Dansk forsker arbejder på højtryk for at udvikle coronavaccine: Derfor tager det så lang tid

Der er endnu ingen sikker vaccine klar til større test, understreger professor.

(Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Jagten på den hellige gral i form af en

vaccine
mod Covid-19 bliver intensiveret, i takt med at tvivlen på flokimmunitet som et effektivt forsvar mod coronavirus stiger.

Men hvor lang tid går der, før vi har en

vaccine
? Et år? To år? Et halvt?

Buddene fra eksperterne varierer og efterlader et utålmodigt og undrende spørgsmål: Hvorfor tager det så lang tid?

DR
har taget spørgsmålet med til professor Ali Salanti, der i øjeblikket arbejder for at udvikle en
vaccine
.

Han er en del af den gruppe forskere på Københavns Universitet, der har modtaget 20 millioner kroner fra

EU
og 13 millioner fra Carlsbergfondet med beskeden om at finde den hellige gral.

Og der er flere grunde til, at det ikke er så ligetil at grave den frem.

Faserne flyder sammen

Først og fremmest tager det tid at udvikle en

vaccine
. Normalt vi det tage cirka 10 år at gøre det, som forskere verden over nu forsøger at haste igennem.

En

vaccine
skal først udvikles, derefter testes på dyr og så igennem fase 1, 2 og 3, hvor man tester sikkerhed og bivirkninger og gradvist øger antallet af testpersoner, indtil man til sidst har et statistisk bevis for, at
vaccinen
virker.

Den proces er allerede blevet speedet gevaldigt op i jagten på en coronavaccine.

- Faserne kører direkte efter hinanden og er meget mere flydende, end de plejer at være, og derudover har

WHO
(Verdenssundhedsorganisationen) foreslået, at den vil samle alle fase 3-forsøg, så
vaccinerne
kan testes op mod hinanden, og man på den måde kan finde den bedste
vaccine
. Det sparer meget tid, siger Ali Salanti.

Hvad er fase 1, 2 og 3 forsøg?

  • Når en vaccine første gang skal afprøves i mennesker, kaldes det fase 1. I den fase afprøves vaccinen på en lille gruppe raske, unge og midaldrende mennesker.

  • Det gør man for at undersøge, om vaccinen er sikker, og om menneskers immunforsvar reagerer på vaccinen. For selv om en vaccine har virket på mus, og endda i aber, er der ingen garanti for, at den er god til mennesker.

  • Hvis fase 1-forsøgene går godt, går forskerne videre til fase 2. Her afprøves vaccinen i en lille gruppe mennesker fra målgruppen. For Covid-19 vil det typisk være gamle og svækkede mennesker - altså dem, som corona er særligt farlig for.

  • Fase 2 viser, om målgruppen kan holde til vaccinen, og at den virker hos dem - deres immunforsvar skal også danne antistoffer.

  • Viser fase 2 også lovende resultater, er det tid til den sidste, store og afgørende fase 3. Her afprøves vaccinen på en stor gruppe mennesker i målgruppen. Mennesker er nemlig forskellige, og selv om vaccinen virker og ikke giver bivirkninger hos de fleste, vil forskerne gerne være sikre på, at den ikke er farlig for nogle få.

Skal testes på raske mennesker

Kan man ikke springe nogle af de faser helt over eller teste på lidt færre personer, så vaccinen kan komme hurtigere ud?

- Nej, det kan man ikke. Primært fordi sygdommen ikke har en særlig høj dødelighed. Hvis der var tale om dødssyge patienter, kunne man måske løbe en større risiko, som man for eksempel gør med nogle kræftpatienter, siger Ali Salanti.

- Man skal huske på, at en

vaccine
skal bruges på raske mennesker. Når de først har Covid-19, er det for sent, pointerer professoren.

Det vil sige, at testpersonerne også skal være raske mennesker.

- Og det nytter ikke noget, at raske mennesker bliver syge af

vaccinen
, så man bliver nødt til at finde ud af, hvilke bivirkninger der kan være.

Professor Ali Salanti (i midten) i laboratoriet på Københavns Universitet. (© københavns universitet)

Masseproduktion

Et er at udvikle en

vaccine
. Noget andet er at få den produceret og udbredt, så alle kan få gavn af den. Det kan blive en udfordring, for:

- Det er kompliceret at skalere produktionen op. Afhængigt af, hvad

vaccinen
kommer til at bestå af, så skal vi finde ud af, om der er
råvarer
nok til at producere i så stor en skala, som der skal til, siger Ali Salanti.

Det kan også være, at der skal produceres hjælpestoffer til

vaccinen
, hvilket betyder, at der skal bruges endnu flere
råvarer
.

- Derudover kommer der en logistisk udfordring, når

vaccinen
skal ud til hele verden. Og er der så overhovedet kanyler og beholdere nok til, at man kan få
vaccineret
så mange mennesker?

Test på mennesker i Kina og Storbritannien

På Oxford University er forskere klar til at teste en

vaccine
på omkring 500 frivillige forsøgspersoner med start i morgen.

Den optimistiske melding kunne man læse på blandt andet dr.dk i går.

Hos Ali Salanti vækker det dog mere undren end optimisme, at danske

medier
retter fokus mod Storbritannien.

- De har haft gang i samme test i Kina, og der vil snart komme resultater, som fortæller, om der er bivirkninger ved

vaccinen
, siger forskeren og understreger, at der stadig er lang vej endnu, selv om
vaccinen
skulle vise sig at være lovende.

- For næste skridt er, at

vaccinen
skal testes på store populationer på 10.000-20.000 mennesker.

Et kapløb?

Hvis man i Kina, Storbritannien eller et helt tredje sted bliver klar med en coronavaccine før de andre forskergrupper rundt omkring i verden, vil det dog ikke betyde, at al udvikling af coronavaccine stopper.

De andre forskere vil fortsætte.

- Der er ikke tale om et kapløb, selv om det godt kan virke sådan. Vores projekt bliver ikke lukket ned, når den første

vaccine
er klar, for den vil formentlig kunne noget andet.
Vaccinerne
kan virke på forskellige måder, siger Ali Salanti.

- Vores

vaccine
kan måske give en booster til en af de andre
vacciner
, der bliver udviklet. Vi håber at kunne give en langlivet beskyttelse med to skud, ligesom man kan med HPV-vaccinationen.

Hvornår kommer den vaccine?

Ali Salanti er jævnligt i kontakt med den gruppe i

WHO
, der koordinerer arbejdet med udviklingen af en coronavaccine, og har derfor en god fornemmelse for, hvordan arbejdet skrider frem.

Og forskeren tror ikke på, at der vil være en færdig

vaccine
klar til efteråret eller foråret, som nogle af de mest optimistiske bud har lydt.

-

Globalt
set er vi et stykke fra. Vi har stadig ingen
vacciner
, der er sikre, så jeg tror ikke, at der vil være en
vaccine
klar til global distribution inden for et år, siger Ali Salanti.

- Der vil formentlig gå mellem halvandet og to år, før vi har en

vaccine
, der er testet og kan masseproduceres og distribueres til hele verden.

Flere penge, tak!

Er der noget, der kan være med til at speede processen endnu mere op?

-

Globalt
set er der givet rigtig mange penge til udviklingen af
vacciner
, men man kan godt gøre det endnu hurtigere, hvis der bliver afsat endnu flere penge, for det vil betyde, at man kan hyre flere folk til opgaven, også eksperter fra private virksomheder, siger Ali Salanti.

- Når det er sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at vi kan rejse de cirka 100 millioner kroner, der skal bruges, når vi er klar til næste fase.

Facebook
Twitter