Dansk ghettolov trækker overskrifter i internationale medier

Både i The New York Times, Time Magazine og Daily Mail revses dansk ghettolov.

Boligbyggeriet Askerød i Greve er ikke længere på ghettolisten, men bliver i stedet af regeringen kategoriseret som et af de udsatte boligområder, hvor 1-årige fra sommeren næste år skal have et såkaldt obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke går i et andet dagtilbud i forvejen. (Foto: Emil Hougaard © Scanpix)

Først var det smykkeloven, så grænsebommene, og nu er turen så kommet til ghettopakken.

Endnu engang tiltrækker dansk udlændingelovgivning sig internationale mediers opmærksomhed.

Regeringen fremlagde sit ghettoudspil i marts, men nu, fire måneder senere, har udspillet fået fornyet opmærksomhed i internationale medier.

Barsk og kontroversiel

Den amerikanske avis New York Times kalder de nye ghettolove for 'barske', og det amerikanske nyhedsmagasin Time stemmer i og kalder lovene 'kontroversielle'.

En hård politisk linje på immigrations-området er blevet den nye politiske konsensus.

Time Magazine

- For mange migranter føles planerne som en måde at fortælle dem, at de ikke er velkomne i Danmark. En hård politisk linje på immigrationsområdet er blevet den nye politiske konsensus, skriver Time blandt andet i artiklen.

Det er især selve brugen af ordet 'ghetto', der vækker harme i de internationale medier.

- Når Rokhaia Naassan føder i de kommende dage, vil hun og hendes søn træde ind i en ny kategori i dansk lovgivning. [..., red.] Rokhaia vil blive hvad de danske aviser kalder en 'ghetto-forælder', og han vil blive et 'ghettobarn', skriver New York Times i indledningen til sin artikel.

'Er det danske værdier?'

New York Times har delt artiklen på Twitter, og her er reaktionerne stærke. Twitterbrugerne bider især mærke i forslaget om obligatorisk dagtilbud i 25 timer om ugen for børn over et år, hvis de er bosat i et ghettoområde.

- Jeg læser det her og føler mig syg, skriver Twitterbruger Joey Adler blandt andet. En anden bruger kommenterer med et retorisk spørgsmål på forslaget om, at gøre dagtilbud obligatorisk for børn over et år:

- Er adskillelse af børn fra deres forældre en 'dansk værdi'?, spørger brugeren, der kalder sig Pastor Cristopher.

En tredje bruger skriver, at han ikke kunne drømme om at opfostre sine børn i Danmark efter at have læst artiklen.

- Det lyder som det sidste land, jeg nogensinde kunne have lyst til at stifte familie i, skriver Twitterbrugeren.

Blandede reaktioner

Herhjemme har de internationale artikler fået en blandet modtagelse.

- Jeg er så flov, skriver erhvervskvinden Stine Bosse.

Tidligere minister og folketingsmedlem Søren Pind skriver på Twitter, at 'hvis nogen kom og fortalte mig det og tog mit barn med tvang, tog jeg høtyven ned fra væggen.'

Flere andre twitterbrugere mener dog, at artiklerne i de amerikanske medier misser en vigtig pointe. Nemlig at dagtilbud er en del af hverdagen for langt de fleste danske børn - uanset om de bor i eller uden for ghetto-områderne.

- Langt, langt de flest børn i DK går i børnehave og vuggestue, og det er en vigtig del af deres dannelse, skriver professor på DTU Rune Linding for eksempel på Twitter.

Børn i ghettoen:

  • Der bor i alt 121.000 borgere i de 57 almene boligområder, som optræder på listen over udsatte boligområder. Heraf er cirka 10.000 børn mellem et og fem år, hvoraf 56 procent har ikke-vestlig herkomst.
  • 74 procent af de 1-årige fra udsatte boligområder er indskrevet i et dagtilbud. Det gælder for 83 procent af de 1-årige i resten af samfundet. Derimod er der ikke nogen forskel for 2-årige fra henholdsvis udsatte boligområder og øvrige boligområder. Her er andelen, der er i dagtilbud, begge steder 86 procent.
  • Andelen af 1-årige, der går i dagtilbud, er lavere for børn med ikke-vestlig baggrund, uanset om de bor i udsatte boligområder eller i øvrige boligområder.
    Kilde: Børne- og Socialministeriet.