Dansk bistand til Afghanistan på 400 millioner kroner splitter politikerne: 'Jeg så jo helst en borgerkrig'

Det kan resultere i store flygtningestrømme, hvis europæiske lande stopper den økonomiske støtte til Afghanistan, påpeger international redaktør på Politiken.

Venstre mener, at den økonomiske støtte til Afghanistan skal stoppe og i stedet bruges i nærområderne. Enhedslisten vil forsat støtte økonomisk. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)

- Dilemmaet er, at man godt kan sige, at man ikke vil samarbejde med Taliban, fordi det er dem, vi har bekæmpet i 20 år og ikke bryder os om. Men hvis man gør det (stopper bistanden, red.), så risikerer man at udløse en ny flygtningekrise.

Sådan vurderer Michael Jarlner, der er international redaktør på Politiken, spørgsmålet om, hvorvidt Danmark og andre lande fortsat skal støtte Afghanistan økonomisk.

Lige nu modtager Afghanistan mere end 400 millioner kroner fra Danmark årligt. Og ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside var Afghanistan frem til 2020 den største enkeltmodtager af dansk udviklingsbistand.

Og den bistand kan være helt essentiel, hvis den vestlige verden vil undgå massive flygtningestrømme, som dem vi så fra Syrien i 2015, forklarer Michael Jarlner:

- Man skal huske, at vi taler om et af verdens fattigste lande. Når man hører, at der er risiko for en humanitær katastrofe i Afghanistan, så er der mange, der har befundet sig i Afghanistan, der siger: Har I slet ikke fulgt med i, hvordan situationen var i forvejen? Den er meget meget alvorlig, og den kan altså blive endnu værre. Det i sig selv kan udløse flygtningestrømme.

I disse dage forsøger tusindvis af afghanere at flygte fra Afghanistan. Mange af dem gennem den militære lufthavn i Kabul, der lige nu er under kontrol af USA. (Foto: US AIR FORCE © Ritzau Scanpix)

Derudover påpeger han, at man kan rode op i sociale og sekteriske konflikter, der kan ende i en borgerkrig. Præcis som man så det i 1990'ernes Afghanistan.

- Taliban har jo kæmpet mod afghanere, der har været i borgerkrig i 20 år. Der er altså de her voldsomme spændinger i samfundet, og det er klart, får man en uddybet humanitærkrise oveni, så vil risikoen for krig stige. Både risikoen for en humanitærkrise og risikoen for en krig kan udløse nye flygtningestrømme, vurderer han.

Venstre håber oprør mod Taliban

Selvom borgerkrig kan lyde som et skrækscenarie, ser man det ikke sådan hos Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

- Lad os nu lige være totalt ærlige. Jeg vil jo gerne have en borgerkrig. Jeg vil jo ikke have, at talibanregimet bliver ved magten, siger han og påpeger, at han ikke tror, talibanregimet har ændret sig meget, siden sidst de var ved magten for 20 år siden.

Derfor mener han heller ikke, at Danmark skal fortsætte den store økonomiske støtte til Afghanistan.

- Hvis vi går ind og laver udviklingsstøtte til talibanregimet, så er vi jo med til at holde dem ved magten. For Taliban vil kunne brødføde sin befolkning og vil kunne sige, at nu har befolkningen fået de basale behov dækket, og derudover vil der så være et morderisk regime ved siden af, siger han og tilføjer, at isolation af Taliban er den eneste vej frem.

Hos Enhedslisten er udenrigsordfører Eva Flyvholm ikke enig i, at den økonomiske støtte skal ophøre.

- Jeg synes, vi rent historisk har set rigtig mange eksempler på, hvordan fuldstændige sanktioner mod lande virkelig har været med til at udmagre befolkninger. Jeg er enig i, at vi skal prøve at undgå at støtte Taliban, for det er et sindssygt undertrykkende styre, men samtidig skal vi prøve at se, om vi ikke kan komme ind og stadig levere en støtte til lokalbefolkningen.

Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, mener, at Danmark skal tage ansvar og til en start bør tage 2000 afghanske flygtninge. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Derfor vil hun have, at Danmark i samarbejde med organisationer som Læger Uden Grænser, FN og Røde Kors skal finde ud af, hvordan man bedst muligt sikrer, at organisationerne fortsat kan udøve nødhjælp i landet.

- Og for at de kan det, så er det fuldstændig nødvendigt, at de har en dialog og forhandling med Taliban om, hvordan det foregår.

Frygten for flygtningestrømmen

Ifølge Michael Jarlner så er der et tydeligt paradoks i dilemmaet om, hvorvidt man fortsat skal støtte Afghanistan økonomisk eller ej. Han siger, at man i hovedstæder rundtomkring i særligt EU håber på, at Taliban ikke mister grebet:

- Det er det, der sådan set er paradokset i det her. På den ene side bryder man sig ikke om Taliban. På den anden side er det værste, der kan ske, for mange EU-lande, at Taliban mister grebet, så der kommer flygtninge. For vi ved godt, hvordan det med flygtningestrømme bliver modtaget i europæisk politik i de her år, forklarer han.

Og netop flygtningestrømme er både Michael Aastrup Jensen (V) og Eva Flyvholm (EL) opmærksomme på.

- Det, vi allerede har foreslået, er at omlægge den massivt store støtte, som Danmark indtil videre har brugt på Afghanistan, til nærområdet. Det vil sige, i stedet for at putte det i kassen (i Afghanistan, red.), så allerede nu begynde at støtte de mange forskellige projekter, der er for at lave de her modtagecentre, flygtningelejre og alt muligt andet i nærområdet, siger Michael Aastrup Jensen.

Danmark skal omlægge sin økonomiske støtte til Afghanistan, så den i stedet for at gå til Afghanistan bliver givet til nærområderne, der vil opleve store flygtningestrømme. Det mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

- Hvis vi ikke får hjulpet flygtninge i eksempelvis Pakistan, så vil flygtningene komme ud på kæmpestore strømme og skulle gå mange kilometer og alt muligt andet. Så ud fra et humanitært synspunkt, er det nødvendigt at gøre det i Pakistan, konkluderer han.

Og den del er Eva Flyvholm delvist enig i:

- Det er helt nødvendigt, at vi også støtter i nogle af nabolandene, og at man støtter FN’s arbejde med at etablere lejre der. Men jeg er ikke enig i, at man bare skal forsøge at udfase alt i Afghanistan, for der er man altså nødt til at fortsætte med at arbejde.

Michael Jarlner fortæller, at udlændinge og integrationsminister Mathias Tesfaye allerede har sagt, at man skal undgå en flygtningesituation som i 2015. Det samme har politiske ledere i andre europæiske lande. Men det kan man ikke bare, siger Jarlner:

- Når man følger den danske debat, så kan man godt have en fornemmelse af, at man kan vende ryggen til flygtningekrisen og sige, at nu er det altså overstået det her. Men sådan er verden jo ikke. Det er et vilkår, hvis Afghanistan bryder yderligere sammen, så kommer der nye flygtningestrømme, og så kommer der også et flygtningepres.

Og derfor mener Eva Flyvholm også, at Vesten og Europa er nødt til at tage ansvaret på sig efter den krig, der har været ført i 20 år:

-Uanset hvor meget, man støtter i nærområderne, så vil der komme så meget pres på i de områder, at det er helt nødvendigt at Danmark og andre lande i Europa også er klar til at tage vores del af ansvaret. Og er klar til at tage en gruppe af flygtninge. Vi har jo peget på, at Danmark kan sige, at vi godt vil tage 2000 til en start.

Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har skrevet på Twitter, at EU vil øge deres støtte til det afghanske folk med 150 millioner euro.

Præcisering: En mellemrubrik er blevet ændret fra 'Venstre håber på borgerkrig' til 'Venstre håber på oprør mod Taliban'.

FacebookTwitter