Dansk Energi: Trump lever i fortiden

USA's farvel til aftale rokker klimabåden, men ændrer ikke kursen for resten af verden, siger energichef.

Californien er en af de delstater i USA, som ikke vil acceptere Trumps skepsis over for klimaforandringerne og fortsætte den grønne omstilling, påpeger Dansk Energi. Her ses vindmøller i Palm Springs. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

Det er både 'trist og ærgerligt', at præsident Donald Trump ikke vil have USA med i den store klimaaftale om at bekæmpe følgerne af den stigende globale opvarmning.

Det mener Dansk Energi.

Interesseorganisation for energiselskaber i Danmark mener, at Trump gør det værre for amerikanerne selv ved at melde USA ud af kampen om de mange arbejdspladser, som der ligger i de grønne energiløsninger.

- Det er som om, at Trump befinder sig i fortiden, hvor man satsede på kulkraft. Men i dag er der flere personer ansat i den sektor, der laver vedvarende energi, siger vicedirektør Anders Stouge.

Verden mod Trump

Anders Stouge finder det interessant, at konsekvenserne af USA's udtræden af aftalen bliver, at der på globalt plan kommer nye konstellationer.

Eksempelvis at Kina og Europa ser ud til at rykke sammen. Og derfor kommer USA til at stå alene.

- Man vil fortsætte kursen sammen og lade amerikanerne sejle deres egen sø på det her område.

- Med denne udmelding rokker Donald Trump måske ved båden, men han ændrer ikke kursen på supertankeren. Den er oppe i fart og har sat sin kurs. Vedvarende energi bliver billigere og billigere. Hvis man skal investere i dag, så gør man det ikke i kulkraft.

Strategisk har Trump taget en meget, meget dårlig beslutning, siger Anders Stouge. For der er penge i grøn energi.

Og det er Dansk Industri enige i. Her tror man ikke, at efterspørgslen på vedvarende energiløsninger bliver mindre efter Trumps udmelding.

Interesseorganisationen regner stadig med at øge eksporten af grønne løsninger til USA frem mod 2030. I forvejen eksporterer Danmark for 4,4 milliarder kroner på området, siger Troels Ranis, som er direktør i Dansk Industri Energi.

- Jeg hæfter mig ved, at 34 stater, omkring 40 byer og flere af de helt store virksomheder fortsætter denne her kurs, fordi der er et marked i det. Og den udvikling er ikke til vende uanset et tweet eller en udtalelse fra en amerikansk præsident, siger han.

Stater vil presse præsidenten

Det faktum, at mange amerikanske stater allerede har godt gang i en grøn omstilling, beroliger også Anders Stouge fra Dansk Energi.

- Rigtig mange stater presser på for at fortsætte klimaindsatsen. Californien vil for eksempel ikke acceptere denne her beslutning, og over halvdelen af de amerikanske stater har deres egne vedvarende energiprogrammer. De kommer til at drive udviklingen, siger Anders Stouge.

USA har ratificeret klimaaftalen - det vil sige, at de har bekræftet aftalens indhold - og er gået i gang med at føre den lovgivning, som aftalen kræver, ud i livet.

Og derfor vil det tage USA fire år at melde sig ud aftalen.

Og til den tid kan der jo sidde en anden person i Det Hvide Hus, påpeger Anders Stouge.

Klimaaftalen fra Paris

  • FN’s klimaaftale blev indgået efter årelange forhandlinger i Paris i 2015, hvor knap 200 lande blev enige om at skære i deres udledninger af klimaskadelige drivhusgasser for at bremse den menneskeskabte globale opvarmning.

  • Målet er, at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med to grader celsius frem mod år 2100. Det skal blandt andet ske igennem en grøn omstilling, hvor fossile og klimaskadelige brændstoffer som olie, kul og gas bliver erstattet med grønne alternativer som vind og sol.

  • Allerede under præsidentvalgkampen i USA lovede Donald Trump vælgerne, at USA skulle ud af klimaaftalen.

  • Han mente, at de menneskeskabte klimaforandringer er ”et stort fupnummer”.