Dansk forsøg med kz-fanger i Nazityskland

Statens Serum Institut samarbejdede tæt med Nazityskland og testede vaccine i kz-lejren Buchenwald. I marts 1944 fik 26 fanger sprøjtet forsøgsvaccine ind i sædemusklen. Tre af dem døde.

Fanger i den tyske koncentrationslejr i Buchenwald fik indsprøjtet forsøgsvaccine fra Statens Serum Institut. Flere af dem døde.

Statens Serum Institut samarbejdede tæt med Nazityskland og testede vaccine i kz-lejren Buchenwald, skriver Politiken.

I marts 1944 fik 26 fanger i Buchenwald sprøjtet forsøgsvaccinen "Kopenhagen" ind i sædemusklen.

MediaLinks:

Regeringen vidste besked

Vaccinen skulle virke mod plettyfus og var udviklet på det danske Statens Serum Institut i tæt samarbejde med den tyske besættelsesmagt og med den danske regerings viden. Det fremgår af ny forskning.

Menneskeforsøgene var bestilt af Seruminstituttets samarbejdspartner, overlæge i Luftwaffe Gerhard Rose og blev i Buchenwald udført af den ansvarlige for menneskeforsøg, ledende SS-læge Erwin Ding.

Tre fanger døde

13. juni 1944 kunne Gerhard Rose i Berlin af indberetningen fra Erwin Ding se, at forsøget med "Kopenhagen" resulterede i, at 3 af de 26 fanger var døde. I en kontrolgruppe på 10 personer døde 3.

Menneskeforsøgene med den danske vaccine i Buchenwald i 1944 er kulminationen på et tilsløret samarbejde mellem den danske stats seruminstitut og Nazityskland.

Fortsatte krigen ud

Det begyndte 9. april 1940 og fortsatte krigen ud. Samarbejdet oprulles i en ny bog, "Medicin uden grænser", skrevet af historikeren Henrik Tjørnelund.

- Den almindelige forestilling om, at vi danskere efter 9. april viste tyskerne den kolde skulder, holder ikke for Seruminstituttets vedkommende, siger Henrik Tjørnelund.

Facebook
Twitter