Danmarks store byer snupper stadig størstedelen af de studerende

Og tallet er steget. Og det ærgrer uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Danske studerende søger hovedsageligt mod de største byer. Her ses rektor på Københavns Universitet Henrik C. Wegener holde tale for de studerende i hovedstaden på Vor Frue Plads i København. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Kun fem procent af de danske universitetsstuderende bliver undervist i mindre byer. Det viser en analyse fra organisationen Balance Danmark, som består af kommuner og virksomheder.

Det er på trods af, at flere politikere de seneste år har prøvet at sprede koncentrationen mere ud.

Kigger man på alle videregående uddannelser, blev 81 procent af de studerende optaget på en videregående uddannelse i enten hovedstadsområdet, Århus, Odense eller Aalborg i 2018 og 2019. Hvis man sammenligner det med 2016 og 2017, er tallet steget med en procent de sidste tre år.

Bedre går det for professionshøjskolerne, hvor fordelingen er mere lige. Her er cirka hver tredje studerende optaget på en skole i de mindre byer. I undersøgelsen er 'hovedstadsområdet' defineret som de 34 kommuner i Region Hovedstaden minus Bornholm - inklusiv Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner.

'Dimittenderne flytter ikke væk igen'

Ifølge en rundspørge blandt folketingskandidater, som Balance Danmark foretog i forbindelse med valgkampen i 2015, svarede 82 procent, at de i den kommende valgperiode ville arbejde for, at der kom flere videregående uddannelser uden for de etablerede universitetsbyer.

Men det afspejler resultaterne ikke. Et af problemerne er blandt andet, at de studerende har en tendens til at blive i de byer, de har læst i - selv efter de har færdiggjort deres uddannelser.

Ifølge en lignende rundspørge blandt folketingskandidater i forbindelse med valgkampen i 2019, svarede hele 95 procent, at de ville arbejde for flere decentrale uddannelser.

Derfor håber Balance Danmark på, at der nu kommer til at ske noget på området.

- Det har vist sig i mange analyser, at dimittender er svære at flytte. Derfor er der nu brug for mere konkrete tiltag, så vi sikrer flere uddannelser rundt omkring i landet - især dér hvor der er behov for kvalificeret arbejdskraft, siger Jesper Frost Rasmussen, som er næstformand i Balance Danmark.

'Uddannelser skal derud, hvor det giver mening'

Jesper Frost Rasmussen efterspørger en strammere styring fra Folketingets side og kommer med to konkrete forslag.

- Det skal være økonomisk attraktivt for universiteterne at placere uddannelserne ude i deres filialer. Det er der ikke noget incitament til i dag. Og så burde man placere fagspecifikke uddannelser i de områder, hvor det giver mening - hvor der er et særligt erhvervsmæssigt behov, siger han.

I forlængelse af det nævner han for eksempel sin egen by Esbjerg, hvor han er borgmester. Her mener han, at uddannelserne inden for energisektoren burde ligge, da han mener, at Esbjerg er Danmarks energimetropol.

- Man er nødt til at begrænse antallet af uddannelser i de større byer og tvinge dem ud andre steder. Så må de studerende flytte sig efter dér, hvor uddannelserne er, og efter hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft er, siger næstformanden i Balance Danmark.

'Vi har brug for et land i balance'

At de danske studerende hovedsageligt flokkes om de større byer, ærgrer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Vi har brug for, at man kan uddanne sig i hele landet, og vi har brug for et land i balance. Jeg ser gerne, at udviklingen går i en helt anden retning, siger ministeren med henvisning til den nye analyse.

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen insisterer på, at flere studerende skal uddanne sig i de mindre byer. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Hun peger på uddannelsesinstitutionernes vaklende økonomi, som hovedsynderen bag tendensen, men anerkender også, at der skal en politisk vilje til for at trumfe igennem.

- Mange studerende ønsker at læse i de største byer, men vores samfund har brug for, at der også er uddannelsestilbud og uddannet arbejdskraft uden for de største byer. Det er mit ansvar som minister at sikre det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Det vil hun gøre ved at sprede især professionsskoler og erhvervsakademier ud over hele landet - og placere dem efter kommunernes og regionernes behov for bestemt arbejdskraft.

- Vi kan fra politisk side styre balancen mellem, hvor uddannelsespladserne ligger henne. Jeg vil særligt i forbindelse med vores velfærdsuddannelser - især der hvor vi ved, at vi kommer til at mangle blandt andet sygeplejersker og pædagoger - se på at placere oprettelsen af nye pladser på disse uddannelser uden for de store byer, siger hun.

Derudover vil hun kigge på uddannelsesstedernes økonomi, som er presset efter den tidligere regering i 2016 indførte omprioriteringsbidraget. Det blev bestemt, at alle videregående uddannelser i Danmark i en periode på seks år skulle spare fire milliarder kroner. Det svarer til en besparelse på to procent hvert år.

Den nye regering har tidligere lagt op til at fjerne det kritiserede omprioriteringsbidrag helt.