Dansk dreng fra Syrien har fået barsk start på livet: 'Den gode nyhed er, at han ikke er ret stor'

Børn fra flygningelejre bliver hæmmet i deres udvikling. Men det er ikke 'et livsstempel', siger psykolog.

Der menes at sidde omkring 12 voksne danske statsborgere og 30 børn, hvis forældre er eller var danskere, da de var i live, i lejrene al-Hol og al-Roj i det nordlige Syrien. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

De danske myndigheder frygtede for hans liv, hvis han blev tilbage i den overfyldte al-Hol-lejr i Syrien, der huser tusindsvis af sympatisører med terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Der er næppe tvivl om, at den 11 måneder gamle forældreløse dreng, der i dag blev hentet til Danmark, har fået en barsk start på livet. Sådan lyder det fra psykolog Anne-Sophie Dybdal fra Red Barnet.

- Han er blevet rapporteret underernæret i perioder. Og vi ved med så små børn, at når det sker i kombination med, at de har mistet deres forældre og har haft voldsomme oplevelser, så kan det bremse deres udvikling og give indlæringsvanskeligheder.

Anne-Sophie Dybdal har i mange år arbejdet med børn og forældre i flygningelejre. For eksempel i det krigsramte Sydsudan og i Cox's Bazar i Bangladesh, hvor der bor flere hundredtusinde rohingyaer fra Myanmar.

- Det er steder, der både er kedelige, depraverede og præget af intern vold. Og fordi de voksne er meget stressede i flygtningelejre, vokser børnene typisk op med en generel følelse af utryghed. Det gør dem tilbagetrukne og passive. De holder op med at udforske verden omkring dem. Og derfor bliver de også meget nemt overset.

- Hvis vi tager en 11 måneder gammel dreng, så skal han jo undersøge alting. Det er den alder, hvor man normalt hælder en pose mel ud på gulvet og undersøger verden med opbakning fra sine forældre.

Børns udvikling stopper

I fagsprog taler man blandt sundhedspersoner om såkaldt 'stunting' - en tilstand, hvor kroppen stopper med at vokse, eller hvor hjernens kognitive funktioner bliver bremset.

Det er et udbredt fænomen blandt flygtningebørn, der lever med under- eller fejlernæring, sygdom og mangel på social stimulering, fortæller Anne-Sophie Dybdal.

- Når børn i længere tid ikke har fået tilstrækkeligt med kalorier og mikronæring, får de generelle indlæringsvanskeligheder og problemer med hukommelsen og med at løse små opgaver, siger Anne-Sophie Dybdal.

- Vi bliver mere og mere opmærksomme på generelle udviklingsforstyrrelser, som skyldes sult og det, at forældrene er fjerne. Og hvis vi kan komme til det i en flytningelejr, så sætter vi ind med støtte og med pædagogiske tilbud. Både ved at arbejde direkte med børnene, men også med forældrene.

Kvinderne i lejren er blandt dem, som levede i terrorgruppen Islamisk Stats såkaldte kalifat indtil kalifatets sidste dage (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

Hun mener, at den 11 måneder gamle dreng nu har gode forudsætninger for at kunne udvikle sig alderssvarende.

- Nu hvor han skal tage en ny kultur, ny mad, et nyt sprog og nye omgivelser til sig, er det væsentligt, at det bliver med rutiner, han kan forudse, og at der er voksne, han kan stole på, og som er konsistente i opdragelsen.

- Den gode nyhed er, at han ikke er ret stor, og at han derfor kan komme sig. Vi ved, at når mennesker kommer i de rette omgivelser, så kan de hele.

'Det er ikke et livsstempel'

Tilbage i juni kunne DR fortælle, at en dengang syv måneder gammel forældreløs dreng med tilknytning til Danmark lå syg i den berygtede al-Hol-lejr i Syrien, og at hans bedsteforældre i Danmark kæmpede for at få ham hertil.

DR tog på besøg lejren. Det kan du se i videoen herunder:

Begge drenges forældre er meldt dræbt - og i første omgang fik familien at vide, at drengen også var omkommet i det bombeangreb mod Islamisk Stats sidste bastion tilbage i marts måned, hvor hans mor blev dræbt.

Men i dag ankom drengen så til Danmark, hvor mormoren og morfaren skal tage sig af ham.

-Der er en stærk familie om ham nu. Og jeg er tryg ved, at der er et godt setup, hvor han skal få en rolig og fornuftig opvækst, lød det tidligere i dag fra Tyge Trier, der er advokat for familien.

Håber familien beder om hjælp

Anne-Sophie Dybdal håber, familien vil bede om hjælp, hvis de oplever adfærdsmæssige problemer hos drengen.

Men hun er samtidig tryg ved, at han får den faglige støtte, han har brug for, når han skal begynde i en dansk institution.

- Vi har i Danmark fantastisk dygtige pædagoger, der kan holde øje med, om han udvikler sig sprogligt, motorisk og kognitivt, som han skal.

Hun mener, man skal passe på med at 'overdramatisere' drengens hidtidige liv i forhold til hans fremtidsudsigter.

- Det her er ikke et livsstempel. Vi har ikke belæg for at tro, at denne type baggrund nødvendigvis vil føre til adfærdsvanskeligheder som teenager. Han kan få et godt liv, hvis der er gode voksne og faglige personer omkring ham.