En række rumænske arbejdere og fagforeningen 3F anklager et nordjysk nedrivningsfirma for grov lønfusk i det, der kan blive en af Danmarks største sager om underbetaling.

IF Group er navnet på firmaet under anklage. En mellemstor virksomhed, som flere kommuner og regioner har udbetalt skattekroner til for at få renoveret skoler, hospitaler og plejehjem.

Eksperter, der har gennemgået sagen, kalder den ’suspekt’ og ’opsigtsvækkende’.

DR har været i kontakt med 14 nuværende og tidligere ansatte hos IF Group. Alle beskylder firmaet for at have givet dem løn for langt færre timer, end de har arbejdet.

En af de tidligere ansatte, Giuliano Baluta, giver et eksempel på en af de måneder, hvor han har arbejdet for IF Group.

- Jeg har arbejdet 298 timer. Men ved du, hvad der står på min lønseddel? At jeg ikke har arbejdet mere end 165 timer, siger han.

Millionkrav på vej mod IF Group

3F anklager det nordjyske nedrivningsfirma for, at omkring 100 rumænere er blevet snydt for 16 millioner kroner i løn fra januar 2015 til juni 2016.

Til marts skal sagen for voldgiftsretten. Ifølge flere eksperter i arbejdsret kan der blive tale om en af de hidtil største sager om underbetalte arbejdere i Danmarks historie.

Eksperterne understreger samtidig, at det ikke kun er de rumænske arbejdere, der kan være blevet snydt. Det gælder også danske byggefirmaer, som overholder overenskomsten og udbetaler dansk løn til sine ansatte.

- De offentlige myndigheder vælger ofte mellem tilbud efter prisen. Og det er klart, hvis man arbejder med lønvilkår, som er dårligere end overenskomsten, har man en helt uberettiget konkurrencefordel, siger ekspert i arbejdsret. Henrik Karl Nielsen fra advokatfirmaet Koch Christensen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Tallene stemmer ikke

DR ligger inde med interne arbejdssedler med timeopgørelser fra IF Groups byggepladser. Her er en række af medarbejdernes arbejdstid noteret dag for dag.

- Hver dag arbejdede vi en eller to timer over arbejdsprogrammet. Efter de danske ansatte tog hjem, blev vi der en eller to timer, siger Aurel Bacanu, der fortsat arbejder for IF Group.

Hvorfor klager du først nu?

- Det er først nu, at jeg har fundet ud af, hvad der er vores rettigheder i Danmark, siger han.

Kræver en god forklaring

Når IF Groups egne timeopgørelser bliver sammenholdt med de rumænske ansattes officielle lønsedler, stemmer tallene ikke.

I stedet fremstår det som om, at de rumænske arbejdere måned for måned har fået løn for langt færre timer, end de har arbejdet.

Eksperter i arbejdsret har set arbejdssedler med timeopgørelser og lønsedlerne igennem for DR.

- Arbejdssedlerne er på virksomhedens eget brevpapir. Så det er i hvert fald noget, der kræver en særdeles god forklaring fra virksomheden, siger advokat Henrik Karl Nielsen.

Adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Natalie Videbæk Munkholm, mener, at sagen bør undersøges nærmere.

- Det gør da, at man lige løfter øjenbrynene engang og tænker: Gad vide, hvordan det så hænger sammen. Det kan jo sagtens være, der er en forklaring. Men det kan også være, at der ikke er en sammenhæng. At det faktisk er fordi, at der er tale om snyd, siger hun.

IF Group: Vi overholder overenskomsten

Hos IF Group afviser kommunikationschef Line Adelborg, at virksomheden har underbetalt sine ansatte.

- Alle vores medarbejdere - både danske medarbejdere og rumænske medarbejdere – får løn efter en overenskomst. Og vi mener, at vi overholder alle de overenskomstmæssige regler, siger hun.

Hvis de ansatte har arbejdet mere end 37 timer om ugen, har de afspadseret på et senere tidspunkt, mens de har fået løn, forklarer kommunikationschefen.

På rumænernes lønsedler står der faktisk, at de har afspadseret i hele november og december i 2015. På den måde ser det ud til, at de er blevet kompenseret for tidligere lange arbejdsdage.

Men rumænere fortæller til DR, at de aldrig har afspadseret. At de i november og december 2015 fortsatte med at arbejde 10 timer om dagen på samme byggeplads, som de plejede. En af dem er Aurel Bacanu.

Hvorfor skal vi tro på, at du har arbejdet så mange timer?

- Jeg kan bevise alt, fordi i 2015-2016 har jeg registeret alle timerne, som jeg har arbejdet hver dag, siger han.

Nyt firma på banen

Da DR undersøger sagen, viser det sig, at rumænerne på papiret ikke arbejdede for IF Group i de to nævnte måneder, men i stedet for virksomheden MH Entreprise Tørring.

Det ser altså ud som om, at arbejderne var ansat i en anden virksomhed i den periode, hvor de afspadserede hos IF Group.

Men ifølge de eksperter i arbejdsret, DR har fået til at se på sagen, peger flere ting i retning af, at IF Group og MH Entreprise Tørring kan være en og samme virksomhed.

- Umiddelbart er der jo meget, der tyder på, at der er arbejdet i strid med overenskomsten og gennem en underentreprise, som ikke er reel, siger advokat Henrik Karl Nielsen.

To fyresedler i et brev

Eksperterne lægger vægt på, at de rumænske arbejdere fortæller, at de troede, at de fortsat arbejdede for IF Group, fordi de i perioden udførte det samme arbejde, på samme byggeplads og i samme arbejdstøj.

Samtidig springer det eksperterne i øjnene, at der et personsammenfald mellem ledelsen i IF Group og MH Entreprise Tørring. MH Entreprise Tørring blev oprettet i 2015 og er ejet af en person, som siden 2011 har været driftsleder i IF Group.

- Hvis de er kontrollerede og dominerede af den samme personkreds, og hvis det er det samme, de laver, de samme mennesker, de beskæftiger - så er det jo reelt én samlet virksomhed, siger Henrik Karl Nielsen.

Derudover hæfter eksperterne sig ved, at medarbejderne i december 2015 modtog én kuvert med to fyresedler i. En fra IF Group og en fra MH Entreprise Tørring.

DR er i besiddelse af fyresedlerne. De to sedler er identiske. Kun firmalogoet adskiller den ene seddel fra den anden.

- Det forhold, at det er en helt enslydende tekst, tyder på, at det er skrevet på den samme computer af den samme person, siger Henrik Karl Nielsen.

Her kan du se de to fyresedler:

Driftsleder er lejet ind

Da DR interviewer IF Groups kommunikationschef, Line Adelborg, i december, kender hun ikke til MH Entreprise Tørring.

- Den her virksomhed, du præsenterer mig for nu. Det er første gang, jeg hører om den, siger hun.

Line Adelborg kan ikke heller svare på, hvorfor der er blevet sendt fyresedler fra MH Entreprise Tørring fra IF Groups adresse i Aalborg og i IF Groups kuverter.

Ved du, om jeres direktion har kendskab til den her virksomhed, eller hvilket samarbejde der måtte have været med den?

- Det må jeg jo så spørge dem om.

Efterfølgende har Line Adelborg skriftligt forklaret, at driftslederen ikke længere er ansat hos IF Group, men nu er lejet ind som driftsleder gennem sit firma MH Entreprise Tørring.

IF Group giver udtryk for, at de ikke mener, at det er deres ansvar, at rumænerne fortsatte arbejdet på byggepladserne, fordi de gjorde det via driftslederens virksomhed.

En reel virksomhed?

Ifølge ekspert i arbejdsret Natalie Videbæk Munkholm vil det være interessant at undersøge, om MH Entreprise Tørring er en reel virksomhed, eller om den er oprettet til formålet af IF Group.

-Hvis der er tale om et skuffeselskab, så har medarbejderne selvfølgelig ikke fået den løn, de har krav på. For så har de reelt ikke afspadseret, og så har de stadigvæk alle deres overarbejdstimer til gode - så har de arbejdet i den samme virksomhed, siger hun.

Hvad hvis de ansatte har fået løn fra begge virksomheder?

- Hvis medarbejderne reelt ikke afspadserer, men bare fortsætter med at arbejde, så har de jo ikke fået den løn, de har ret til ifølge overarbejdssatsen. Den sats er der for at kompensere for, at arbejderne arbejder mere end normalt, fordi det slider endnu mere på kroppen, forklarer Natalie Videbæk Munkholm.

Hvad kan motivet være til at oprette et andet selskab?

- Ved at lade medarbejderne arbejde i et andet firma, mens de afspadserer, bryder de teknisk set ikke virksomhedens overenskomst. Men i den arbejdsretlige tradition vil man ikke kun se på, hvad papirerne siger, men hvad tilfældet reelt er.

Ordnede forhold på spil

Anklagerne mod IF om underbetaling er ifølge eksperter vigtige at komme til bunds i, fordi underbetaling slår hul i det fundament, som det danske arbejdsmarked bygger på.

- Hvis man begynder at underminere det, så er det ikke kun den enkelte kontrakt med den enkelte lønmodtager, der er på spil. Det er den helt store ordning med at lave overenskomstvilkår og sikrede ordnede forhold både for lønmodtagere og virksomheder, der er på spil, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Er det ikke her ikke bare en naturlig konsekvens af, at vi har et frit marked i EU, hvor man som arbejdstager kan vandre over grænser?

- Selvom man som arbejdstager vandrer over grænser, har man jo ret til at få overholdt de regler, der gælder i det land, man kommer til, siger Natalie Videbæk Munkholm.

- Og hvis man har en overenskomstdækket virksomhed i Danmark, så skal overenskomsten overholdes, også når man bruger østeuropæisk arbejdskraft, siger advokat Henrik Karl Nielsen.

Har du kendskab til flere forhold i IF Group, eller kender du til underbetaling i Danmark, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til tipos@dr.dk