Søren Byskov Nielsen fra Aabenraa Kommune med en strandbo fra Hostrup Sø. (Foto: (C) DR Nyheder)

- Når man går et par meter ud i søen, så er der ikke nok lys til, at planterne trives. Lige nu kan man se 75 cm ned i vandet, så hvis man sænker en hvid plade ned, så forsvinder den for øjet.

- Men når vandet bliver klarere vil grundskudsplanterne brede sig til en større zone, som er det, der kendetegner næringsfattige søer, siger Søren Byskov Nielsen.

'Det skal gøres færdigt'

Hostrup Sø har ikke altid været uklar og grumset. Tidligere var den renvandet som få søer i Danmark.

Det fortæller fisker og miljøkonsulent Mathias Wessmann, der er med til at hive de mange fisk op.

- Det har en gang været en klar sø, en lobeliesø, som man kalder det, hvor der vokser en masse gode lidt sjældnere arter. Men den er så blevet uklar på et tidspunkt. Enten på grund af for meget næring eller for mange fisk.

I klippet kan du se Mathias Wessman og Bjørg Graves Hvidt med onsdagens fangst.

Sørestaureringen er støttet med seks millioner kroner af Miljøstyrelsen.

Indsatsen skal evalueres efter to år, og hvis der stadig er behov for at hale flere fredfisk op at Hostrup Sø, så skal der søges om supplerende midler.

Det er vigtigt, at projektet bliver ført til ende, fortæller agronom Søren Byskov Nielsen.

- Man må ikke stoppe og tænke, at det går nok. Det skal gøres færdigt, så balancen kan blive reetableret, og rovfiskene kan vokse sig større og flere. De skal jo gøre arbejdet for os fremadrettet.

Fisk ryger i forbrændingsanlæg

Hvad skal der så ske med de mange tons fisk, der hentes op fra Hostrup Sø i det næste lange stykke tid?

På sin hjemmeside skriver Aabenraa Kommune, at de fjernede fisk vil blive anvendt til produktion af biogas.

Der kan ikke nytte noget at stoppe op og give fredfiskene plads og tid til at brede sig igen, fortæller Søren Byskov Nielsen. (Foto: DR Nyheder)

Men det kommer desværre ikke til at ske, fortæller Søren Byskov Nielsen. Fiskene bliver i stedet kørt til forbrænding i Sønderborg.

- Det bliver varmeforbrugerne i Sønderborg Kommune, der får glæde af det.

- Vi havde en forhåbning om, at fiskene kunne komme i biogasanlæg, men det kræver hygiejnisering og varmebehandling. Og det har vi ikke anlæg til lokalt. Ellers skulle vi køre rigtig langt, siger han.

Søren Byskov Nielsen fortæller, at en forening til fordel for storke i Danmark har henvendt sig for at få nogle af fiskene som foder til storkeunger.

- Det er positivt, hvis vi kan medvirke til det, siger han.

Facebook
Twitter