Dansk flygtninge-boss: Vi må se på virkeligheden, som den er

Vi må have en korrekt forståelse og beskrivelse af verden og flygtningeproblematikken, hvis vi skal gøre os håb om at løse den, mener generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm.

Andreas Kamm mener, at man bedst kan lave løsninger i forhold til den europæiske flygtningesituation, hvis man ser på verden, som den er. (Foto: søren bidstrup © (c) Scanpix)

Han er ansigtet udadtil, når Dansk Flygtningehjælp udtaler sig; uanset om problematikken gælder flygtninge i Syrien eller omhandler Tyskland, der midlertidigt vil lukke sine grænser. Det har han været lige siden 1998.

Nu efterlyser 66-årige Andreas Kamm – mangeårig generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp – at man begynder at forholde sig til virkeligheden, som den er:

- Jeg er meget optaget af at ”face the facts” og se på virkeligheden, som den er. Sådan kan man bedst lave løsninger. Jeg vil gerne bidrage med løsninger i den virkelige verden, og ikke spekulative meldinger, siger Kamm til dr.dk.

- Og så har jeg jo sådan en art diplomat indbygget i mig. Det er det, jeg kalder humanitært diplomati. Jeg skal sige min mening klart og forståeligt, men på en ordentlig og sober måde, så det ikke præges af hysteri og skrigeri.

Politiske uenigheder intet problem

Flygtningebossen er vant til at agere i hajfyldte, politiske farvande på daglig basis, og han understreger, at han ikke ser noget problem i, at man kan være rygende uenige i forhold til flygtningedebatten:

- Det er jo sådan, verden er. Det betyder ikke, at jeg ikke arbejder for de synspunkter, jeg synes er rigtige, men jeg har ingen problemer med at færdes i et politisk miljø, hvor politikerne mener noget forskelligt.

- Det politiske game har sin egen logik.

En refleks af verdens konflikter

Andreas Kamm er ekstra meget i vælten i disse dage, hvor den europæiske flygtningetragedie optager stadig mere spalteplads i publicistiske såvel som på de sociale medier.

Situationen har også fået DR, TV2 og 12 nødhjælpsorganisationer til at gå sammen om indsamlingsshowet ’Hjælp Nu’, der sendes søndag aften. Dansk Flygtningehjælp er én af de 12 organisationer, der er med i indsamlingen.

- De flygtninge, der kom, og stadig kommer, til Danmark, er jo en refleks af de konflikter, som er i verden, mener Andreas Kamm, der oprindeligt er uddannet historiker.

”Mit hjerte var hos Dansk Flygtningehjælp”

Hans mere end 25 år lange engagement hos Dansk Flygtningehjælp kan ellers umiddelbart lyde som prototypen på et perfekt planlagt karriereforløb:

Han startede hos organisationen i 1979 i forbindelse med sine studier på Odense Universitet, siden 1981 med fast tilknytning. I 1990 rykkede han teltpælene op og tog arbejdet med til København, i 1993 blev han chef for flygtningehjælpens integrationsindsats og i 1998 blev han generalsekretær.

Karriereforløbet er dog ikke så strømlinet og gennemtænkt, som det umiddelbart kan lyde til:

- Da jeg blev færdig som historiker skulle jeg til at tænke på, hvad jeg skulle lave. Jeg søgte tre job og fik tre job – ingen af dem var fuld tid. Det tredje job var hos Dansk Flygtningehjælp.

Til slut valgte hjertet at blive hos flygtningehjælpen:

- Mit hjerte var hos Dansk Flygtningehjælp, så der drejede jeg ind efter et par år, og har været der fast siden 1981.

Forudsætningerne er historiske

Andreas Kamm blev uddannet historiker med nordisk litteratur som bifag i 1978, og ifølge ham selv fornægter den historiefaglige baggrund sig ikke i hans daglige arbejde:

- Forudsætningerne for flygtningeproblematikken er jo historiske. Tag bare grænserne i Afrika, der er tegnet med en lineal. Der er masser af historie bag de konfliktmønstre, vi ser i dag. Man kan sige, at jeg arbejder med nogle af de negative konsekvenser af den historiske udvikling, siger Andreas Kamm.

- Jeg bilder mig ind, at min interesse for verdens gang – med historikerbrillerne på – har givet mig nogle perspektiver på verdens udvikling, som jeg nødigt ville have undværet: En interesse for, hvorfor verden har udviklet sig, som den har, og hvorfor flygtningestrømmene ser ud, som de gør.

Udtryksløse, tomme ansigter

Og Andreas Kamm har set ét og andet til verdens flygtningestrømme igennem sine mere end 25 år hos Dansk Flygtningehjælp.

En tur til Sudans Darfur-provins har gjort et særligt indtryk på generalsekretæren:

- Jeg mødte nogle af de familier, der var udsat for nogle af de overgreb, der var rigtigt skrækkelige. Nogle af kvindernes ansigter afslørede, at de nærmest var lukket helt ned (mentalt, red.). Det var helt udtryksløse, tomme ansigter.

- Jeg har sådan nogle indre billeder af deres ansigter, og dem vil jeg bære med mig altid. Det er forstemmende at se, hvad folk kan finde på at gøre ved hinanden i kampens hede. Det er deprimerende.

En fodbold af klud og elastikker

Der har dog også været lyspunkter midt i al det tragiske:

- Jeg har taget fotos af børn, der er vildt sprælske og glade; børn, der spiller fodbold uden fodboldstøvler, fodboldtøj eller et mål - og uden en fodbold! – men med en klud, som der er bundet elastikker rundt om. Det er noget af det positive: Man ser, hvor værdifulde de menneskelige relationer er for os alle sammen. Man ser, hvordan folk klarer sig ved fælles hjælp og holder sammen.

- Det er anderledes i Europa, hvor vi er meget ”mig, mig, mig”-agtige, mener generalsekretæren:

- Vi kunne vinde noget ved at sende en tanke i retning af, at meget af det, vi får i livet, kommer fra andre mennesker. Jeg har en imponerethed over de varme og menneskelige relationer, folk i nød har til hinanden, og til os, de møder. Man mærker, at det er med til at bære dem igennem de vanskelige vilkår, de står midt i.

Den danske debat er plaget af spin

Andreas Kamm mener også, vi kunne vinde meget ved at skrue ned for mængden af spin i den hjemlige debat om flygtninge:

- Der er meget, der siges, vel vidende at det ikke er rigtigt, men fordi føles nødvendigt at sige på grund af indenrigspolitiske valgtaktikker. Det er politikernes arena, og der er få, der tør sætte sig ud over det. Jeg har en anden rolle.

- Jeg går meget op i, at vi har en god forankring i virkelighedens verden. Vi må have en korrekt forståelse og beskrivelse af verden, for at vi kan forstå den. Jeg er nok et meget rationelt menneske, lyder det fra Kamm.

Vi skal blive bedre til at løse konflikter

Han håber, at verden vil tage ved lære af situationen i Syrien, og blive bedre til at bilægge konflikter:

- Vi har udviklet en eller anden manglende evne til fuldt ud at forstå dna’et i konflikterne, og dermed evnen til at få bilagt dem. Mange af de seneste konflikter er påvirket af vores iver efter at støtte reformer og vælte diktatorer, men vi udfylder ikke det vakuum, der kommer bagefter.

-Verden mangler at finde nogle veje til at få bilagt konflikterne på en begavet måde.

FacebookTwitter