Professor Anders Fomsgaard er en af dem, der har rigtig travlt i disse dage.
Som virusforsker ved Statens Serum Institut arbejder han i øjeblikket på en række projekter, der søger at udvikle nye metoder, DNA-vacciner og antistoffer til at afværge den pandemi, som hele verden i øjeblikket befinder sig i.
Forskning er som bekendt ofte kompleks og tidskrævende, men de seneste dage har Anders Fomsgaard og hans to kollegaer haft et vaskeægte gennembrud.
De har udviklet en ny metode til at teste for coronavirus, som fungerer helt uden brug af de kemikalier - også kaldet reagenser - som der i øjeblikket er mangel på verden over.
- For et par uger siden fik jeg en god idé. Den blev vi enige om at undersøge, som vi nu plejer at undersøge ting, siger Anders Fomsgaard.
Overordnet består en corona-test af to dele. Når man har podet personen, der skal testes, skal prøven først renses op, så man har de rene RNA-gener. Herefter kan det oprensede materiale undersøges for, om det indeholder coronavirusset.
I grafikken herunder kan du se, hvordan de traditionelle corona-test fungerer.
Anders Fomsgaards alternative metode går ud på, at man i stedet for bruge reagenser til at oprense testmaterialet blot koger det.
- Man koger ligesom proteinerne væk. Den væske, der er tilbage, indeholder RNA'et, som man så kan undersøge. Det er faktisk det samme, der sker, når man koger et æg, og det bliver helt hårdt, siger han.
Anders Fomsgaard mener at kunne huske, at han som ung forsker i USA har brugt samme metode i en lignende situation, men det er ikke noget, han kan bekræfte, og han medgiver også, at metoden næsten lyder for simpel til at være sand.
- Men det kræver faktisk stor mental overvindelse at skulle tænke tilbage til de helt grundlæggende metoder. Man er så vant til, at de her test foregår med store robotter og kemikalier. Måske er man endda blevet lullet ind i maskiner og kits, så man har glemt at gå tilbage til det helt basale, siger han.
Datter med som ph.d.
Anders Fomsgaard har brugt de seneste 14 dage på at justere og sammenligne den nye testmetode med eksisterende metoder.
Det har han gjort sammen med sin kollega seniorforsker Maiken Worsøe Rosenstierne og ph.d. Anna Fomsgaard, som er Anders Fomsgaards datter.
- Vi gik simpelthen i gang med at teste, hvad der er den mest optimale temperatur, hvor længe man skal koge det, og hvor meget man skal koge op, fortæller Anders Fomsgaard.
Sammen fik teamet justeret metoden, og opskriften lyder nu, at man skal koge fem dråber testmateriale i fem minutter ved 98 grader.
- Vi har sammenlignet metoden op mod eksisterende test, og vi får det samme resultat 97 ud af 100 gange. Det vil sige, at vores metode ikke er helt lige så følsom, men den er tæt på, og i praksis udgør usikkerheden ikke et problem, siger Anders Fomsgaard.
Nødråb fra spanske kollegaer
Normalt vil man skrive om sådanne opfindelser og udgive resultaterne i et videnskabeligt magasin. Det var også planen med Anders Fomsgaards nye opskrift. Men så kom der en mail fra spanske overlæger, som ændrede tingene.
- I onsdags fik vi en mail fra vores spanske kollegaer. Det var simpelthen et nødråb om, at de heller ikke har reagenser til at teste nok personer. Spanien er et sted i pandemikurven, hvor de har ryggen rigtig meget mod muren, så den mail gjorde indtryk, siger Anders Fomsgaard.
Derfor besluttede forskningsteamet hos Statens Serum Institut sig for at dele deres opdagelser udenom de videnskabelige tidsskrifter.
- Vi besvarede simpelthen bare mailen og skrev til vores spanske kollegaer, at de skulle tage at prøve det her, siger Anders Fomsgaard og tilføjer
- Vi synes ikke det var etisk forsvarligt at sidde på den viden, når vi står i den her situation.
De danske opdagelser er blevet delt i forskellige fora, og Anders Fomsgaard har modtaget svar fra forskere blandt andet i Spanien og Australien, hvor man har haft held til at anvende metoden.
Anders Fomsgaard understreger dog, at det kræver en del tilpasning, før metoden kan fungere ude på hospitalerne. Eksempelvis er det kun i nogle testmaskiner, at den nye måde at oprense materialet kan fungere.
- Det er ikke alle, der bare vil kunne tage metoden ind. Nogle kan, men andre skal justere nogle ting først, siger Anders Fomsgaard.
Forventer hurtig anvendelse i Spanien
Statens Serum Institut har naturligvis også delt opdagelserne med de afdelinger, der sørger for at udføre corona-test på de danske sygehuse.
- Onsdag eftermiddag skrev vi til vores danske kollegaer og foreslog, at vi holdt et fælles møde torsdag morgen for at snakke de tekniske detaljer igennem, siger Anders Fomsgaard og tilføjer:
- Allerede onsdag aften var der kollegaer i Odense, der svarede, at de ikke havde kunnet dy sig for at prøve metoden. Og den virkede!
Fredag meddelte Danske Regioner, at testkapaciteten i Danmark i de kommende dage skal øges, så 5.000 danskere hver dag kan blive testet for coronavirusset.
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm så endda gerne, at 10.000 danskere dagligt bliver testet.
Hvis de ambitioner skal indfries, er man i følge Anders Fomsgaard tvunget til at tage den nye testmetode i brug for ikke at løbe tør for reagenser. Han forventer dog, at vi hurtigere vil komme til at se metoden udfoldet i praksis i Spanien eller i USA.
- De er udfordret i en helt anden størrelsesskala, og der kan være mange grunde til at tankegangen er mere velkommen her, siger han.
De danske afdelinger for klinisk mikrobiologi, som foretager corona-test på de lokale sygehuse, er informeret om den nye metode og arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvad det vil kræve at implementere den.