Dansk ebola-alarm er ovre: Mistænkt ebola-patients anden blodprøve også negativ

Frygt for ebola-smitte i Danmark er afblæst efter to blodprøver viser, at indlagt patient ikke er smittet med den dødelige sygdom, fortæller Hvidovre Hospital til DR Nyheder.

Der har endnu ikke været et tilfælde af ebola på dansk jord.

Det fortæller Hvidovre Hospital efter en mistænkt ebola-patients anden blodprøve i dag viste sig at være negativ.

- Prøven er endelig negativ, nu ophæver vi isolationen, siger Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital til DR Nyheder.

Sundhedsmedarbejder syg efter arbejde med ebola-smittede i Afrika

Der var ellers meget, der tydede på, at der denne gang kunne være kommet ebola til Danmark.

Den mistænkte ebola-patient er sundhedsmedarbejder hos Læger Uden Grænser og var netop vendt hjem fra en mission i Vestafrika, hvor personen havde arbejdet med ebola-syge mennesker.

Da sundhedsmedarbejderen kom hjem opdagede personen selv en svag feber og blev straks indlagt på Hvidovre Hospitals særlige ebola-afdeling, hvor et hold af specialuddannede læger og sygeplejersker har trænet og øvet sig i at modtage danske ebola-smittede patienter.

Her har personen været isoleret fra al kontakt med andre siden i går morges.

Se hvordan Hvidovre Hospital har forberedt sig til at modtage ebola-patienter i videoen herunder:

- Vi venter stadig den sidste og afgørende prøve, men vi er meget, meget lettede, sagde Michael Gylling Nielsen, der er direktør for Læger Uden Grænser i Danmark, i går, da den første prøve lå klar.

For en sikkerheds skyld forblev patienten i isolation natten over, mens der blev taget endnu en blodprøve i dag, og det er altså den, der nu er kommet svar på nu.

Tredje falske ebola-alarm på to uger

Det er tredje gang, at en dansk patient har været indlagt med symptomer med ebola-smitte på de særlige højisolationsafdelinger på Hvidovre Hospital og Skejby Sygehus.

For to uger siden blev en DR-medarbejder, der havde været på optagelse i Vestafrika, indlagt på Hvidovre Hospital, men blodprøverne kom negative tilbage.

For en uge siden havde Skejby Sygehus ved Aarhus en mulig ebola-patient til observation med blodigt opkast. Også her var prøverne for ebola negative.

  • Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital har særlige højisolationsstuer til patienter, der kan være smittet med ebola. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • Ebola bliver diagnosticeret ved hjælp af to blodprøver. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • Tre danskere har været indlagt med mistanke om at være smittet med ebola, efter de har været i Vestafrika. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • For to uger siden blev en DR-medarbejder indlagt, efter han havde været i Vestafrika for at lave et indslag til TV Avisen. Torsdag blev en dansker fra Læger Uden Grænser indlagt på Hvidovre, da han havde fået feber efter at have arbejdet på en ebola-klinik i Vestafrika. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • For godt en uge siden blev en patient indlagt med ebola-symptomer på Aarhus Universitetshospital. Også han havde været i Vestafrika. Ingen af de danske patienter har dog vist sig at have ebola. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
1 / 5

Ebola har spredt sig som en steppebrand over Vestafrika siden marts i år. Indtil nu har epidemien lagt knap 4500 mennesker i graven, mens mere end 9000 er smittede.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er epidemien ude af kontrol, og frygten for, at sygdommen skal sprede sig til den vestlige verden har fået flere lande til at øge indsatsen mod den dødelige sygdom.

USA har allerede sendt et rejsehold til Vestafrika, der skal tage kampen op mod ebola, og så sent som i går holdt EU krisemøde om, hvordan unionen tackler den dødelige virus.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53fb78926187a2113ce6725e

Første negative blodprøve kom i går

Første tegn på, at der var tale om en falsk ebola-alarm i denne omgang kom dog allerede i går, da Statens Serum Instituts første blodprøve fra patienten viste sig at være negativ for ebola-smitte.

- Vi venter stadig den sidste og afgørende prøve, men vi er meget, meget lettede, sagde Michael Gylling Nielsen, der er direktør for Læger Uden Grænser i Danmark, i går, da den første prøve lå klar.

For en sikkerheds skyld forblev patienten i isolation natten over, mens der blev taget endnu en blodprøve i dag, og det er altså den, der nu er kommet svar på nu.

Tredje falske ebola-alarm på to uger

Det er tredje gang, at en dansk patient har været indlagt med symptomer med ebola-smitte på de særlige højisolationsafdelinger på Hvidovre Hospital og Skejby Sygehus.

For to uger siden blev en DR-medarbejder, der havde været på optagelse i Vestafrika, indlagt på Hvidovre Hospital, men blodprøverne kom negative tilbage.

For en uge siden havde Skejby Sygehus ved Aarhus en mulig ebola-patient til observation med blodigt opkast. Også her var prøverne for ebola negative.

  • Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital har særlige højisolationsstuer til patienter, der kan være smittet med ebola. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • Ebola bliver diagnosticeret ved hjælp af to blodprøver. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • Tre danskere har været indlagt med mistanke om at være smittet med ebola, efter de har været i Vestafrika. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • For to uger siden blev en DR-medarbejder indlagt, efter han havde været i Vestafrika for at lave et indslag til TV Avisen. Torsdag blev en dansker fra Læger Uden Grænser indlagt på Hvidovre, da han havde fået feber efter at have arbejdet på en ebola-klinik i Vestafrika. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
  • For godt en uge siden blev en patient indlagt med ebola-symptomer på Aarhus Universitetshospital. Også han havde været i Vestafrika. Ingen af de danske patienter har dog vist sig at have ebola. Billedet her er fra en øvelse på Hvidovre Hospital. (© Hvidovre Hospital)
1 / 5

Ebola har spredt sig som en steppebrand over Vestafrika siden marts i år. Indtil nu har epidemien lagt knap 4500 mennesker i graven, mens mere end 9000 er smittede.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er epidemien ude af kontrol, og frygten for, at sygdommen skal sprede sig til den vestlige verden har fået flere lande til at øge indsatsen mod den dødelige sygdom.

USA har allerede sendt et rejsehold til Vestafrika, der skal tage kampen op mod ebola, og så sent som i går holdt EU krisemøde om, hvordan unionen tackler den dødelige virus.

Facebook
Twitter