Dansk forsker i Sydney om dagpengeforringelser: Jeg har intet sikkerhedsnet i Danmark

Danskere i arbejde uden for EU risikerer at miste dagpenge, når de vender hjem.

Matilde Jo Allingstrup har siden oktober arbejdet som forsker i ernæring på Royal North Shore Hospital i Sydney.

Da 36-årige Matilde Jo Allingstrup i oktober valgte at flytte til Sydney for at arbejde som forsker i ernæring på et hospital, regnede hun med at have et sikkerhedsnet, når hun kom hjem.

Hun fortsatte med at betale til sin a-kasse for at kunne modtage dagpenge, hvis ikke hun fik et arbejde i Danmark med det samme.

Nyt optjeningsprincip på dagpenge

For at kunne modtage dagpenge skal man fremover have opholdt sig i Danmark, Grønland, Færøerne, EU eller EØS (Norge, Island og Liechtenstein) i syv af de seneste otte år.

Man er undtaget, hvis man uddanner sig i udlandet eller er udstationeret for en dansk virksomhed eller myndighed. Personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse, er også undtaget.

Det nye krav indfases løbende.

  • I 2019 er det fem ud af otte år.
  • I 2020 er det seks ud af otte år.
  • I 2021 er det syv ud af otte år.

Lever man ikke op til kravet, kan man i stedet modtage den lavere integrationsydelse.

Kilde: Finansministeriet

Men med en ny skatteaftale, vil det kræve, at man skal have opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år for at kunne få dagpenge, hvis man har arbejdet mere end et år for et udenlandsk firma uden for EU.

- Jeg er ikke sikret et job, når jeg kommer hjem. Og nu har jeg ikke noget sikkerhedsnet. Jeg har taget springet og chancen og valgt at sige ja til en ansættelse i Sydney. Det er helt skørt, at det rammer sådan nogle som mig, siger hun.

Det er en skævvridning. Det ender med at ramme dem, der i forvejen har taget en uddannelse og bidraget til arbejdsmarkedet i Danmark, der tager ud i verden for at hente viden

Matilde Jo Allingstrup

Aftale rammer de forkerte

Ifølge Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen (DF), skal den nye aftale hindre, at udlændinge fra lande uden for EU flytter til Danmark og får dagpenge.

Men Matilde Jo Allingstrup mener, at det er uretfærdigt, at reglerne rammer hende.

- Det er en skævvridning. Det ender med at ramme dem, der i forvejen har taget en uddannelse og bidraget til arbejdsmarkedet i Danmark, der tager ud i verden for at hente viden, siger hun.

Du kunne vælge at være afsted i under et år, så du var sikret dagpenge?

- Det ville være ufattelig dumt. Hvis man får en mulighed for at udvide sin horisont, netværk og viden i udlandet, hvorfor skulle man så tage hjem. Det kan jeg slet ikke se logikken i. Det kommer jeg i hvert fald ikke til at gøre, siger hun.

Omkring 1.500 vil blive berørt

Finansministeriet skønner, at 1.500 personer vil blive berørt af opholdskravet i et enkelt år.

Beskæftigelseminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at det er en rimelig aftale.

Vi synes, det er meget uhensigtsmæssigt og snævertsynet, fordi det rammer helt forkert

Juliane Marie Neiidendam, IDA

- Det er en forfejlet kritik. Man kan jo stadig rejse ud og dygtiggøre sig gennem en dansk virksomhed eller det offentlige. Der er en lang række muligheder for at opholde sig i udlandet, uden det får nogle konsekvenser, siger han.

Flere a-kasser oplyser til DR Nyheder, at de bliver kontaktet af flere bekymrede medlemmer, der er i tvivl om, hvorvidt de skal tage hjem fra deres arbejdsophold i udlandet.

Ingeniørforeningen IDA kalder de nye regler for "katastrofale".

- Vi synes, det er meget uhensigtsmæssigt og snævertsynet, fordi det rammer helt forkert, siger Juliane Marie Neiidendam, der er formand for Ansattes Råd i IDA, og fortsætter:

- Politikerne vil gerne have, at Danmark er en international spiller, men man risikerer at miste pladsen. Lige nu straffer vi vores egne borgere for at tage til udlandet og hente essentiel viden og tage den med tilbage.