Dansk atomaffald kan parkeres over jorden

Skal planen om at begrave det danske atomaffald begraves og i stedet parkeres i et mellemlager? Det diskuterer politikerne i dag.

Mellem-lagerløsningen kan blive retningen, Christiansborg-politikere i dag beslutter at bevæge sig videre af, når der er orienteringsmøde med sundhedsministeren. (Foto: Torsten Raagaard DR Bornholm)

Danske politikere står med en brandvarm kartoffel på 233 kilogram, som de alle ønsker begravet.

Men hvor og hvordan det danske atomaffald skal deponeres har vist sig sværere end forudset, da beslutningen om at afvikle Risø Forskningscenter og oprette et slutdepot blev truffet af Folketinget i 2003.

I en ny rapport anviser Sundhedsstyrelsen et nyt spor til at finde en løsning for atomaffaldet: et såkaldt mellemlager. Den mulighed skal sundhedsordførere i dag, onsdag, diskutere med sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

- Vi skal på sigt have et sted, hvor vi kan deponere tingene. Det er vi internationalt forpligtet til. Men vi tror på, at teknologien vil udvikle sig til nye metoder til at håndtere det, så i øjeblikket betragter vi et mellemlager som den bedste løsning, fortæller Flemming Møller Mortensen, Sunhedsordfører for Socialdemokraterne til DR Nyheder.

Venstre: glem ikke eksportspor

Han ytrer et håb om, at der på et tidspunkt kan laves et fælles EU-lager, hvor det radioaktive materiale kan deponeres.

Også Venstre er med på idéen om et midlertidigt depot.

- Venstre har hele tiden presset på for eksportsporet; at vi skulle se på, hvor meget atomaffald, vi kunne komme af med via eksport. Men nu har vi omkring en mellemlagerløsning fået en rapport, der fortæller, at det er muligt og forsvarligt, så det vil vi selvfølgelig gerne kigge på, siger Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre.

Hård kritik af slutdepoter

Netop muligheden for eksportere det danske atomaffald afslår Niels Henrik Hooge, medlem af Miljøgruppen NOAHs Urangruppe.

- Sundhedsstyrelsen har anvist tre spor. Eksportsporet er helt utopisk, fordi det simpelthen ikke er muligt med så store mængder atomaffald. Og planerne om et slutdepot er simpelthen så fejlbehæftede, at et mellemlager efter vores mening er en udmærket idé, siger Nies Henrik Hooge til DR Nyheder.

De seks områder, som Sundhedsstyrelsen har udpeget til at have en passende undergrund til et atomlager, har bidt fra sig, og senest blev planerne for et slutdepot også mødt af hård modstand fra nabolandene, da hverken tyske, polske eller svenske myndigheder i et høringssvar mente, forarbejdet havde været tilstrækkeligt, og ønskede atomaffaldet længst væk fra egne landegrænser.

Kritik af klassificering

Danmark har 5.000-10.000 kubikmeter atomaffald. Det meste er kortlivet lav- og mellemradioaktivt affald.

De 233 kilogram er såkaldt særligt affald, der indeholder bestrålet forsøgsbrændsel. Det var indtil 2003 klassificeret som højradioaktivt affald, men er siden blevet omklassificeret, hvilket har mødt stor kritik fra svenske og tyske eksperter.